Hvis du er blevet voldtaget, men ikke har fået meldt overgrebet i løbet af få uger, kan du komme til at vente rigtig længe på professionel hjælp. Hos Center for Voldtægtsofre ved Aarhus Universitetshospital er ventetiden i ikkeakutte sager for tiden mere end et år.

Mikkel Arendt er ledende psykolog ved Center for Voldtægtsofre. I sit daglige arbejde med ofre for voldtægt oplever han, at personer med sager, der ikke er akutte – hvilket vil sige, at voldtægten er sket inden for de sidste 30 dage – skal vente i månedsvis, før de kan komme ind på centeret og modtage den hjælp, der tilbydes ofre.

»Mulighederne er bestemt ikke gode nok. Rammerne for behandling – hvor mange gange man kan få behandling – er meget begrænsede nogle steder. Og vi har slet ikke ressourcerne til det. Vi har over et års ventetid på vores gamle sager, som det er lige nu. Det er jo skammeligt,« siger Mikkel Arendt.

Ingen garanti for hjælp

Patienter, som henvises til udredning generelt i psykiatrien, har ifølge loven en behandlingsgaranti på 30 dage. Men sådan er det ikke for voldtægtsofre.

Hvis de først kontakter eksempelvis Center for Voldtægtsofre, skal de væbne sig med tålmodighed. Det kan tage mere end et år, før de kommer til.

»Du kan sammenligne det med behandlingsgarantien i psykiatrien i Danmark og alle andre traumer end voldtægt – der er du dækket i psykiatrien med en måneds behandlingsgaranti. Der kan du maks. stå på venteliste i en måned. På de gamle sager kan vi slet ikke holde det i nærheden af en måned. Og det er vældig generende, da vi ved, der går ofre rundt, som ikke får behandling,« siger Mikkel Arendt.

»Der er mennesker, der dør af det her«

Helle Borrowman, der er formand for Spor – Landsforeningen for voksne med senfølger af seksuelle overgreb, pointerer også, at der mangler ressourcer til behandling.

»De fleste, jeg har snakket med, som har fået de her behandlingsforløb, siger, at de er gode og relevante. Men behandlingsforløbet stopper efter halvandet år. Har du været udsat for alvorlige overgreb i flere år eller hele din barndom, så når du måske kun lige til at kunne trække vejret efter halvandet år. Men det stopper, fordi der ikke er penge til mere. Vi kan ikke give en hel, men en halv behandling,« siger Helle Borrowman og understreger, hvor alvorligt det er, hvis traumerne ikke bliver behandlet.

»Jeg ved simpelthen ikke, hvordan man ville reagere, hvis der var tale om en fysisk sygdom, og lægerne sagde 'Vi kan give dig ¾ kemoterapi, fordi resten skal gives til en anden'. Problemet er, at der en stor risiko for, at man får et tilbagefald, hvis man stopper behandlingsforløbet så tidligt. Der er rent faktisk mennesker, der dør af det her.«

Flere henvendelser presser ventelister

Det er ikke kun hos Center for Voldtægtsofre i Aarhus, der er lange ventetider. Også hos Center for Seksuelle Overgreb ved Rigshospitalet oplever man lange ventetider. De når dog ikke op på siden af det, man ser i Aarhus. Men de tre måneder, som ventetiden for senhenvendelser for tiden ligger på, er fortsat markant længere end den måned, som er behandlingsgarantien i psykiatrien.

»Vi bakser med ventetiden, da vi har fået flere og flere henvendelser de seneste år. Og det er ikke optimalt med venteliste. Når det gælder akutte sager, så kommer folk til med det samme, men i de såkaldte gamle sager, der må ofrene vente,« siger ledende sygeplejerske ved Center for Seksuelle Overgreb Hanne Nielsen.

Hun slår samtidig fast, at de store problemer med ventetid for ofre skyldes, at antallet af henvendelser er steget voldsomt de seneste år, men bevillingerne fra satsmidlerne, som de to centre lever af, er ikke fulgt med.

»Fra 2000 til 2017 er antallet af henvendelser steget fra 280 til 580, men bevillingerne er ikke ændret siden 2000. Det betyder, at vi virkelig har svært ved at undgå ventelister,« siger Hanne Nielsen.

Mikkel Arendt fortæller, at man hos Center for Voldtægtsofre umiddelbart modtager flest akutte henvendelser. Det kan dog skyldes, fortæller han, at der netop er lang ventetid på såkaldte gamle sager.

»Vi har flere akutte henvendelser end gamle henvendelser – men det har også noget at gøre med, at vi har venteliste på de gamle henvendelser. Så begge dele er altså hyppigt, og det kan være mange år efter en voldtægt, folk henvender sig.«

B.T. har talt med Liselott Blixt (DF), der er psykiatri- og sundhedsordfører, om ventetiden.

»Jeg synes, det er bekymrende med de lange ventetider, og vi vil se, om vi kan afsætte midler til puljerne for at gøre op med problemerne med ventelisterne,« siger hun til B.T.

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby, men det er i skrivende stund ikke lykkedes.