Torsdag eftermiddag præsenterede Bjarne Riis nyheden om, at han sammen med rigmanden Lars Seier Christensen bliver medejer af Team Virtu Pro-Veloconcept, Og samtidig kunne han præsentere en samling stærke ryttere, som skal sikre masser af sejre i den nye sæson.

Hovedmålene hedder DM og etapeløbet Danmark Rundt, men derudover vil Bjarne Riis gerne skabe et hold, der bliver verdens bedste blandt holdene i cykelsportens 2. division, Continental-niveauet.

Den danske mester Alexander Kamp er en af de fire danske ryttere, som har forladt det tyske Pro Continental-hold Team Stölting til fordel for Team Riis.

Og i et facebook-opslag forklarer Kamp, hvorfor han ikke mener, at der er tale om et skridt ned:

»Jeg anser ikke det at holdet er klassificeret på kontinentalniveau for at være et step ned, netop fordi det er dette helt specielle hold.«

»Dette ser jeg som min egen helt fantastiske mulighed og mit cykellivs bedste investering i fremtiden. Jeg får mulighed for at arbejde sammen med, blive rådgivet af, rettet til af, måske verdens bedste holdmanager og dertil i hverdagen min gamle sportsdirektør Michael Skelde.«

Kamp ser frem til en sæson, hvor han får mulighed for at komme start i løb, som man normalt ikke gør, når man kører på et Continental-hold. Og det er Bjarne Riis' store netværk i cykelsporten, der åbner den mulighed.

»Dette hold vil blive committed til et løbsprogram der vil være atypisk for vores status og det sammenholdt med folkene bag, gør jeg ikke kan se for mig nogen bedre udviklingsplads i cykelverden. Her vil jeg gro og her vil jeg betale tilbage med alt hvad jeg har i mig.«

 

Den danske mester anno 2016 er så glad for at komme Bjarne Riis vinger, at han faktisk håber på, at han kommer til at køre for Riis resten af sin karriere:

»Jeg har allerede haft en del kontrakter og kørt for forskellige hold og jeg er kun 22 år. Jeg regner med at cykle de næste 10-15 år, alligevel er mit sigte, at dette bliver en af mit cykellivs sidste, måske den sidste samarbejdspartner som cykelrytter. Jeg ønsker og vil slås for et langt, meget langt samarbejde med Bjarne Riis, for jeg har en fantastisk følelse og tror det bliver en fantastisk rejse hele vejen.«

Kamp er blevet ønsket tillykke fra mange sider med sit hold af nyt valg. Blandt dem også den tidligere formand for Danmarks Cykle Union, Tom Lund, der kalder det et godt valg og glæder sig til at se det unge stortalent i de nye omgivelser til næste år.

Læs hele opslaget herunder: