En kvinde blev søndag stoppet i færd med noget, der nemt kunne være gået helt galt.
Politiet kom frem til en kvinde på Lyngvej i Køge, der befandt sig på en tankstation.
Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i sin døgnrapport.
Kvinden havde ifølge døgnrapporten kastet med sten ved motorvejen. Politiet vurderede, at den 56-årige kvinde var meget påvirket, og ikke kunne tage vare på sig selv.
Politiet frihedsberøvede hende i nogle timer, hvorefter hun blev løsladt, lyder det.