Der bliver trængsel på vejene omkring en dansk by i weekenden, hvor der sidste år under samme event var besøgende, som måtte holde i kø i over en time.

Derfor kommer Vejdirektoratet nu med en opfordring.

Der er nemlig tusindvis af besøgende, der i weekenden forventes at tage et smut forbi Roskilde Dyrskue. Ved det seneste dyrskue var der store trafikale udfordringer - især ved frakørsel 12 Roskilde S, hvor den meget lange kø opstod.

»Vejdirektoratet opfordrer derfor gæster til dyrskuet og øvrige trafikanter i området til at udvise tålmodighed og sætte ekstra tid af til køreturen. Kør efter anvisningerne på de opstillede skilte, hvis du skal ind til dyrskuet,« skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

I 2024 havde Roskilde Dyrskue næsten 120.000 besøgende over weekenden. I år holdes dyrskuet fra 30. maj til 1. juni.

I faktaboksen i artiklen kan du se, hvordan du på bedst vis kan komme kørende til dyrskuet og finder en parkeringsplads.