J.D. Vance indtager mandag en usædvanlig rolle.

For her skal han være vært på podcasten 'Charlie Kirk Show' – det sker fem dage efter drabet på den konservative stjerneaktivist, der har lagt navn til og har drevet det populære debatprogram.

Den fortæller den amerikanske vicepræsident natten til mandag på X.

»I morgen (altså mandag, red,) vil jeg have æren af at være vært for 'Charlie Kirk Show'-podcasten kl. 12,« skriver han:

Her ses vicepræsidentparret, J.D. Vance og Usha Vance, mens de akkompagnerer enken Erika Kirk, da Charlie Kirks kiste forleden blev fløjet til Arizona.
Her ses vicepræsidentparret, J.D. Vance og Usha Vance, mens de akkompagnerer enken Erika Kirk, da Charlie Kirks kiste forleden blev fløjet til Arizona. Foto: Thomas Machowicz/Reuters/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Vær med, når jeg hylder min ven.«

Det var i onsdags, at den Donald Trump-allierede Charlie Kirk blev skudt og dræbt under en debatseance på et universitet i staten Utah.

Efterfølgende er han blevet mindet stort i det republikanske bagland.

Og nu tager J.D. Vance så også en større rolle i det ved at gæsteoptræde i den afdøde debattørs podcast.

'Charlie Kirk Show' er blevet sendt næsten dagligt i knap fem år, siden oktober 2020. Angiveligt havde den mellem 500.000 og 750.000 downloads hver dag.

Siden drabet i onsdags er der i stedet for de sædvanlige debatprogrammer blevet sendt diverse hyldester af Charlie Kirk.