Over en halv million danskere må hvert år ty til forskellige former for smertestillende medicin for at komme migræne til livs.

Men turen til lægen kan for nogle undgås, hvis de i stedet lægger vejen forbi et træningscenter eller en helsekostbutik.

Det viser en undersøgelse fra Sverige.

Vil du vide mere om hovedpine, kan du få , som blandt andet giver gode råd til at slippe uden om smerterne i hovedet.

Med B.T. Plus får du:

- Sådan undgår du hovedpine - helt uden piller

- Her er de bedste midler mod smerter

B.T. Plus kan også tilbyde følgende artikler:

- Mister du humøret i den mørke tid? 

- Spis dig i topform:

- Småskader kan blive til smertefuld gigt: 

Med et abonnement på B.T. Plus får du adgang til  for kun 29 kroner om måneden. 


Magnesium


Flere undersøgelser peger på, at mange migrænepatienter lider af magnesiummangel. Derfor har kosttilskud med magnesium vist sig at have en positiv effekt på patienterne. Mineralet magnesium virker afslappende på nerver og muskler, så man undgår at hjernen bliver anspændt. Tal evt. med din læge om, hvor stor en dosis du skal tage. Det anbefales at tage 200-600 mg pr. dag.

Bivirkninger: Ved store doser kan afføringen virke lind og i sjældne tilfælde kan man få diarré.

B12 vitamin - Riboflavin

   

Får hjernen ikke nok B12 vitamin, kan det udløse migræneanfald. Derfor kan det give god mening at tage B12 tilskud. I en undersøgelse fra 2004 fandt man, at når forsøgspersonerne indtog 400 mg riboflavin hver dag i en periode på fire måneder faldt risikoen for migræneanfald med 50 pct.

Bivirkninger: Man kan indtage meget store mængder B12 vitamin uden bivirkninger.

Q10 

Q10 findes i kosttilskud. Det er en antioxidant, der hjælper med at øge blodtilførslen til hjernen og holder blodsukkeret stabilt. Begge er vigtige årsager til migræne. Flere undersøgelser har vist, at det har en effekt at tage kosttilskud med Q10. En undersøgelse har vist, at ved at indtage 150 mg om dagen oplevede 61 pct. af patienterne halvt så mange sygedage med migræne, som de plejede.

Bivirkninger: I sjældne tilfælde kvalme og mavesmerter.

Tanacin (Feverfew)

Planten matrem har vist sig at have en forebyggende effekt på migræne. Derfor har man udviklet naturlægemidlet Tanacin - også kaldet Feverfew - hvor hver kapsel indeholder 300 mg, som man skal tage en gang om dagen. Det tager nogle uger, før det har en forebyggende virkning, og det anbefales til milde tilfælde af migræne. Den virker i øvrigt også ved andre former for hovedpine. Udover at tage smerten bidrager pillen også til at tage den kvalme og ubehag, som migrænepatienter ofte døjer med.

Bivirkninger: Kapslen skal ikke indtages sammen med alkohol, og det frarådes gravide at tage den. Tal evt. med lægen, førend du begynder behandling. Fire til fem pct. har oplevet sår ved munden.

Motion 

Fysisk aktivitet kan for nogle være en mirakelkur. En ny svensk undersøgelse konkluderer, at det har samme effekt som medicin, men uden de bivirkninger man kan få fra medicinen triptan. Motionen har samme forebyggende effekt som triptan, hvis man træner tre gange 40 minutters spinning eller tilsvarende konditionstræning om ugen. Når man træner, udløser hjernen endorfiner, der kan virke smertestillende.

Bivirkninger: Ved for hård træning kan motionen have den modsatte effekt. Her vil det i stedet udløse migræne.

Fiskeolie

Omega 3 har en anti-inflammatorisk virkning. Derfor virker det forebyggende for migrænepatienter, fordi migræne netop opstår ved inflammationer i blodkarrene. Der anbefales en daglig dosis på 1000 mg.

Bivirkninger: Opstød med fiskesmag.