David Roberts, en af verdens førende inden for hastigt voksende nye teknologier, spår, at biologien står over for et gennembrud, der bliver en af de største informationsrevolutioner nogensinde.
»Min bedstemor blev født i 1900. Da hun blev født, var alle sikre på, at det var fuldstændigt umuligt for menneskeheden at bygge en flyvemaskine.«
Sådan lyder det fra David Roberts, der betragtes som en af verdens førende inden for disruptiv innovation og eksponentielle teknologier, som dækker over nye teknologier i hastig udvikling, der pludselig ændrer etablerede brancher markant. Hans lederskab og beslutningsprocesser bliver brugt som casestudies på blandt andet Harvard og Stanford, og sammen med IT-eksperten Ramez Naam besøgte David Roberts i december Danmark for at fortælle virksomheder om, hvordan de skal gebærde sig i en fremtid, hvor disruption bliver det altoverskyggende buzzword.
»I min bedstemors levetid er teknologien gået fra, at det er umuligt at flyve, til at Boeing 747ere konstant letter fra verdens lufthavne, uden at nogen skænker det en tanke. Det skete over en 70-årig periode, og samme udvikling er sket i løbet af de seneste fire år i næsten alle aspekter af samfundet,« fortæller David Roberts.
Ifølge ham er et af de mest spektakulære steder, hvor verden lige nu oplever en enorm udvikling, i biologien.
»Al biologi kører over den slags »software«, vi kalder DNA. Prisen for at analysere DNA er faldet eksponentielt, ligesom prisen for at printe DNA er faldet eksponentielt. Faktisk mere end eksponentielt. Det betyder, at det om ti år nærmest vil være gratis at analysere og printe DNA,« siger han.
Kan udrydde sygdomme
Det betyder, at biologi pludselig bliver til en informationsvidenskab, der har potentiale til blandt andet at udrydde sygdomme.
»Den revolution, vi har set med udviklingen af computere, er nu på vej til at ske i biologien. Og mit gæt er, at det får computerindustriens revolution til at synes nærmest ubetydelig,« siger David Roberts.
»Et menneske består af 37 billioner celler, som kører på DNA-software. Så hvis du bliver syg, eller hvis noget går galt i din krop, kan det fikses ved at pille ved dit software. Hvis du har et dårligt hjerte i dag, skærer en kirurg din brystkasse op og erstatter det dårlige hjerte med et bedre. Om 20 år vil den praksis nærmest blive betegnet som heksedoktori,« spår amerikaneren.
I fremtiden får patienten i stedet en særlig virus, som går ind og ændrer i cellerne, så der i patientens brystkasse kan vokse et nyt hjerte frem, som erstatter det gamle.
Det lyder måske meget teoretisk, men den slags biologiske DNA-baserede teknologi er begyndt at blive meget virkelig nu, fortæller David Roberts.
Klonede hunde
»I Sydkorea er der for eksempel en række virksomheder, som kan tilbyde dig at få klonet din hund for 100.000 dollar. Så hvis du er interesseret i en eksakt kopi af din egen hund, kan du give en af disse virksomheder et stykke af hundens hud, og så kloner de den for dig. Hvis hunden dør, kan du på samme måde tage et lille stykke kød og få en splinterny, identisk hund,« siger han.
»Sydkoreanerne havde en bombehund, som var ekstremt dygtig til at opsnappe bomber. Meget bedre end alle deres andre hunde. De havde en formodning om, at den veludviklede lugtesans måske kunne være genetisk, så de valgte at klone hunden fem gange. Disse fem kloner var også væsentligt bedre end alle de andre hunde til at lugte bomber, og allerede nu er der 50 nye kopier på vej,« fortæller David Roberts.
Etiske problemer
Han forklarer, at videnskabsmændene bag de klonede hunde har et erklæret mål om at bringe alle dyrearter, som er uddøde i løbet af de seneste 100 år, tilbage til live. Og den slags teknologi rejser en række etiske spørgsmål.
»Det største spørgsmål, jeg kan komme i tanke om, relaterer sig til den kinesiske virksomhed BGI (Beijing Genomics Institute), som med stor sandsynlighed snart har mulighed for via teknologien at skabe et nyfødt barn uden medfødte genetiske »fejl«. Her er der klart nogle etiske samtaler, vi er nødt til at tage, før vi tillader den slags.«
»Måske kan det være en god idé at modificere spædbarnets DNA, hvis det er tydeligt, at barnet kommer til at lide af kroniske sygdomme. Men så snart indgrebene ikke udelukkende handler om sygdomsbekæmpelse, opstår der en masse etiske spørgsmål,« siger David Roberts.
Samtidig understreger han dog, hvor langt menneskeheden videnskabeligt er kommet på meget kort tid.
»Alt det her ville være science fiction for bare 20 år siden,« siger han.
