Tre mænd og en kvinde er blevet anholdt i en uhyggelig sag om menneskehandel med en kun 14-årig pige i Göteborg.
En uhyggelig og fuldstændig grotesk sag om menneskehandel og seksuelt misbrug bliver i disse dage afsløret i Sverige.
Her er en kun 14-årig pige netop blevet befriet fra sit livs mareridt.
I mere end et år er hun blevet holdt som sexslave i en lejlighed i det nordøstlige Göteborg i Sverige.
Pigen har fortalt politiet, at hun dagligt er blevet slået, truet og voldtaget af en 25-årig mentalt handicappet mand.
Læs også:
Pigen kommer fra en fattig familie i Beograd, og det var angiveligt økonomiske problemer, der fik hendes far til at sælge hende. Ifølge den svenske avis Expressen fik faderen 1000 euro - knap 7.500 danske kroner - for datteren.
Køberne var en svensk familie med en mentalt handicicappet søn på 25-år. Familien mente, at han ville få det meget bedre, hvis han fik sig en kone, så de købte simpelthen én til ham.
Pigen blev tvunget til at gifte sig med manden, og det blev begyndelsen til et års rædsler for pigen. Hun blev låst inden i mandens lejlighed i Gårdsten i det nordøstlige Göteborg.
Læs også:
I løbet af det år, der er gået, er pigen blevet truet, slået og misbrugt. Politiet mener også, at manden har voldtaget hende flere gange.
På et tidspunkt blev hun gravid, men endte med at tabe barnet.
De svenske medier er naturligt nok i chok over de uhyrlige afsløringer, og det er endnu uvist, hvordan politiet fik nys om, hvad der foregik i lejligheden.
- Men jeg ved, at vi fik så belastende oplysninger, at vi ikke kunne vente, men blev nødt til at slå til med det samme, siger en kilde til Göteborgs-Tidningen.
Politiet stormede lejligheden i slutningen af oktober eller i begyndelsen af november. Pigen blev befriet, og hun blev lykkelig og fik politiet til at love, at hun aldrig behøvede komme tilbage i lejligheden igen.
- Ja, hun er vældig, vældig glad for at være kommet ud af det helvede. I videofilmede afhøringer fortæller hun uden omsvøb om, hvad hun har været udsat for. Det virker ikke som om, det er noget som helst problem for hende at medvirke, siger en kilde til avisen.
De sociale myndigheder har sørget for at anbringe pigen et trygt sted.
Fire personer blev anholdt i sidste uge og er alle blevet varetægtsfængslet i sagen. Den 25-årige og hans far er mistænkt for menneskehandel. Den handicappede mand er desuden mistænkt for voldtægt.
En af personerne er en kvinde i 40´erne, der er mistænkt for menneskehandel, voldtægt og overfald.
Under retsmødet nægtede alle fire personer sig skyldige i anklagerne.
Af hensyn til politiets videre efterforskning vil vice-chefanklager Thomas Ahlstrand ikke udtale sig om sagen.
Her blev 14-årig pige holdt som sexslave i et år

kilkaya stream group placeholder

Euroinvestor
Nederlag
Nederlag
Nederlag
efter aflysning
Udsender
meddelelse
Udsender
meddelelse
Udsender
meddelelse

Shoppingtips med reklamelinks
Lille højtaler giver
stor lyd
Lille højtaler giver
stor lyd
Lille højtaler giver
stor lyd
Skræmmende episode
FN afholder
hastemøde
FN afholder
hastemøde
FN afholder
hastemøde
Uheldigt møde
Vildt fund
i bilen
Vildt fund
i bilen
Vildt fund
i bilen

Hårdt ramt af svindel
Har gjort
særligt tiltag
Har gjort
særligt tiltag
Har gjort
særligt tiltag
'Kan påvirke kørslen'
Advarer
bilister
Advarer
bilister
Advarer
bilister