Danskerne sender en klar besked til regeringen:

Brug flere penge på at sænke skatten.

Det viser en ny meningsmåling foretaget af Epinion for foreningen Skattebetalerne, der med egne ord »repræsenterer skattebetalerne og beskytter deres interesser«.

Ifølge denne ønsker et flertal af danskerne, at der bliver brugt en større andel af det såkaldte økonomiske råderum på skattelettelser end det, som regeringen har lagt op til.

Råderummet er en opgørelse over, hvor mange penge, der vurderes at være til rådighed i statskassen. Det er blevet opjusteret flere gange de seneste år og er nu oppe på 108 milliarder.

I Epinions meningsmåling for Skattebetalerne svarer otte procent, at hele råderummet skal bruges på skattelettelser.

Samtidig mener henholdsvis 12 og 25 procent, at 75 og 50 procent af råderummet skal gå til skattelettelser.

22 procent svarer, at 25 procent af råderummet skal gå til lavere skat, mens 19 procent ønsker at bruge hele råderummet på offentlige udgifter.

Målingen viser ifølge Skattebetalerne, at danskerne i gennemsnit ønsker, at 41 procent af råderummet på 108 milliarder bruges på skattelettelser. 

Det svarer til hele 44 milliarder kroner.

Ser man på regeringens seneste forslag til en finanslov for 2026, sætter den blot tre milliarder kroner af til lavere skatter i form af blandt andet en afskaffelse af kaffe- og chokoladeafgiften. 

Derudover foreslår regeringen at bruge et yderligere milliardbeløb på en midlertidig afskaffelse af elafgiften i to år.

B.T. har forsøgt at få en kommentar fra finansminister Nicolai Wammen (S) til meningsmålingen. Han henviser til Socialdemokratiets finansordfører, Benny Engelbrecht.

Han kritiserer meningsmålingen for at være »stærkt vildledende«..

»Efter at have nærlæst det spørgsmål som Martin Ågerup har betalt Epinion for at få tilfældigt udvalgte borgere til at svare på, må jeg indrømme, at jeg ikke kan tage målingens resultater alvorligt. Måden spørgsmålet er formuleret på, giver jo ikke de der vælger at svare, tilstrækkeligt med grundlag til at kunne foretage et oplyst valg,« lyder det fra Benny Engelbrecht i en skriftlig kommentar.

»Da Martin Ågerup arbejdede for CEPOS kunne man ofte være uenig med de analyser hans tænketank fremlagde, men man vidste at de var solidt fagligt funderet, ikke mindst på grund af cheføkonom Mads Lundby Hansens stærke renommé. Æret være hans minde. Hvis Ågerups nye projekt vil tages seriøst, skal min opfordring være, at man gør sig mere umage,« tilføjer han.