Endnu er den person, som slog den amerikanske politiske mega-influencer Charlie Kirk ihjel onsdag, på fri fod.

Derfor ledes der med lys og lygte efter en gerningsperson. Og i den forbindelse er en mistænkelig video dukket op.

Den er filmet umiddelbart bag det område, hvor den konservative politiske superstjerne Charlie Kirk foran tusindvis af mennesker holdt et politisk møde på Utah Valley University.

Og den er filmet i øjeblikket, hvor skuddet, der dræbte Donald Trumps nære allierede, falder.

Man kan se folk på pladsen dukke sig.

Og så kan man i baggrunden se det, mange har hæftet sig ved.

På et tag i distancen kan man ane en skikkelse.

Skikkelsen ser ud til først at stå op. Og siden dukker den sig, mens kameraet panorerer over pladsen.

Silhuetten kan ses bevæge sig og dukke sig ned i øjeblikkene efter skuddet mod Charlie Kirk.
Silhuetten kan ses bevæge sig og dukke sig ned i øjeblikkene efter skuddet mod Charlie Kirk.
Vis mere

Om der er tale om en gerningsperson, står ikke klart. Men mistanken retter sig netop nu mod den person, som kan ses på billederne samtidig med at videoen deles hyppigt på sociale medier.

Det har været meldt ud fra det lokale politi, at den 31-årige Charlie Kirk ikke blev skudt på klos hold.

I stedet er udlægningen, at han blev skudt på en distance på mindst 200 fod – omkring 60 meter – eller endnu mere.

Netop den information har fået spekulationerne om personen på taget i baggrunden, der dukker sig ned, kort efter skuddet faldt, til at tage til.

Kort efter Charlie Kirk var blevet skudt, blev en mand anholdt på stedet.

Han blev dog senere løsladt, da han ikke var gerningspersonen. Og nu pågår en kæmpe menneskejagt i USA.

Den udvikling kan man følge i vores liveblog, som man kan finde her.