Brian Priske skiller sig ud.

I en fodboldklub af showmænd og erklærede provokatører, hvor formand Rasmus Ankersen ikke var bange for at føde begrebet 'league of justice', hvor Claus Steinlein vil lave en Ballon d'Or-vinder, og hvor forgængeren Glen Riddersholm tog de verbale kampe med Ståle Solbakken, kommer Priske med noget andet.

At han er anderledes end sine chefer, siger han ikke selv direkte, men det gemmer sig i hans svar.

Brian Priske 'tror ikke på at åbne for meget op om tingene', som han siger, når han svarer på spørgsmålet om, hvad der gik galt mellem ham og Ståle Solbakken i FC København. Det bristede forhold kommer vi til.

Du glider oftere forbi tacklingerne end tager dem. Er det et bevidst valg?

»Nej, både og. Det kommer an på, hvor vigtigt jeg synes, at det er. Når jeg for eksempel ikke siger noget ovre i Parken, hvor man kan synes, at Midtjylland bliver bortdømt i nogle kendelser, så er det jo slut. Jeg kan ikke gøre en skid ved det,« svarer Brian Priske og fortsætter.

»Jeg skal nok tage de kampe, som jeg virkelig synes betyder noget. De kampe, hvor jeg kan ændre noget. Dem skal jeg nok stå op for, fordi det betyder noget for mig. De kampe har ikke været der.«

Brian Priske har nu i ni måneder siddet i det job, han så længe har stræbt efter at få. Skuffelsen over at være blevet overset, da Kenneth Andersen blev Rasmus Ankersens og Claus Steinleins udvalgte i oktober 2018, har han rystet af sig.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Måske det også er nemmere, når man som Brian Priske havde siddet med selveste Pep Guardiola og talt om et potentielt job i Manchester City tidligere samme år, som Ekstra Bladet har skrevet.

Hvordan er Pep Guardiola?

»Haha. Det er et godt spørgsmål. Han er en dygtig træner. Skal vi ikke bare sige det sådan?«

Hvordan er han som menneske?

»Jeg kan kun sige, at det indtryk, jeg har af ham, er super godt. Han er top-seriøs og er en af de absolut bedste trænere.«

Er det rigtigt, at du havde samtaler med ham i 2018?

»Jeg kan efterhånden ikke huske, hvad der er blevet meldt ud. Med hvad jeg har lavet, og hvem jeg har snakket med… Det kan være, det kommer på et andet tidspunkt.«

»Jeg har været sindssygt glad for alle de små skridt, jeg har taget hen ad vejen. Hvad der så har været af muligheder eller ej, kan være, det kommer på et tidspunkt.«

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Hvorfor er det så farligt at tale om?

»Jeg prøver egentlig bare at passe min egen butik og sørge for, at jeg leverer det, jeg skal. Ikke så meget snak om, hvilke muligheder jeg har haft. Og hvorfor det lykkedes eller ikke lykkedes. Der er altid nogle andre mennesker, der er involveret. Nogle kollegaer, som måske har været der også. Det var heller ikke meningen, at det var noget, der skulle ud i forhold til City. Hvordan det opstod, ved jeg heller ikke. For mig handler det om at passe sit arbejde,« siger Brian Priske.

Og det arbejde endte med at blive som cheftræner i FC Midtjylland. For da Kenneth Andersen efter bare seks runder og hele 16 point valgte at sige op i starten af denne sæson, blev det endelig Brian Priskes tur til at få det opkald af Claus Steinlein.

»Jeg var overrasket,« siger Brian Priske om Kenneth Andersens opsigelse kort inde i sæsonen.

»Det var tidligt om morgenen dagen efter kamp, at Steinlein ringede og sagde, at de havde haft møde med Kenneth, og Kenneth selv havde sagt op. Så der var kort betænkningstid.«

»Steinlein sagde, at 'nu er det nu'. Nu har du muligheden. Der var ikke så meget at diskutere. Nu fik jeg muligheden, og så var det med at give den gas indtil jul, og så måtte vi se, hvad det kunne blive til efterfølgende.«

Brian Priskes aftale som cheftræner var midlertidig. Han fandt skjorten frem, tog et par pæne bukser på og tre måneder senere var han ikke til at komme udenom som permanent løsning.

FC Midtjylland havde kørt guldkonkurrenterne fra FC København over på hjemmebanen, og midtjyderne lå syv point foran. Eksperter og FCM-spillerne selv havde råbt på en forlængelse af Priskes aftale.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Selv tog han ventetiden helt med ro.

»Min kone spurgte mig, om jeg troede, det ville blive før, vi gik på juleferie. Jeg tror kun, det var folk omkring, der tænkte over det. Familie og venner, der spurgte hvordan og hvorledes, fordi jeg selv var så meget nede i hverdagen,« siger Brian Priske.

Steinlein sagde, at det kunne være, der dukkede et stort navn op. Hvordan oplevede du det?

»Det ville skuffe mig, hvis klubben ikke undersøgte, hvad der var på markedet. Det handlede om, at klubben skulle træffe det rigtige valg. Hvis klubben følte, at en anden skulle til, var det sådan, det var. Så måtte jeg vurdere, hvad der så skulle ske. Jeg ville synes, det var mærkeligt, hvis de ikke havde lavet noget research og bare havde hængt hatten på mig. Jeg håbede, at de havde samtaler med andre. Så vidste jeg også, at når valget faldt på mig, så var det, fordi jeg var den absolut rigtige, og de ikke kunne finde nogen bedre.«

Brian Priske fik, hvad han havde ønsket. Og hvad han havde håbet på, da han også takkede nej til en stilling som cheftræner i Horsens.

Han ville have FC Midtjylland, og med jobbet fulgte også en direkte duel om guldet med hans tidligere chef Ståle Solbakken.

Du var i FCK i 14 måneder. Nåede du overhovedet at få nogle følelser for klubben og folkene?

»Ja, det gjorde jeg faktisk. Jeg prøver at give meget af mig selv og give meget til dem, der er omkring mig. Så selvom det var kort tid i FCK, har der alligevel været en masse mennesker, der har rørt mig derovre. Det gør også, at jeg tager noget positivt med derfra, selvom det blev en kortere tid, end både FCK og jeg havde håbet på.«

Foto: Henning Bagger
Vis mere

Bruddet mellem Brian Priske, Ståle Solbakken og FC København efterlader stadig en dis af mystik efter sig.

Ståle Solbakken fortalte om grundlæggende uenigheder om 'hvordan en træning skal være, hvad den skal indeholde', mens Brian Priske talte om 'uenigheder i forhold til min rolle og nogle faglige ting i hverdagen'.

Den dag i dag er det svært at få et meget mere klart svar på bruddet.

»Jeg tror ikke på at åbne for meget op om tingene. Vi lavede en tre-årig kontrakt, og vi regnede med, at det minimum skulle være tre år. Når den så stopper efter 14 måneder, er der nogle, der kigger hinanden i øjnene og bliver enige om, at det måske ikke er det rette match alligevel. Hvad det var for ting, er irrelevant.«

»Både Ståle og jeg er sindssygt ambitiøse og vil vinde. Vi ved godt, at hvis man skal det, kræver det, at man er enige om de fleste ting.«

»Respekten var så stor for hinanden, at vi var enige om, at det var bedre at stoppe på det tidspunkt, selvom det ikke var optimalt for nogen af os. Vi havde hver især gjort, hvad vi kunne for at få tingene til at fungere. Så går det ikke altid, som man havde håbet på. For mit vedkommende var det trods alt fedt, at vi begge to var enige om, at det var den rigtige beslutning.«

I FCM taler I om, at det er det stærkeste argument, der bestemmer. I FCK er det vel Solbakken? Kan man sige det så simpelt?

»Egentlig ikke, synes jeg. I sidste ende er der én mand, der bestemmer, og sådan skal det være. Jeg har altid haft det pissegodt med, at det er cheftræneren, der bestemmer. I Midtjylland har det været Glen, Jess eller Kenneth, der i sidste ende skulle træffe en beslutning. I København var det Ståle. Sådan bør tingene være i fodbold. Der skal være en, der i sidste ende trykker på knappen. Der var bare nogle andre ting, der gjorde, at matchet ikke lige var det helt rigtige. Jeg havde en fantastisk tid derovre i de 14 måneder. Jeg tager sindssygt mange ting med derfra.«

Når et forhold stopper, spørger folk, hvem der slog op. Hvem gjorde det?

»Det var det gode, for vi fik lavet en lykkelig skilsmisse. Det er vi trods alt glade for, når det nu skulle være.«

Den lykkelige skilsmisse er nu endt med, at Brian Priskes nye fodboldfamilie er ved at tage guldstellet ud af fingrene på Ståle Solbakken og FC København.

Men de to tidligere kollegaer og nu konkurrenter har altså stadig et venskabeligt forhold, understreger Priske.

Foto: Henning Bagger
Vis mere

»Det er ikke så forfærdeligt lang tid siden, at jeg husker, at han har skrevet, og jeg skrev tilbage. Vi har det pissegodt sammen. Der var ikke nogen bad feelings. Det er der ikke.«

»Jeg så ham senest i december, da vi var til Pro Licens, hvor han stod for noget træning. Der snakkede vi godt sammen. Og han spurgte som det første til familien, og hvordan det går med sønnike og hans fodbold. Respekten er der, og det skal den også være. Det var også derfor, vi endte med at gå fra hinanden i fuldstændig ro og mag.«

Har du indtryk af, at FCK ser jer som en seriøs konkurrent på den længere bane?

»Jeg håber, at de tager os seriøst, og det er jeg heller ikke i tvivl om, at de gør. Jeg synes, at FCK har respekt for alle klubber og alle måder at gøre tingene på. De er bare rimelig stringente i deres måde at gøre tingene på. Det er det vigtigste at have fokus på sig selv.«

»Jeg er ikke i tvivl om, at de også kigger på de sidste fem år og kan se, at Midtjylland har vundet to mesterskaber og en pokaltitel, har været med til at presse dem og har hentet flere point, end FC København har de seneste mange år.«

»Så de kan da sagtens se, at vi gør alt for at presse dem og for at blive ved med at ligge, hvor vi gør. Vi vil jagte den guldmedalje, som vi ligger til lige nu.«

Hvor mange procents chance er der ifølge jeres udregninger for, at FC Midtjylland vinder mesterskabet i år?

»Det skal du have fat i Ankersen med. Lige nøjagtig den del kigger jeg ikke på. Jeg kigger på, at vi skal vinde 12 kampe. Jeg kan ikke bruge det til en skid, hvor mange procents chance vi har for at vinde guld.«