Det var en aflyst pizzafest, der satte det hele i gang for Ben Berman.

»Jeg fandt ud, at det ikke var en god idé at spise 16 pizzaer selv,« siger han.

Vi smutter i første omgang lige tilbage til foråret, hvor coronapandemien også ramte USA og Philadelphia. Af den grund valgte Ben Berman ifølge Washington Post at droppe en komsammen med med sine venner, men han ville ikke lade al den gode mad gå til spilde.

Derfor fandt han noget reb frem fra gemmerne og besluttede sig for at sænke pizzaerne ud af vinduet i en lille kasse og ned til vennerne på fortovet.

En idé var født.

»Jeg tænkte: 'Hvis jeg kan få folk til at smile ved at sende pizzaer ned fra min lejligheder, så hvorfor ikke?'« siger han.

Initiativet har siden fået et navn: Good Pizza PHL. God pizza Philadelphia.

Den 28-årige studerende har lige siden lavet pizzaer til fremmede og sendt dem ud af vinduet. Det sker hver søndag, hvor 20 modtagere bliver fundet ved lodtrækning ud af op til 900 personer, der hver uge bestiller. Ben Berman vurderer, at han har lavet mere end 500 styk, og han ønsker ikke at få betaling for dem.

Måske ikke mindst derfor har pizzabageren oplevet en kæmpe popularitet – han beder bare kunderne om at donere en sjat penge til to specifikke godgørende formål i forbindelse med bestillingen. Indtil videre er der samlet mere end 200.000 kroner ind via pizzadonationerne. Ja, nogle giver rigtigt mange penge, og nogle giver mindre.

»Jeg vil bare lige sige, hvor taknemmeligt jeg er for al støtten. Good Pizza eksisterer for at samle penge ind og få folk til at smile i et år, der har været så svært for så mange mennesker. Tak for, at I vil være en del af det. Der kommer flere pizzaer ud af vinduet i morgen,« som han skriver Instagram.