AGF's nordirske målmand, Bailey Peacock-Farrell, stod for weekendens tragikomiske indslag, da han efter en teknisk fejl fik rugbytacklet Brøndbys Mathias Kvistgaarden - hvilket resulterede i rødt kort og straffespark.

Efterfølgende forklarede Bailey Peacock-Farrell, at han ikke vidste, at man kunne blive 'dobbeltstraffet' med både straffespark og udvisning.

Men den undskyldning gør ikke situationen bedre for nordireren, lyder det i B.T.s mandsagspodcast, 'Transfervinduet - Ugens Rapport'.

»Det gør det bare endnu dummere. Det skal han jo vide,« lyder det fra panelet.

Superligakampen mellem AGF og Brøndby IF i Aarhus søndag den 17. september 2023
Superligakampen mellem AGF og Brøndby IF i Aarhus søndag den 17. september 2023 Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Vis mere

Der er heller ingen nåde at hente for AGF-keeperens forklaring om, at han reagerede instinktivt, da han kastede sig over Kvistgaarden.

»Skal en målmand ikke altid være forberedt og øve sig på, at der kan komme sådan en situation, hvor man skal træffe et lynhurtigt valg og lade angriberen score?«

Men situationen bidrog dog til at gøre fortællingen om målmandsdramaet i AGF endnu mere saftig.

»Tv-produceren har i de første 20 minutter ikke lavet andet end at krydsklippe mellem Bailey Peacock Farrel og Jesper Hansen ude på bænken. Det var som om, de vidste, der ville ske noget vildt.«

Lyt til hele episoden af 'Transfervinduet - Ugens Rapport' herunder og hør bl.a. om:

- Cornelius' triste skæbne

- Lyngbys transferscoop

- Brøndbys vilde optur

- Vejles maveplasker