Lærerformand Anders Bondo Christensen synes, hans løn er for høj og giver frivilligt slip på 100.000 om året.

Selv om han er en af fagbevægelsens absolutte frontfigurer, synes lærernes formand, Anders Bondo Christensen, at hans løn er for høj. Han har derfor nu fået lov til at gå 100.000 kroner ned i løn om året. Det skriver Politiken Søndag.

Som systemet fungerer i dag, følger lærerformandens gage lønnen hos direktøren for Københavns Børne- og Ungeforvaltning. Og her er lønnen løftet så eftertrykkeligt, at Anders Bondo Christensen ikke længere kan leve med det.

LÆS OGSÅ:

- Længe før jeg blev formand, har man besluttet at koble lønnen op på stillingen som skoledirektør i København, fordi det var behageligt for os at have et objektivt grundlag.

- Men i perioden fik direktøren et så markant lønløft, at vi sagde til os selv og hinanden, at det synes vi simpelthen ikke, vi kan forsvare i en situation, hvor de lønstigninger, vi har forhandlet hjem til medlemmerne, er meget mindre, siger Anders Bondo Christensen til Politiken.

Han vil fremover få en løn på 1.115.536 kroner om året.

Direktøren i Københavns Kommunes børne og unge-forvaltning, aflønnes med 1.647.901 kroner. Med pension 1,9 millioner.

Anders Bondo Christensen vil ikke tage stilling til, om skoledirektøren og de andre forvaltningsdirektørers løn er for høj. Anderledes kritisk er formanden for FOA Fag og Arbejde, Dennis Kristensen.

- I det sidste årti er de offentlige chefers lønninger jo nærmest eksploderet, siger Dennis Kristensen til Politiken.

Mens lønnen for en almindelig sosu-medhjælper eller pædagog er steget med 40 procent siden år 2000, er den for en kommunaldirektør steget med 126 procent, viser FOA's beregninger.

Henning Jørgensen, som er professor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet, mener også generelt, at de offentlige topchefers lønninger er løbet løbsk.

- Jeg synes, der er sket en ubehøvlet selvbetjening, siger han til Politiken.

HVAD MENER DU? ER LØNNINGERNE I DET OFFENTLIGE FOR HØJE?