Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'.
I denne uge har Simon Riedel talt med Jonas Schmidt om at tage seks kilo på i ferien, ydmygelse i kølevognen og meget, meget mere ...
Jeg har virkelig svært ved at styre mit .... lystcenter. Hvis der er noget, jeg vil ha’, har jeg svært ved at stoppe, det er både mad og alkohol. Jeg elsker at spise pasta - ikke så meget slik. Jeg har lige været i Italien, og der tænkte jeg: Nu er jeg på ferie, så nu ’må jeg godt’, og det betød, at jeg tog seks kilo på på 14 dage. Jeg spiste alt for meget pasta; jeg kunne ikke styre det. Jeg kommer til at spise tre kæmpestore portioner og sidder til sidst og får sved på panden og tænker på det, min mor engang sagde, nemlig ’italienerne de spiser så meget, at de næsten kaster op, det er helt normalt’.
Det var ydmygende for mig, da ... jeg iført Dolph-dragten blev lagt ind i en kølevogn i pauserne, mens børnene stod og kiggede på. Det skete på Langeland Festivalen, da der var hedebølge. Jeg kan ikke selv få dragten af, andre skal hjælpe mig ud, og derfor kan det også være lidt ydmygende at skulle stå og tisse med Dolph-dragten på. Det gør det ikke bedre, at Dolph kun har tre fingre. Dolphs dragt er fra 2006 og lugter efterhånden ikke så godt.
En pige, der var forelsket i mig ... der har været mange, og de har alle sammen skjult det så godt, at jeg ikke har opdaget det.
Jeg var lidt for hurtig og kæk, da ... jeg dagen efter, jeg havde fået kørekort, købte en bil ,og det resulterede faktisk i, at jeg kørte ind i porten ude på Nordisk film i Valby. Jeg kunne jo ikke køre bil endnu - jeg var i begyndelsen af tyverne, og man skal jo lære det ordentligt først. Jeg købte en Renault 5 for 31.000 kr. af en ældre dame, der havde passet godt på den. Det var en Splint og Co-bil, og det kom til at koste 10.000 kr. at få den repareret. De penge lånte jeg af min far.
Jeg har et lidt anstrengt forhold til folk, der ... lider af skrankepavesyndromet. Når folk sidder i en position, hvor de skal give service, men hvor de udnytter det og er selvhævdende, fordi de kan. Det sker ikke for dem, der sidder ved et kasseapparat i Irma. Men jeg har oplevet at møde op til et fly, der var 45 minutter forsinket - det fik jeg at vide på en sms, men fik ikke lov til at gå om bord på flyet, fordi jeg var der ti minutter forsinket i forhold til den planlagte tid. Ham, der sad bag skranken fra Norwegian, sagde, at det var et princip. Hvad får han ud af at være sådan? Flyselskabet får i hvert fald ikke noget ud af det.
Jeg er meget bange for ... jeg er jo hypokonder og er bange for, at jeg selv bliver dødeligt syg og falder om lige pludselig af en blodprop i hjernen. Det er min største frygt, men det fede er, at jeg smiler også, når jeg siger det. Men det er jo ret alvorligt. Der er desværre flere og flere, der går rundt og har panikangst og dødsangst - vi lever meget med det, vi mennesker, men det er lidt tabu. Når man er lidt åben om det, finder man ud af, at der er mange mennesker, der har det på samme måde. Jeg synes, det ville være godt, hvis man i skolen lærte lidt om ens psyke, og at vi hylder, at folk er forskellige.
Fordelen ved at være mig er ... at jeg er ikke bange for at udfordre min omverden ved at tale åbent om, hvordan jeg ser tingene, og hvordan mit syn på verden er. Jeg er altid blevet kaldt Spørge-Jørgen, fordi jeg har spurgt meget om ting, jeg ikke kunne forstå, og det er jeg jo glad for, for sådan har jeg lært rigtig meget om mennesker.
Ulempen ved at være mig er ... at når man er meget åben, bliver det tit opfattet som en provokation, desværre. Jeg har tit nemt ved at spørge om andre menneskers svagheder, og det gør jo, at folk føler sig antastet eller provokeret. Heldigvis er jeg aldrig kommet op at slås, men jeg har oplevet, at en situation godt kunne blive tilspidset og ikke særlig behagelig.
Hvis jeg havde ét ønske, ville jeg ... man skal jo ikke være for grådig, men jeg kunne godt tænke mig, at hele min familie havde det supergodt med hinanden, at det bare var nemt og ingen udfordring, og at vi alle i vores skilsmisseliv kunne kommunikere vildt godt med hinanden. Det ville gøre vores liv meget bedre. Det ville det nok også være for andre, for det er hårdt, synes jeg. Det er svært at være mere konkret med det uden at træde nogen over tæerne. Der er desværre ikke nogen formel for, hvordan man løser det med eks’er og børn, der er fanget i midten.
Jeg kan simpelthen ikke li’ ... at stå i køer, hvor jeg ved, at resultatet er, at jeg får en kop kaffe og en croissant. Jeg magter ikke at se, at det går for langsomt. Men jeg er blevet bedre til det, måske fordi jeg nu kan stå og glo på min telefon.
Jeg undgår at hænge med næbbet ved at ... være sammen med mine venner og tale med dem, hvis jeg er lidt smådeprimeret. Eller jeg spiser mig ned i pasta. Jeg er fantastisk til at lave pasta carbonara. Hvis jeg er alene hjemme, og det er lidt ensomt, så kan jeg godt lave trøstepasta med ekstra bacon. Det er som om, man bliver så svimmel og sløv af det, at man ikke orker at tænke på sin elendighed.
Mit temperament vil jeg beskrive som ... jeg er jo kendt for, at jeg på mine ældre dage er blevet meget bedre til at styre det, men ellers har jeg altid haft meget temperament. Da jeg var lille, var jeg én, der blev hidsig.
Jeg er meget misundelig på ... det er jo et grimt ord, men jeg kan være lidt misundelig på mine kolleger - sagt med et smil på læben, for jeg er egentlig tilfreds med min karriere. Det skal ikke lyde bittert, men jeg kan blive ærgerlig over, at jeg ikke har lavet flere spillefilm.
Min selvtillid blev styrket kraftigt efter ... jeg nåede toppen af Kilimanjaro sidste år. Det er noget, jeg har kunnet mærke længe efter. Jeg var deroppe sammen med Tomas Villum i programserien Villum & Schmidt på dk4
Jeg kan ikke finde ud af ... at tage en bus. Det er for svært, for det er noget med, at man ikke kan købe en billet, men skal have en app på sin telefon. Den app er der ikke plads til.
Jeg synes simpelthen, mennesker er så dejlige, når ... vi nu skal være positive, og det skal vi jo, så synes jeg faktisk, det er rigtig dejligt, når mennesker er positive og rummelige. Det kan jeg godt li’. Det er jo ikke alle mennesker, der er det - og det er heller ikke sikkert, at jeg selv er det hele tiden. Jeg kan godt li’, når mennesker giver sig tid til at fokusere på den situation, de står i. Det handler både om ro, fokus og at kigge folk i øjnene. Det synes jeg, vi er rigtig dårlige til - i Italien er de bedre til at smile til hinanden. Jeg synes, det går hurtigere og hurtigere, jeg kan mærke, at jeg har mindre og mindre lyst til at gå ud til officielle arrangementer, hvor man skal stå og snakke med 300 mennesker fra branchen, for vi har alle -sammen travlt med at være rigtig smarte og hurtige. Derfor bliver jeg rigtig glad, når jeg falder i snak med folk, hvor man kan mærke, de er fokuserede og giver sig selv lov til at slappe af. Bare ved at være afsender på noget, der har positiv energi, får man det også bedre. Det giver en rar følelse i stedet for, at man tænker ’fucking idiot’ om andre.
