Lene Hansson: Barnløshed kan - måske - spises væk

Her får du Lene Hanssons ugentlige klumme, samt gratis opskrift og sundhedstips.

Køb abonnement på BT PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet: og GO GREEN kuren.

Hvordan kan du gennem kosten optimere dine chancer for at blive gravid? Det er ikke så svært i virkeligheden, for ”du er hvad du spiser” og bliver dine slimhinder (livmoder, skede m.m.) for syrlige, kan du have meget svært ved at blive gravid, naturligt. Jeg har en del kvinder i min kostklinik, der døjer med barnløshed. De er kommet fordi de godt ved, at kosten spiller en rolle, men ved ikke hvilken rolle. Hos mig kigger vi særligt på pH-værdier og syre/base balancen i kosten de spiser og det de drikker, samt deres livsstil og livsrytme i øvrigt.

Op mod hvert femte par i Danmark har problemer med at få børn, et overraskende stort antal. Mindst 5000 par kommer hvert år i behandling for barnløshed, og det formodes, at ca. 15-20 % af alle par i den fertile alder på et eller andet tidspunkt oplever problemer med infertilitet. Det er derfor et stigende problem, der er behov for at blive taget hånd om.

Årsagerne til barnløshed kan være mange, og de fleste barnløse kvinder må igennem en ofte opslidende hormonkur i bestræbelserne på at få ønskebarnet.

Ny forskning viser, at vores kost har en større indflydelse på fertiliteten end hidtil antaget. I den forbindelse taler vi både om ernæringsmangler og den fede og sukkerholdige mad, som mange menneskers livsstil er præget af i dag. For at kunne opnå den optimale fertilitet skal kroppen være i en vis ”tilstand”, og denne tilstand kan man ”spise sig til”, viser flere undersøgelser.

En sund, blodsukkerstabil kost kan være altafgørende for fertiliteten og kan fremme ens chancer for at opnå graviditet betragteligt. Det er bl.a. alt det hvide sukker og andre hurtigt omsættelige kulhydrater, der kan have en negativ indflydelse på både kvinder og mænds fertilitet. Disse fødevarer medfører høje insulinniveauer i blodet også kaldet hyperinsulinæmi.

De kvindelige årsager til barnløshed

Udover kosten hvad er så egentlig årsagen til barnløshed? Kigger vi på det fra en fysiologisk vinkel, må vi begynde med selve befrugtningen, altså der hvor selve sædcellen trænger ind i ægget, hvilket normalt sker i kvindens æggeleder. Herfra ledes ægget videre til livmoderen, hvor det normalt sætter sig fast. Der kan dog være visse faktorer, der vanskeliggør det næste skridt, nemlig befrugtningen, idet der hos kvinden kan forekomme at:

• Æggelederne kan være lukket eller forsnævret, måske pga. tidligere underlivsbetændelser, eller de kan være blokeret af slimpropper og/eller arvæv. Disse kan være forårsaget af seksuelt overførte sygdomme som klamydia og gonore
• Lidelser i æggestokkene

Andre faktorer, der kan spille ind på fertiliteten hos kvinder, kan være:

• Ægløsningsforstyrrelse eller manglende ægløsning fra æggestokkene samt hormonubalancer udløst af fejlernæring eller f.eks. sygdommen PCOS
• Rygning kan medføre uregelmæssig ægløsning og menstruation
• Mycoplasma genitalium som er en lille bakterie uden cellevæg, kan vokse i urinvejenes slimhinder samt livmoderhalsen. Den overføres seksuelt og giver ikke nødvendigvis symptomer, men den kan give svie ved vandladning og udflåd, hvis livmoderhalsen er angrebet. Den kan forårsage underlivsbetændelse, som kan lukke æggelederne. Herunder kan klamydia også nævnes.
• Ægget kan af ukendte årsager også have svært ved at fæstne sig til livmoderslimhinden.
• Kvindens æggestokke er særligt følsomme over for insulin, og derfor påvirkes vor evne til at få børn også af vort insulinniveau i blodet, hvilket igen er tæt forbundet med den mad vi spiser. Et højt insulinniveau skaber et ugunstigt hormonmiljø i kroppen og kan bevirke, at æggestokkene producerer for mange mandlige hormonstoffer, bl.a. testosteron. Det kan give øget fedt omkring maven samt hormonubalancer med en forstyrret eller hæmmet ægløsning. Den uheldige konsekvens kan blive, at ægblærerne ikke kan færdigudvikles, eller at det kan føre til en spontan abort under en graviditet.
• Stress kan også medføre ubalancer i hormonerne og kan derfor nedsætte fertiliteten kraftigt.
• Genetisk prædisposition, hvorved der er øget tendens til overvægt og insulinresistens
• Det er vigtigt at syre/base balancen i livmoderslimhinden, skeden og æggelederne er opretholdt.– Disse slimhinder skal have den korrekte pH-værdi da sædcellerne ikke kan overleve i et surt miljø (f.eks. hvis kvinden har svamp).

De mandlige årsager til barnløshed

For et halvt århundrede siden producerede mænd ca. 50% flere sædceller, end de formår i dag. Ca. 40 procent af de unge mænd i Danmark har en sædkvalitet, som ligger under det anbefalede niveau. Forskere prøver i dag at finde beviser for årsagerne. Den hyppigste årsag til nedsat fertilitet hos mændene må findes i den nedsatte sædkvalitet. Den nedsatte sædkvalitet kan være medfødt. Forskning har nemlig vist, at mødres rygning under graviditeten kan nedsætte deres voksne sønners sædkvalitet, især hvor mødrene ryger mere end 10 cigaretter daglig. En stigende anvendelse siden 1930´erne af plasticblødgørende stoffer i en mængde materialer samt andre stoffer med østrogenlignende effekt er også under mistanke, når det gælder den dalende sædkvalitet. Kvinders brug af p-piller, efter at de er blevet gravide, formodes også at kunne påvirke drengefostre således, at de som voksne får en nedsat sædkvalitet.

Mænds umiddelbare dårlige sædkvalitet kan også være forbundet med miljømæssige faktorer og dårlig livsstil, dårlig kost og herunder kan rygning bl.a. også nævnes. Rygning af blot få (<5) daglige cigaretter - eller som passiv rygning - forringer i høj grad sædkvaliteten, fordi det svækker sædcellernes evne til at fæstne sig på kvindes æg. Også hash-rygning kan svække sædkvaliteten, idet tetrahydrocannabinol nedsætter sædcellernes iltomsætning.

Man ved også at under- og overvægtige mænd statistisk set har ringere sædkvalitet end normalvægtige. Årsagen til dette menes at bero på en østrogenubalance i kroppen, da mænds egne fedtceller producerer forstadier til østrogen.

En for stor produktion af insulin har også den effekt, at den sænker niveauet af det mandlige kønshormon testosteron, som er en forudsætning for en god sædkvalitet, idet testosteron spiller en væsentlig rolle ved modningen af sædcellen.

Overvægt, høje insulinniveauer samt insulinresistens kan også medfører beskadigelse af sædcellens DNA, og det kan således blive sværere at gøre kvinden gravid.

Undersøgelser viser at en masse antioxidanter, som bl.a. findes i citrusfrugter, blåbær, peberfrugter, broccoli og spinat, ifølge forskerne kan have indflydelse på og forbedre koncentrationen af sædceller, samt kan øge sædcellernes kvalitet og bevægelighed.
 

Vurdering af sædkvalitet

Når sædkvaliteten skal bedømmes, ser man på antallet af sædceller pr. ml. Man ser bl.a. på, hvor mange der er levende og normale af udseende, på tætheden af sædcellerne og deres bevægelighed. I dag regnes det for normalt, at mænd har fra 20 - 50 mio. sædceller pr. ml. sæd. Er sædkvaliteten mellem 10 mio. og 20 mio. er det meget svært at gøre en kvinde gravid. Der er ingen decideret nedre grænse for frugtbarhed, men hvis tallet er under 5 mio. sædceller pr ml. sæd, anses det for så godt som umuligt. Få sædceller med en høj lineær fremdrift kan dog godt kompensere for et lavt antal.

Andre faktorer, der spiller ind på fertiliteten hos mænd, kan være:
 

• Forsnævringer og andre kirurgiske faktorer.
• Nedsat sædkvalitet forårsaget af f.eks. stress.
• Betændelsestilstande i testiklerne kan medføre, at manden danner antistoffer mod sine egne sædceller, hvilket øger risikoen for sterilitet, hvis begge testikler er ramt.
• Mænds sædceller er meget følsomme over for mangel på mineralet selen, da selen indgår i proteinstoffer i sædcellens hale. Selenmangel kan derfor medføre deforme eller svækkede sædceller med nedsat bevægelighed. For både mænd og kvinder gælder det, at alkohol og store mængder kaffe kan nedsætte fertiliteten.

Ydre faktorer, der kan spille ind på barnløshed på begge køn, er:

• Kemikalier Udsættelse for en lang række almindeligt forekommende kemikalier er blevet knyttet til barnløshed hos både mænd og kvinder. Det drejer sig om forskellige fluor-forbindelser med navne som: Perfluorooctansulfonat (PFOS), perfluorooctanoat (PFOA), polytetrafluoroetylen (PTFE) og perfluorerede kemikalier (PFC). Disse kan bl.a. forefindes i papirvarer, brandslukningsskum, pesticider, forskellige tekstiler samt i belægningen på Non-stick (teflon) pander og gryder.
• Menneskeskabte kemikalier med østrogenlignende virkninger i kroppen kan påvirke mænds sædkvalitet i uheldig retning. Muligvis kan en dårlig sædkvalitet være medfødt. Hvis moderen ophober for store mængder af de stoffer, der er udbredt i vores miljø og i vores mad, kan den sarte hormonbalance blive forskubbet, allerede når testiklerne dannes i fosterets 8. uge. Det kan heller ikke udelukkes, at pigers ægproduktion ligeledes påvirkes af disse stoffer.
• Smertestillende medicin. Nogle former for hovedpinepiller forringer chancerne for at blive gravid, især hvis kvinden tager dem omkring ægløsningstidspunktet. Piller baseret på det aktive stof paracetamol har dog ikke denne bivirkning.
• Medicin mod impotens Lægemidler baseret på det aktive stof sidenafil er under mistanke for at kunne svække sædcellers evne til at kunne trænge ind i ægcellen på trods af, at sidenafil synes at øge sædcellernes bevægelighed.
• Medicin mod depression Indtagelse af såkaldte lykkepiller (SSRI) volder også problemer for sædkvaliteten. Selv om antallet af sædceller, deres form og bevægelighed ikke lider skade, så har nøjere undersøgelser af sædceller vist, at disse lægemidler kan beskadige sædcellers DNA. Det kan betyde, at æg, der befrugtes med sædceller med mange DNA-skader, kun i ringe grad kan implanteres i kvindens livmoder, ligesom fostre fra disse kan have en nedsat levedygtighed. Man formoder, at den antidepressive medicin kan fremme disse DNA-skader i sæden, fordi sædcellernes transporttid bliver nedsat.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

Køb abonnement på BT PLUS og få adgang til alle Lene Hanssons kostplaner og guider. Få blandt andet:  og GO GREEN kuren.

Hvordan kan du gennem kosten optimere dine chancer for at blive gravid? Det er ikke så svært i virkeligheden, for ”du er hvad du spiser” og bliver dine slimhinder (livmoder, skede m.m.) for syrlige, kan du have meget svært ved at blive gravid, naturligt. Jeg har en del kvinder i min kostklinik, der døjer med barnløshed. De er kommet fordi de godt ved, at kosten spiller en rolle, men ved ikke hvilken rolle. Hos mig kigger vi særligt på pH-værdier og syre/base balancen i kosten de spiser og det de drikker, samt deres livsstil og livsrytme i øvrigt.

Op mod hvert femte par i Danmark har problemer med at få børn, et overraskende stort antal. Mindst 5000 par kommer hvert år i behandling for barnløshed, og det formodes, at ca. 15-20 % af alle par i den fertile alder på et eller andet tidspunkt oplever problemer med infertilitet. Det er derfor et stigende problem, der er behov for at blive taget hånd om.

Årsagerne til barnløshed kan være mange, og de fleste barnløse kvinder må igennem en ofte opslidende hormonkur i bestræbelserne på at få ønskebarnet.

Ny forskning viser, at vores kost har en større indflydelse på fertiliteten end hidtil antaget. I den forbindelse taler vi både om ernæringsmangler og den fede og sukkerholdige mad, som mange menneskers livsstil er præget af i dag. For at kunne opnå den optimale fertilitet skal kroppen være i en vis ”tilstand”, og denne tilstand kan man ”spise sig til”, viser flere undersøgelser.

En sund, blodsukkerstabil kost kan være altafgørende for fertiliteten og kan fremme ens chancer for at opnå graviditet betragteligt. Det er bl.a. alt det hvide sukker og andre hurtigt omsættelige kulhydrater, der kan have en negativ indflydelse på både kvinder og mænds fertilitet. Disse fødevarer medfører høje insulinniveauer i blodet også kaldet hyperinsulinæmi.

De kvindelige årsager til barnløshed

Udover kosten hvad er så egentlig årsagen til barnløshed? Kigger vi på det fra en fysiologisk vinkel, må vi begynde med selve befrugtningen, altså der hvor selve sædcellen trænger ind i ægget, hvilket normalt sker i kvindens æggeleder. Herfra ledes ægget videre til livmoderen, hvor det normalt sætter sig fast. Der kan dog være visse faktorer, der vanskeliggør det næste skridt, nemlig befrugtningen, idet der hos kvinden kan forekomme at:

• Æggelederne kan være lukket eller forsnævret, måske pga. tidligere underlivsbetændelser, eller de kan være blokeret af slimpropper og/eller arvæv. Disse kan være forårsaget af seksuelt overførte sygdomme som klamydia og gonore
• Lidelser i æggestokkene

Andre faktorer, der kan spille ind på fertiliteten hos kvinder, kan være:

• Ægløsningsforstyrrelse eller manglende ægløsning fra æggestokkene samt hormonubalancer udløst af fejlernæring eller f.eks. sygdommen PCOS
• Rygning kan medføre uregelmæssig ægløsning og menstruation
• Mycoplasma genitalium som er en lille bakterie uden cellevæg, kan vokse i urinvejenes slimhinder samt livmoderhalsen. Den overføres seksuelt og giver ikke nødvendigvis symptomer, men den kan give svie ved vandladning og udflåd, hvis livmoderhalsen er angrebet. Den kan forårsage underlivsbetændelse, som kan lukke æggelederne. Herunder kan klamydia også nævnes.
• Ægget kan af ukendte årsager også have svært ved at fæstne sig til livmoderslimhinden.
• Kvindens æggestokke er særligt følsomme over for insulin, og derfor påvirkes vor evne til at få børn også af vort insulinniveau i blodet, hvilket igen er tæt forbundet med den mad vi spiser. Et højt insulinniveau skaber et ugunstigt hormonmiljø i kroppen og kan bevirke, at æggestokkene producerer for mange mandlige hormonstoffer, bl.a. testosteron. Det kan give øget fedt omkring maven samt hormonubalancer med en forstyrret eller hæmmet ægløsning. Den uheldige konsekvens kan blive, at ægblærerne ikke kan færdigudvikles, eller at det kan føre til en spontan abort under en graviditet.
• Stress kan også medføre ubalancer i hormonerne og kan derfor nedsætte fertiliteten kraftigt.
• Genetisk prædisposition, hvorved der er øget tendens til overvægt og insulinresistens
• Det er vigtigt at syre/base balancen i livmoderslimhinden, skeden og æggelederne er opretholdt.– Disse slimhinder skal have den korrekte pH-værdi da sædcellerne ikke kan overleve i et surt miljø (f.eks. hvis kvinden har svamp).

De mandlige årsager til barnløshed

For et halvt århundrede siden producerede mænd ca. 50% flere sædceller, end de formår i dag. Ca. 40 procent af de unge mænd i Danmark har en sædkvalitet, som ligger under det anbefalede niveau. Forskere prøver i dag at finde beviser for årsagerne. Den hyppigste årsag til nedsat fertilitet hos mændene må findes i den nedsatte sædkvalitet. Den nedsatte sædkvalitet kan være medfødt. Forskning har nemlig vist, at mødres rygning under graviditeten kan nedsætte deres voksne sønners sædkvalitet, især hvor mødrene ryger mere end 10 cigaretter daglig. En stigende anvendelse siden 1930´erne af plasticblødgørende stoffer i en mængde materialer samt andre stoffer med østrogenlignende effekt er også under mistanke, når det gælder den dalende sædkvalitet. Kvinders brug af p-piller, efter at de er blevet gravide, formodes også at kunne påvirke drengefostre således, at de som voksne får en nedsat sædkvalitet.

Mænds umiddelbare dårlige sædkvalitet kan også være forbundet med miljømæssige faktorer og dårlig livsstil, dårlig kost og herunder kan rygning bl.a. også nævnes. Rygning af blot få (<5) daglige cigaretter - eller som passiv rygning - forringer i høj grad sædkvaliteten, fordi det svækker sædcellernes evne til at fæstne sig på kvindes æg. Også hash-rygning kan svække sædkvaliteten, idet tetrahydrocannabinol nedsætter sædcellernes iltomsætning.

Man ved også at under- og overvægtige mænd statistisk set har ringere sædkvalitet end normalvægtige. Årsagen til dette menes at bero på en østrogenubalance i kroppen, da mænds egne fedtceller producerer forstadier til østrogen.

En for stor produktion af insulin har også den effekt, at den sænker niveauet af det mandlige kønshormon testosteron, som er en forudsætning for en god sædkvalitet, idet testosteron spiller en væsentlig rolle ved modningen af sædcellen.

Overvægt, høje insulinniveauer samt insulinresistens kan også medfører beskadigelse af sædcellens DNA, og det kan således blive sværere at gøre kvinden gravid.

Undersøgelser viser at en masse antioxidanter, som bl.a. findes i citrusfrugter, blåbær, peberfrugter, broccoli og spinat, ifølge forskerne kan have indflydelse på og forbedre koncentrationen af sædceller, samt kan øge sædcellernes kvalitet og bevægelighed.
 

Vurdering af sædkvalitet

Når sædkvaliteten skal bedømmes, ser man på antallet af sædceller pr. ml. Man ser bl.a. på, hvor mange der er levende og normale af udseende, på tætheden af sædcellerne og deres bevægelighed. I dag regnes det for normalt, at mænd har fra 20 - 50 mio. sædceller pr. ml. sæd. Er sædkvaliteten mellem 10 mio. og 20 mio. er det meget svært at gøre en kvinde gravid. Der er ingen decideret nedre grænse for frugtbarhed, men hvis tallet er under 5 mio. sædceller pr ml. sæd, anses det for så godt som umuligt. Få sædceller med en høj lineær fremdrift kan dog godt kompensere for et lavt antal.

Andre faktorer, der spiller ind på fertiliteten hos mænd, kan være:
 

• Forsnævringer og andre kirurgiske faktorer.
• Nedsat sædkvalitet forårsaget af f.eks. stress.
• Betændelsestilstande i testiklerne kan medføre, at manden danner antistoffer mod sine egne sædceller, hvilket øger risikoen for sterilitet, hvis begge testikler er ramt.
• Mænds sædceller er meget følsomme over for mangel på mineralet selen, da selen indgår i proteinstoffer i sædcellens hale. Selenmangel kan derfor medføre deforme eller svækkede sædceller med nedsat bevægelighed. For både mænd og kvinder gælder det, at alkohol og store mængder kaffe kan nedsætte fertiliteten.

Ydre faktorer, der kan spille ind på barnløshed på begge køn, er:

• Kemikalier Udsættelse for en lang række almindeligt forekommende kemikalier er blevet knyttet til barnløshed hos både mænd og kvinder. Det drejer sig om forskellige fluor-forbindelser med navne som: Perfluorooctansulfonat (PFOS), perfluorooctanoat (PFOA), polytetrafluoroetylen (PTFE) og perfluorerede kemikalier (PFC). Disse kan bl.a. forefindes i papirvarer, brandslukningsskum, pesticider, forskellige tekstiler samt i belægningen på Non-stick (teflon) pander og gryder.
• Menneskeskabte kemikalier med østrogenlignende virkninger i kroppen kan påvirke mænds sædkvalitet i uheldig retning. Muligvis kan en dårlig sædkvalitet være medfødt. Hvis moderen ophober for store mængder af de stoffer, der er udbredt i vores miljø og i vores mad, kan den sarte hormonbalance blive forskubbet, allerede når testiklerne dannes i fosterets 8. uge. Det kan heller ikke udelukkes, at pigers ægproduktion ligeledes påvirkes af disse stoffer.
• Smertestillende medicin. Nogle former for hovedpinepiller forringer chancerne for at blive gravid, især hvis kvinden tager dem omkring ægløsningstidspunktet. Piller baseret på det aktive stof paracetamol har dog ikke denne bivirkning.
• Medicin mod impotens Lægemidler baseret på det aktive stof sidenafil er under mistanke for at kunne svække sædcellers evne til at kunne trænge ind i ægcellen på trods af, at sidenafil synes at øge sædcellernes bevægelighed.
• Medicin mod depression Indtagelse af såkaldte lykkepiller (SSRI) volder også problemer for sædkvaliteten. Selv om antallet af sædceller, deres form og bevægelighed ikke lider skade, så har nøjere undersøgelser af sædceller vist, at disse lægemidler kan beskadige sædcellers DNA. Det kan betyde, at æg, der befrugtes med sædceller med mange DNA-skader, kun i ringe grad kan implanteres i kvindens livmoder, ligesom fostre fra disse kan have en nedsat levedygtighed. Man formoder, at den antidepressive medicin kan fremme disse DNA-skader i sæden, fordi sædcellernes transporttid bliver nedsat.

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.