I den engelske by Brownhills nord for Birmingham i England har der udspillet sig en familietragedie. Bill Billingham er blevet anholdt for at have dolket og dræbt sin otte-årige datter, Mylee.

Den 54-årige Bill Billingham er den eneste mistænkte i sagen, skriver The Sun.

En time før politiet mener, han dræbte sin datter, lagde han et billede af Mylee på Facebook.

Her kan man se den otte-årige pige spise pizza i soveværelset, hvor politiet formoder, hun blev dræbt.

Politiet fandt den otte-årige pige ligge blødende i soveværelset, efter at naboer havde alarmeret dem om, at de hørte skrig fra huset.

Efter det formodede drab på sin datter stak Bill Billingham ifølge politiet sig selv i maven. Lige nu ligger han på hospitalet, hvor han er blevet opereret. Han er ifølge The Sun i livsfare.

Mylee døde en time senere på hospitalet.

Nu sidder moren, Tracey, tilbage i stor sorg. Hendes familie har udtalt til The Sun, at de er i chok.

»Lige nu er vi ødelagte. Vi har brug for tid til at finde ud af, hvad der er sket,« siger et familiemedlem til avisen.

Herunder kan man se både Mylee, Bill Billingham og moderen Tracy.