Det internationale pres på Saudi-Arabien og de øvrige stenrige golfstater vokser. De modtager stort set ingen flygtninge, mens andre lande er ved at segne under byrden.

På de sociale medier florerer der en video med en kuwaitisk embedsmand, som på arabisk forklarer, hvorfor Kuwait og de andre stenrige arabiske golfstater ikke modtager flygtninge fra krigen i Syrien og Irak.

Videoklippet er fra sidste uge og forsynet med korrekte engelske undertekster. Og selv om det, som Fahad al-Shalami siger i videoen, måske ikke udtrykker den kuwaitiske regerings officielle forklaring, så kommer det formentlig tæt på sandheden.

»Vore lande er kun parate til at tage imod arbejdere,« siger Fahad al-Shalami og tilføjer: »Kuwait er for dyrt for dem at leve i modsat Libanon og Tyrkiet, hvor det er billigt. Der er de bedre klædt på til syriske flygtninge. Det vil være forkert af os at acceptere et folk, som er forskelligt fra os. Vi ønsker ikke folk, der lider af stress og traumer i vores land.«

Det er rene ord for pengene. Flygtninge fra Syrien, som kommer til grænsen i lande som Kuwait, Saudi-Arabien, Quatar, Bahrain eller De Forenede Arabiske Emirater bliver ikke lukket ind.

Tallene for de flygtninge, som opholder sig i de rige stater, er så små, at de ikke er værd at nævne. Sidste år registrerede UNHCR eksempelvis 561 flygtninge og 100 asylansøgere i Saudi-Arabien. Imens lever millioner i lejre i Tyrkiet, Libanon og Jordan, og titusinder vandrer mod Europa.

Men det internationale pres vokser støt. I Europa og resten af verden spørger man sig selv: Hvad foregår der? Hvordan kan nogle af verdens rigeste lande, som tilhører samme kultur, sproglige og geografiske placering lukke øjnene og lade som om, at krigen og dens konsekvenser ikke har noget med dem at gøre? Som Bobby Ghosh, chefredaktør på det amerikanske nyhedssite Quartz, påpeger sarkastisk i en kommentar, så har golfstaterne evnerne og midlerne.

»De gigantiske entreprenørfirmaer, som har bygget de funklende højhuse i Dubai, Abu Dhabi og Riyadh burde blive hyret til at skaffe tag over hovedet på dem, der strømmer til.

Saudi-Arabien har masser af ekspertise i at håndtere store menneskemængder. Landet modtager årligt millioner af pilgrimme til Mekka. Der er ingen undskyldning for, at denne knowhow ikke bliver anvendt til humanitære formål.«

Chokerende opførsel

Amnesty International har beskrevet golfstaternes opførsel som »chokerende«.

»GCC-landene burde som følge af deres geografiske nærhed, historiske bånd til Syrien og relativt store potentiale for integration (på grund af fælles sprog og religion) bidrage betydeligt til genbosættelsen af syriske flygtninge,« skriver organisationen i en rapport.

Golfstaterne har ikke underskrevet FNs flygtningekonventioner og kan derfor ikke forpligtes på at tage imod asylsøgerne. I hvert fald kun moralsk. I stedet vælger de i et vist omfang at betale sig fra det.

Kuwait er internationalt den fjerdestørste donor til FNs hjælpearbejde i Syriens nabolande efter USA, Storbritannien og Tyskland. Saudi-Arabien og De forenede arabiske Emirater er i top 10. Men ifølge den danske udenrigsminister, Kristian Jensen (V), skal golfstaterne ryste op med mange flere penge.

»Der er mange forsøg på at forklare, hvorfor de ikke har gjort mere i forhold til at tage imod flygtninge, men man kan ikke komme udenom, at de kan gøre meget, meget mere i forhold til at betale for de omkostninger, der er ved flygtningelejre. Det er så enorme summer, der er brug for, at vi er nødt til at appellere til alle, der har økonomisk mulighed, om at bidrage,« siger Kristian Jensen.

»Fuldstændig uanstændigt«

To tidligere udenrigsministre er mere kontante i meldingerne. SFs udenrigsordfører, Holger K. Nielsen, siger:

»Vi bliver nødt til at vride armen rundt på nogle af de rige lande, som ikke vil tage imod nogen som helst. Lande som er stenrige, men fuldstændigt asociale i forhold til de her problemer. Men det forudsætter, at vi får USA med på det.«

Og tidligere udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen siger:

»Man skal sammen med amerikanerne lægge et maksimalt pres på de rige golfstater. Det er fuldstændig uanstændigt, at de ikke kan tage imod nogle af de mange flygtninge, men også at de ikke bidrager mere til FNs humanitære arbejde.«

Også i de danske humanitære organisationer kigger man med undren på de lukkede grænser i Syriens nabolag.

»Selvfølgelig er det ikke i orden, at de her lande, som har ressourcerne, absolut ingenting gør. Men det kan ikke bruges som et argument for, at vi andre ikke skal gøre noget,« siger generalsekretær i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl, mens hans kollega hos Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, mener, at »det skriger til himlen«.

»Disse meget rige lande tager færre flygtninge end en gennemsnitlig dansk kommune. Og de bidrager jo i høj grad til at fodre konflikterne. I vores del af verden har vi en naturlig forventning om, at de bidrager.«

Magt og ansvar

Mange har forsøgt at forklare, hvordan det kan gå til, at man i den grad lukker øjnene i golfstaterne og tilsyneladende ikke føler noget ansvar. Den kuwaitiske embedsmands behjertede forsøg kommer formentlig tæt på folkestemningen.

Det vil være et forstyrrende element med så mange fremmede, men der er også andre forklaringer. En meget stor del af indbyggerne i golfstaterne er udenlandske gæstearbejdere, op imod 70 procent. Og siden det arabiske forår har man frygtet en opstand, der kan true magthaverne i de små kongedømmer.

Men der er også stemmer, der går i modsat retning. Avisen Financial Times refererede i sidste uge en kommentator fra emiraterne Sultan al-Qassemi for, at golfstaterne burde kunne huse to millioner flygtninge.

»Med stor magt følger stort ansvar. Vi ønsker ikke at genskabe en palæstinensisk krise og have generationer af børn til at vokse op i flygtningelejre,« sagde han.