Skuespiller Mille Lehfeldt er snart aktuel i tredje og sidste sæson af ‘Carmen Curlers’ i rollen som den konservative Vita, der får vendt sit liv på hovedet i takt med, at tiderne skifter i 60’erne og kvinderne kommer på arbejdsmarkedet.

I sit eget private liv har Mille Lehfeldt som skuespiller altid arbejdet meget, men efter hun fik børn kæmper hun ofte med et særligt dilemma, som mange nok kender.

For på den ene side vil hun gerne dyrke sin karriere - men som mange andre danskere savner hun også tid med sine børn, Ferdinand og Osvald.

»Som moderne menneske synes jeg jo, der er ambitioner, og så er der et kæmpe hjerte, som er familie.«

»Man skal betale en husleje, og man har valgt at bygge rede, så der skal også tjenes penge, men man vil også gerne fortælle historier der betyder noget, selvom man har ikke altid det valg. Man må også nogle gange bare tage, hvad der er,« siger Mille Lehfeldt, da B.T. møder hende på pressedagen til den sidste sæson af DR-serien ‘Carmen Curlers’.

»Samtidig har jeg egentlig bare lyst til at være sammen med mine børn og sørge for, at de får en god og sikker opvækst, så de kan komme ud og blive gode og ordentlige mennesker i en verden, jeg ikke er særlig tryg ved eller i,« uddyber skuespilleren.

Hun understreger, at hun udmærket er klar over, at hun i bund og grund er et privilegeret menneske men det ændrer ikke på den grundfølelse af splittelse mellem familie og arbejde.

»Man kan blive meget privilegeret i sine kampe. Men jeg synes, de kampe er der, for som moderne kvinder vil vi gerne ud på arbejdsmarkedet, men vi føder også børn og sender dem i institution,« siger Mille Lehfeldt.

Mille Lehfeldt fotograferet til pressedag på 'Carmen Curlers' sæson 3.
Mille Lehfeldt fotograferet til pressedag på 'Carmen Curlers' sæson 3. Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Vis mere

Skuespilleren priser sig til gengæld lykkelig over sin mand i dagligdagen, og hun fortæller, at rollerne i hjemmet hjemme hos hendes familie er noget modsat de traditionelle kønsroller i 60’ernes ‘Carmen Curlers’.

»Jeg ved ikke, hvad jeg skulle gøre uden min mand, han er et anker, der går og har styr på alt derhjemme, mens jeg indimellem stresser rundt.«

Er det dig, der fokuserer på karriere, mens han passer på basen?

»Ja, sådan bliver det nok lidt, også ufrivilligt, for han er også bare den, der har mest styr på det. Jeg er ikke særlig god til at multitaske,« siger Mille Lehfeldt og tilføjer grinende:

Mille Hoffmeyer Lehfeldt og hendes mand Sophus Windeløv Kirkeby til filmpremiere på filmen 'Når befrielsen kommer' i 2023.
Mille Hoffmeyer Lehfeldt og hendes mand Sophus Windeløv Kirkeby til filmpremiere på filmen 'Når befrielsen kommer' i 2023. Foto: Klaus Bo Christensen/Christensen Klaus Bo/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Apropos moderne kvinderoller.«

Diskussionen om såkaldt ‘mental load’ har fyldt en del de seneste år, hvor der især har været fokus på, at det ofte er kvinderne i hjemmet, der bruger mentale kræfter på at huske alt fra fødselsdage til legeaftaler og andre praktiske ting i hjemmet.

Men sådan er det ikke hjemme hos Mille Lehfeldt, fortæller hun.

»The mental load ligger altså hos min mand. Jeg har masser mental load, men det er mit eget. Han er helt klart den, der jonglerer med de bolde, der hedder forældremøder, til og fra og bringe,« forklarer skuespilleren.

»Vi skal have tingene til at gå op, og han er meget mere cool i det game.«

Som barn af to skuespillerforældre, Kirsten Lehfeldt og den nu afdøde skuespiller Stig Hoffmeyer, er hun vokset op i et hjem, hvor der blev arbejdet enormt meget.

»De knoklede konstant og var meget væk, og det synes jeg ikke, jeg har lyst til. Jeg fornemmer heller ikke, at jeg ville kunne klare det på samme måde. Måske var de bare meget stærkere,« siger Mille Lehfeldt.

Hun oplevede sin mor som en, der bestemt ikke brokkede sig over den såkaldte ‘work-life-balance’.

»Man mærker måske også bare mere efter i dag. Jeg har også en idé om, at min mor bare tromlede på i mange år - man skulle jo heller ikke klynke.«

»Nu klynker vi i et væk,« griner Mille Lehfeldt og tilføjer:

»Ej ikke på den måde, men nu må man godt mærke sig selv, og det er dejligt, at vi kan tale om det i det mindste.«