I DRs nye programserie rejser tv-journalisten Anders Agger og tv-kokken Anne Hjernøe rundt og besøger fire danske familier i USA. I det sidste afsnit er de i Montana, som er særligt kendt for sin ultra liberale lovgivning på våbenområdet. Og det får Politikens Bo Tao Michaëlis til at rase.

I Politikens anmeldelse af Anne og Anders i USA - Montana kalder anmelder Bo Tao Michaëlis programmet »tandløst som en oldings gumme,« før de to danske journalister får en lektion i kildekritik.

'Er vi på besøg i en bugnende våbenbutik, får våbenglade lov til at lobhudle nationens våbenlov, mens Anders er mild som dansk skoleost,' skriver Bo Tao Michaëlis.

Det sker efter tredje program i serien Anne og Anders i USA, hvor makkerparret er taget til delstaten Montana, blev sendt på DR2 i lørdags.

Montana er ifølge programmet et slaraffenland for våbenglade amerikanere, og trods en beskeden befolkning på godt en million mennesker, så er der angiveligt 1,8 millioner våben i delstaten. Derfor byder programmet også på et besøg i en våbenforretning, hvor Anders Agger tilfældigt møder en ærkeamerikansk mand, der tror fuldt og fast på retten til at bære våben for at forsvare sig selv og sin familie.

I programmet ser man tydeligt, at Anders Agger spidser ører, da lastbilchaufføren Hollis Poe, som også modificerer haglgeværer til at forsvare sig med, begynder at tale om syriske flygtninge.

»Regeringen vil jo have syriske 'flygtninge' hertil,« siger Hollis Poe, som i hans optik er kampklare mænd, der skal introduceres i samfundet. Regeringen vil nemlig gøre livet surt for »os fredelige, lovlydige borgere,« lyder det fra Hollis Poe.

»Så vi må benytte os af vores ret til at bære våben, så vi er beredt. Jeg har ret til at bære våben og til at beskytte mig selv og min familie.«

Artiklen fortsætter under billedet

Journalist Anders Agger.
Journalist Anders Agger. Foto: Søren Bidstrup
Vis mere

De udtalelser skulle ifølge Bo Tao Michaëlis være fulgt op med spørgsmål som: 'Men omfatter loven automatvåben og maskinpistoler?' og 'Jamen, hvor mange skud skal indbrudstyven have, før han slipper sit kojern?'.

Han savner en mere kritisk tilgang til dem, som de møder i programmet. Men det kalder tv-journalist Anders Agger for en pseudo kritik. Det skriver han i en mail, da BT spurgte, om han kan følge kritikken.

'Det kan jeg principielt. Men hør nu her - der findes hard talk interviews, hvor man rister sine ofre og kører en benhård strategi. Den slags ville måske blive lidt akavet og pudsige i et mere antroprologisk program som sommertemaerne på DR2. Men der er mange måder at være kritisk på. Og helt ærligt, så synes jeg, at de mange pauser og det syrede i en tilfældig amerikaner, der af frygt for syriske flygtninge i Montana ombygger våben, medfortæller alt om amerikanernes tilgang til den slags. Det behøver jeg ikke presse en pumpgun ind i ryggen på ham for at forløse. Sommertemaerne har - for deres genre - relativ meget kant, synes jeg pudsigt nok,« skriver Anders Agger til BT.

Vil du gerne gå mere til de folk, som du møder?

'Tja. Jeg er ikke bange for konflikter. Men jeg tager dem bare ikke så højtråbende. Så det er vel bare et spørgsmål om stil.'

Kan man tillade sig at overfuse en mand med kritiske spørgsmål, når man møder ham tilfældigt i en våbenforretning?

'Ja, men det ville måske virke lidt overgjort at gøre ham til repræsentant for våbenlobbyisme og hjernedød tilgang til våben i eget hjem. Sagen er den - desværre for mange danskere - at Trumpister og andre republikanere ikke nødvendigvis er psykopater, fordi de hælder til våben og stemmer blåt. Den nuance er måske også værd at fortælle? Men jeg synes, at vores shotgun-ven i butikken afslørede sig selv så glimrende,' skriver Anders Agger.