Den skaldede dommer gider ikke mere X Factor – men hvem skal afløse ham?

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Blachman smed med vanlig sans for drama endnu en X Factor-bombe, da han efter fredagens liveshow bebudede, at finalen bliver hans sidste optræden i X Factor. Den storsnakkende musiker gider ikke længere være dommer i det enormt populære talenshow.

Men ”the show must go on”, og det ligger allerede nu fast, at DR igen næste år sender X Factor. Dermed skal DR på jagt efter en ny dommer, der kan afløse Blachman og udfylde det tomrum, som provokatøren efterlader sig.

Men hvem er bedst egnet til det? B.T. har opstillet en række kandidater, og her til højre kan du stemme på din favorit.

Steffen Brandt 55-årig forsanger i TV2. Kendt som en mand med styr på sproget og kan dermed tage over for Blachmans skarpe kommentarer.

Peter Aalbæk Han er måske ikke landskendt for sit musikeøre, men når det gælder spydige kommentarer og rollen som evig Rasmus Modsat, så er han en af dem, der ligner en naturlig afløser for Blachman.

Lars H.U.G. Den 55-årige sanger og sangskriver er altid garant for at servere sin mening uden blødsøden indpakning.

Thomas Madvig Dj’en har musikøret skruet rigtig på og er ikke bleg for at sige sin ærlige mening.

Martin Hall Han har allerede prøvet dommertjansen i DRs talentshow Talent 08 og ved derfor hvad opgaven indebærer.

Jesper Binzer Forsanger i DAD og en af dansk rocks største og mest markante skikkelser. Skal nok give håbefulde X Factor-deltagere ren besked, hvis han ikke er imponeret.

Jokeren Måske den mest indflydelsesrige mand i det danske rapmiljø. Jokeren er kendt for at sige sin mening og give kontante svar, og dermed kan han være en god afløser for Blachman.

Clemens En af de efterhånden rutinerede drenge i dansk rap. Han har prøvet kræfter med sangkonkurrencer, da han medvirkede i TV2s Allstars.

Johan Olsen Forsangeren i Magtens Korridorer har en skarp tunge og tør stå ved sine meninger.

Mikael Simpson Den 34-årige sanger har hang til det alternative musik og han vil derfor kunne komme med anderledes og forunderlige indspark.

SE BT TV
  • X Factor-finalister: WOW!
  • Sidsel: Jeg vidste jeg ville ryge
  • Sidsel til B.T.s læsere: Jeg har lært meget
  • Laura i Mohamed-chok: Hvad skete der?
  • Lina: Derfor er Linda i finalen
  • Remee om ABC: Vi har et stærkt bånd
  • Blachman: Jeg gør ikke noget anderledes