Bomber i Pakistan. Bomber i Iran. Bomber i Gaza. Bomber i Syrien. Bomber i Yemen. Bomber i Irak.

Og man kunne blive ved.

De seneste dage er der i Mellemøsten faldet bombe efter bombe med forskellige afsendere.

Konflikten i Gaza er ikke ny, men i sidste uge indledte USA og Storbrittanien et større angreb på Yemens Iran-støttede houthier.

Og i denne uge har Iran sendt ballistiske missiler afsted mod Irak og Syrien, mens Pakistan natten til torsdag så angreb angivelige terrormål inde i Iran. 

Hvad er op og ned i Mellemøsten, og hvad kan det i sidste ende have af konsekvenser?

Der er en fællesnævner for alle de angreb, vi ser lige nu.

Iran.

Sådan lyder det fra Jacob Kaarsbo, der er senioranalytiker hos Tænketanken Europa.

»Iran har en forbindelse til det hele, og senest angreb man jo så steder i Irak, Syrien og Pakistan, hvor man ikke forventede gengældelsesangreb,« siger han og fortsætter:

»Det fik man så fra Pakistan, og det var en smule overraskende for mig. Men det var også lidt symbolsk, og jeg tænker ikke, at vi ser en eskalation dér.«

Det er dog ikke helt usandsynligt et andet sted i Mellemøsten.

For ved Israels nordlige grænse til Libanon har situationen mellem de israelske styrker og den Iran-støttede Hizbollah-bevægelse i lang tid været på kogepunktet.

Der har været angreb fra hver side, men ikke nogen i en voldsom karakter, selvom begge styrker er i stand til det.

Og det er ikke helt utænkeligt, at de på et tidspunkt skal spænde de militære muskler.

»Det er her, den største eskalationsrisiko er, og som jeg er mest nervøs for. Hvis der kommer en fejlkalkyle fra enten Israel eller Hizbollah, kan det eksplodere. Det er en skrøbelig situation,« siger Jacob Kaarsbo og uddyber:

»Vi har set det før i historien. En lille begivenhed eller et angreb kan antænde en gnist, der kan blive til et bål. Hizbollah har nemlig en ganske destruktiv raketbeholdning, og hvis de sender den ind mod Tel Aviv eller Haifa, kan det blive grimt.«

Jacob Kaarsbo understreger dog, at det ikke er hans hovedtese. Det kan naturligvis ske, men han ser det stadig som mest sandsynligt, at den mere passive krig fortsætter.

Han gør dog samtidig klart, at Israel bekymrer sig mere om Hizbollah end Hamas, selvom det især er sidstnævnte, vi hører om herhjemme.

»Hizbollah er en større hovedpine. De har en raket- og militærstyrke, der er fem gange større end Hamas',« siger han.

Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, er tidligere blevet meldt lun på idéen om et større angreb mod Hizbollah i Libanon. Noget, som USA har advaret stærkt imod.

Netanyahu skal imidlertid under den amerikanske udenrigsminister Antony Blinkens besøg i Israel sidste uge være gået med til ikke foreløbig at udføre et stort angreb mod Hizbollah.

Det skriver NBC News og The Times of Israel på baggrund af oplysninger fra anonyme amerikanske embedsmænd.