Liget af den afdøde Laura Dahlmeier er blevet lokaliseret og vil 'sandsynligvis' blive bjærget.
Det skriver tyske Bild på baggrund af oplysninger fra den bjergguide, som Dahlmeier rejste med.
Laura Dahlmeier, der før er blevet omtalt som 'Tysklands skiskydningsdronning, er OL-guldvinder i skiskydning. Hun blev fundet død i slutningen af juli efter en klatreulykke i Pakistan.
Dahlmeier havde ellers specifikt udtrykt et ønske om, at hendes lig ikke skulle bjærges, hvis det risikerede at sætte andres liv i fare.
Derfor blev det i første omgang meddelt, at liget ville blive liggende for at opfylde hendes ønske.
Men nu er en ekspedition ifølge den tyske avis angiveligt på vej for at hente liget.
Laura Dahlmeiers manager er ikke vendt tilbage på Bilds henvendelse, og historien er altså ikke bekræftet fra officiel side.
Dahlmeier vandt to guldmedaljer til vinter-OL i Sydkorea i 2018. Hun indstillede sin professionelle karriere i 2019.