Især Venstre og de Konservative bliver skadet af undersøgelseskommissioner. Det er dog også de borgerlige, der nedsætter flest kommissioner, viser en gennemgang.
Måske kan især politikerne fra Venstre og de Konservative være lettede over, at der er udsigt til, at fremtidige undersøgelseskommissioner kan blive afløst af høringer i Folketinget. Det skriver Berlingske.
I hvert fald viser en gennemgang af danske undersøgelseskommissioner fra 1980 til i dag, at dommernes undersøgelser af de folkevalgte og embedsværket har det med at slå langt hårdere på de borgerlige end på Socialdemokratiske regeringer.
I 1992 tvang en kommissionsdomstols beretning om kreativ bogføring i Skatteministeriet daværende skatteminister Anders Fogh Rasmussen (V) fra posten. Året efter trak en undersøgelsesret det ellers rengjorte gulvtæppe væk under hele statsminister Poul Schlüters (K) regering efter en rapport om behandlingen af tamilske flygtninge. Sagen sendte også daværende justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) for Rigsretten, hvor han blev idømt fire måneders betinget fængsel.
Farum-kommissionen fra 2003 handlede især om daværende Venstre-borgmester Peter Brixtofte. Og skattefradragskommissionen fra 2004 var potentielt farlig for daværende skatteminister Svend Erik Hovmand (V).
Ser man isoleret på de igangværende undersøgelseskommissioner, tegner samme mønster sig. Statsløsekommissionen om overholdelse af konventioner er belastende for tidligere integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V), som blev tvunget fra sin ministerpost. Skattesagskommissionen om forløbet bag Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag belaster især tidligere skatteminister Troels Lund Poulsen (V).
Og Irak-Afghanistan-kommissionens afdækning af grundlaget for Irak-krigen indeholder mulig kritik af tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) og delvist daværende udenrigsminister Per Stig Møller (K), mens spørgsmålet om danske fanger i samme kommission potentielt kan komme til at handle om tidligere forsvarsminister Søren Gades (V) svar til Folketinget.
Faktisk kan man kun finde ét eksempel de seneste årtier på, at en undersøgelseskommission har haft direkte negativ indvirkning på Socialdemokratiske regeringer, nemlig undersøgelsen fra 1993 om skatteminister Ole Stavads (S) rolle i sagen om et skattefradrag til daværende Sparekassen Nordjylland. Året efter forlod Stavad - på eget initiativ - ministerposten som konsekvens af sagen.
»Undersøgelseskommissioner har gjort langt mere ondt på skiftende borgerlige regeringer,« siger politisk ordfører Magnus Heunicke (S) til Berlingske.
»Men de må selv svare på hvorfor,« tilføjer han.
I dag i Berlingske er det kommet frem, at Folketingets ledelse, Folketingets Præsidium, er blevet enig om, at det skal være slut med årelange undersøgelseskommissioner. I stedet åbner præsidiet for, at man fremover sætter markante tidsfrister på undersøgelserne og åbner for brugen af parlamentariske høringer i Folketinget som supplement til kommissionerne.
Folketingets 1. næstformand og medlem af præsidiet, Bertel Haarder (V), siger, at det er klart, at undersøgelseskommissionerne især har belastet blå blok de seneste tre årtier.
»For vi har siddet i regering to tredjedel af tiden. Jeg har selv været minister 20 af de seneste 30 år,« siger Haarder.
Spørgsmål: Kan det også skyldes, at borgerlige er mere fristet af magtmisbrug?
»Snarere at der er mere menneskejagt, når Socialdemokraterne sidder i opposition. I opposition er Socialdemokraterne altid umulige,« siger Haarder.
En anden gennemgang viser dog, at 23 af de seneste 29 undersøgelseskommissioner er nedsat af borgerlige regeringer. Enkelte af dem af et flertal uden om regeringen.
»Ofte nedsættes en kommission, fordi man ikke vil beskyldes for at gemme noget væk. Det kan være politisk bekvemt at nedsætte de lange kommissioner, og det er yderligere et argument for, at vi skal finde et andet redskab,« siger Bertel Haarder til Berlingske.
Politisk ordfører Magnus Heunicke (S) oplyser, at regeringen endnu ikke har taget stilling til spørgsmålet om parlamentariske høringer. 15. januar i det nye år holder Folketinget en høring om muligheden for, at politikerne selv skal til at udspørge mistænkte politikere og embedsmænd i potentielle skandalesager.
»Vi er meget åben over for høringen, men er hverken for eller imod lige nu,« siger Heunicke.
Han er enig i, at eksempelvis Farum-kommissionen, som tog ni år, brugte »for lang tid og for mange penge.« Men Heunicke betoner, at man ikke kan skære undersøgelseskommissionerne over ét, og mener, at regeringen har nedsat de nødvendige undersøgelseskommissioner. Også Irak-Afghanistan-kommissionen, selv om vi tidligst i slutningen af 2017 vil få at vide, på hvilket grundlag vi gik ind i Irak i begyndelsen af 2003.
»Ville jeg ønske, at vi havde fået Irak-kommissionen før? Ja. Men et flertal blokerede i flere år. Alle andre lande har haft den diskussion, og så skal vi også, når det handler om beslutninger om menneskeliv,« siger Heunicke.
Faktisk var Socialdemokraterne ret begejstrede for undersøgelseskommissioner, inden partiet kom i regering. I 2011 ville man f.eks. også have kommissionsundersøgt sagen om jægersoldaten Thomas Rathsacks bog og den arabiske oversættelse, sagen om læk om jægersoldaternes udsendelse til Irak og sagen om overbetaling på privathospitalerne.
Det skulle også være meget nemmere at nedsætte en undersøgelseskommissionen. 9. februar 2007 indrykkede daværende S-leder Helle Thorning-Schmidt et læserbrev i Jyllands-Posten, hvor hun argumenterede for, at blot to femtedele af Folketinget skulle kunne nedsætte en undersøgelseskommission.
»Det er helt rigtigt, at ikke alle de kommissioner, som blev foreslået af os gennem 10 år i opposition, blev til noget. Nogle slog vi sammen, nogle blev overhalet af tiden, og i nogle - f.eks. overbetaling på privathospitalerne - var der blevet placeret et ansvar,« forklarer Magnus Heunicke.
Næstformand for de Konservatives folketingsgruppe, Tom Behnke (K), understreger, at man aldrig skal nedsætte en kommission, når politikerne kender svaret på forhånd, som man f.eks. så i Farum-kommissionen, der mundede ud i to banale anbefalinger. Til gengæld vurderer han, at den tiårige undersøgelse af Politiets Efterretningstjeneste (PET) gav god mening.
Han er skeptisk over for offentlige høringer i Folketinget, fordi han frygter, at de motiverer til »pop og plat.«
»Det bliver nemt et spørgsmål om at se godt ud på tv og komme med smarte replikker,« mener Tom Behnke.
Han er dog åben over for at supplere undersøgelseskommissioner med andre former for undersøgelser.
På spørgsmålet, hvorfor historien viser, at især VK får problemer i undersøgelseskommissioner, svarer Tom Behnke:
»Rød blok kan være mere hidsig med at nedsætte undersøgelser.«
Spørgsmål: Men I har selv nedsat langt de fleste?
»Siger man nej, tror alle, at man har noget at skjule,« siger Tom Behnke.
Spørgsmål: Kan det skyldes, at de borgerlige bare er mere korrupte?
»Det tror jeg ikke. Jeg kan godt se, at mønstret er tankevækkende. Men vi har haft regeringsansvaret i længst tid, og så skal man træffe beslutninger, også de ubehagelige. Jeg tror, at det skyldes en lang række forklaringer. Vil du skrive en objektiv artikel om, hvorfor undersøgelseskommissionerne rammer blå blok, vil vi nok være nødt til at nedsætte en undersøgelseskommission til at undersøge undersøgelseskommissionerne.«
Tom Behnke begynder at grine:
»Og det kan jeg ikke anbefale.«
