Nu kan gæster ikke længere få serveret jomfruhummer og midtjysk gris, for et populært spisested lukker.
Der er tale om Restaurant Unico, som på grund af konkurs må dreje nøglen om fra dagsdato.
Det oplyser indehaverne i et opslag på Facebook.
»Kære gæst. Vi har med sved og tåre kæmpet til sidste øjeblik. I dag er vi gået konkurs. Vi er nogle mennesker bagved profilen her, der har gjort vores bedste. Det har ikke været godt nok. Det er vi SÅ kede af,« skriver Unico,
Restauranten har placering ved Aarhus Golf Club, som ligger i syd for byens midtpunkt.
Det er ikke første gang, Unico melder om konkurs. Allerede i 2024 måtte restauranten kortvarigt lukke, men genåbnede efter to uger.
Ifølge ejerne har den første konkurs dog sat sine spor. Trods tilbagebetaling af en del af den gæld, der opstod i forbindelse med den første konkurs, har gældsstyrelsens krav om tilbagebetaling af alle penge vist sig uoverstigeligt.
Og det tager ejerne nu konsekvensen af: Den aarhusianske restaurant lukker øjeblikkeligt og tager ikke længere imod gæster.