Så er den gal igen.

Der er nemlig lange og voksende bilkøer, fordi der i weekenden er dyrskue i Roskilde.

»Der er lang kø til frakørslen Roskilde 12 S på Holbækmotorvejen i retning mod Holbæk,« skriver P4 Trafik.

Trafiktjenesten skriver også, at rute 14 Hovedvejen og rute 6 Køgevej er hårdt ramt af de voksende køer.

På førstedagen af Roskilde Dyrskue var der kilometerlange køer på Holbækmotorvejen.

Det var forventeligt, at den motorvejsstrækning ville være under pres af mange billister i weekenden.

Vejdirektoratet har derfor udsendt en vejledning til, hvordan du kommer til stedet og finder en parkeringsplads på nemmeste vis ved dyrskuet.

Den kan du finde lige HER.

I 2024 havde Roskilde Dyrskue næsten 120.000 besøgende over weekenden. I år holdes dyrskuet fra 30. maj til 1. juni.