Det er formentlig de værste oversvømmelser i landets historie.

Sådan formulerer en tårevædet premierminister Shehbaz Sharif situationen i Pakistan, netop, som FN beder om 1.178 millioner kroner til hjælp til landet.

Oversvømmelserne har påvirket en ud af syv pakistanere – det er flere end 33 millioner mennesker. Det skriver Sky News.

Der er dræbt over 1.150 mennesker, og flere end 300 af dem er børn. Millioner er blev fordrevet af vandmasserne under den heftige monsunregn de sidste to en halv måned.

De er ramt af oversvømmelser, og her bærer de i vandet nogle ting ud fra deres hus i Shikarpur i Sind-provinsen i Pakistan den 31. august 2022.
De er ramt af oversvømmelser, og her bærer de i vandet nogle ting ud fra deres hus i Shikarpur i Sind-provinsen i Pakistan den 31. august 2022. Foto: ASIF HASSAN
Vis mere

Her er de ved at rejse et midlertidigt telt på tør grund.
Her er de ved at rejse et midlertidigt telt på tør grund. Foto: ASIF HASSAN
Vis mere

Den har ramt fire provinser i Pakistan, og premierministeren har selv besøgt tre af dem for at se ødelæggelserne.

Ifølge Shehbaz Sharif har omkring en million dyr mistet livet, høsten er blevet vasket væk, og hans regering overvejer at importere hvede for at undgå mangel på føde.

Han siger også, at forsinkelser i nødhjælpen vil 'være ødelæggende for indbyggerne i Pakistan'.

»Pakistan lider,« siger FNs generalsekretær, António Guterres, i en videobesked som optakt til hjælpen.

En mand går gennem vandet med sit barnebarn på ryggen.
En mand går gennem vandet med sit barnebarn på ryggen. Foto: FAYAZ AZIZ
Vis mere

Kvinderne er i gang med at forberede mad på et sted, de har søgt tilflugt.
Kvinderne er i gang med at forberede mad på et sted, de har søgt tilflugt. Foto: AKHTAR SOOMRO
Vis mere

»Pakistans folk kan se frem til en monsun på steroider … folks håb og drømme er blevet vasket væk.«

Selvom den kraftige regn stoppede for tre dage siden, ligger meget stadig under vand.

Redningsfolk har evakueret folk i sikkerhed, og det inkluderer telte, der er slået op ved motorveje, landsbyer og byer.

Ifølge de foreløbige meldinger fra regeringen har ødelæggelserne kostet 74 millioner kroner. Det er et foreløbigt tal, fortæller planlægningsminister Ahsan Iqbal.

Før (nederst) og efter oversvømmelserne omkring byen Gudpur i Pakistan.
Før (nederst) og efter oversvømmelserne omkring byen Gudpur i Pakistan. Foto: AFP PHOTO / Satellite image ©2022 Maxar Technologies
Vis mere

Før (nederst) og efter oversvømmelserne omkring byen Gudpur i Pakistan.
Før (nederst) og efter oversvømmelserne omkring byen Gudpur i Pakistan. Foto: AFP PHOTO / Satellite image ©2022 Maxar Technologies
Vis mere

Det virkelige beløb er meget højere.

I sidste uge gav FN 22 millioner kroner til nødhjælpsorganisationer og deres partnere, så de kan få gang i hjælpearbejdet.

Men måske er det ikke ovre endnu. Pakistans klimaminister, Sherry Rehman, sagde mandag, at nye monsuner var på vej i september.