Velkommen til 'Sporten lige nu' - bt.dk's live-opdatering af de slagkraftige nyheder og spøjse sager, der sker denne lørdag. Følg med nedenunder.

22:16 - FODBOLD - Atletico kravler mod toppen
Atletico Madrid vandt udekampen mod Eibar med 2-0. Fernando Torres stod for den afgørende scoring i kampens slutfase. Med sejren kravler Atletico op i ligaens top tre.

21:42 - FODBOLD - Bendtners rival i modvind
Han scorede godt nok to mål, men Nicklas Bendtners holdkammerat og direkte rival, Bas Dost, bliver nu skudt ned verbalt af Wolfsburg-træneren Dieter Hecking. Budskabet fra den tyske chef er klart: Få en bedre indstilling eller smut! Læs mere om den opsigtsvækkende historie her.

21:00 - FODBOLD - Mirakelmagerens store triumf
Det er svært ikke at være imponeret af West Hams kroatiske manager Slaven Bilic, der nu har ført sig mandskab til udesejre over Arsenal, Liverpool og Manchester City i denne sæson. Det rækker til en øjeblikkelig andenplads i Premier League. Han kalder lørdagens sejr over City fortjent.
»Du har ingen chance, hvis ikke du sprinter helt til kampen er slut. Vi fortjente det set i lyset af den måde, vi spillede på i første halvleg og kæmpede i anden,« siger den karismatiske kroat ifølge BBC. Han kan roligt læne sig tilbage i sofaen i aften og klappe sig selv på skulderen.



20:27 - FODBOLD - West Ham dukker Manchester City!
West Ham gør det! Trods et massivt pres fra Manchester City efter pausen vandt West Ham lørdagens sene kamp i Premier League. 2-1 blev det til London-klubben, der dermed smadrer Citys flotte stime på fem PL-sejre ud af fem mulige i denne sæson. West Ham er nu på en imponerende andenplads i rækken. LÆS REFERATET AF KAMPEN HER

20:12 - FODBOLD - West Ham i vild kamp for choksejr
Favoritdræberne West Ham har i denne sæson vundet ude over Arsenal og Manchester City og styrer med ti minutter tilbage af udekampen mod Manchester City mod yderligere tre point. Men det holder hårdt. Bagud 1-2 er det Man City, der presser voldsomt hårdt på. West Ham bragte sig foran 2-0 i første halvleg, hvilket sikkert fik mange til at reagere som manden herunder:


19:47 - FODBOLD - Zohores 'forbudte' scoring
Man fristet til at sige, at OB'erne bare skal gøre det modsatte af, hvad Kent Nielsen siger. Det var i hvert fald det, der førte til Kenneth Zohores føringsmål i sejren over Viborg. Læs, hvad det handler om, her.

19.17 - FODBOLD - De Bruyne reducerer for City
I sin første kamp siden skiftet fra Wolfsburg til Manchester City er Kevin de Bruyne kommet på måltavlen med et flot placeret langskud. Stillingen er nu 1-2 i West Hams favør. Kevin de Bruyne blev købt for over en halv milliard kroner i august.

19.08 - TENNIS - Dansk double taber til Nadal og makker
Den danske double med Frederik Løchte Nielsen og Thomas Kromann vandt et sæt mod verdensstjernen Rafael Nadal og hans makker Fernando Verdasco i Davis Cup. Desværre var det ikke nok for danskerne, der tabte i fire sæt  6-4, 3-6, 7-6, 6-4 til de spanske storfavoritter. Læs mere her:

19.02 - West Ham scorer igen
Så er den gal igen i Manchester. West Ham har netop bragt sig foran 0-2 ude mod Manchester City efter 30 minutters spil. Diafra sakho stod for 0-2-scoringen.

18.56 - HÅNDBOLD - Esbjerg vandt sikkert over Viborg HK
I Boxer Dameligaen sejrede Esbjerg sikkert 27-20 hjemme over Viborg HK. Læs mere om magtskiftet i dansk kvindehåndbold her.

18:40 - FODBOLD - West Ham chokstarter mod Citys dyre drenge
West Ham har overraskende bragt sig foran i udekampen mod Manchester City. Victor Moses scorede på et hårdt fladt spark efter seks minutters spil.
Manager Manuel Pellegrini har i øvrigt stillet med en startopstilling, der tilsammen har kostet lige knap 3 milliarder kroner! Det er Premier League-historiens dyreste.



18:22 - TENNIS - Nadal presses af dansk double
Superstjernen Rafael Nadal og hans makker Fernando Verdasco får særdeles god modstand af den danske double Frederik Løchte Nielsen og Thomas Kromann. Efter at have vundet et sæt hver har danskerne desværre netop tabt tredje sæt efter en tiebreak.

18:05 - FODBOLD - Premier League-overblik
I sidste weekend vendte Kasper Schmeichels Leicester 0-2 til 3-2. I dag vendte de 0-2 til 2-2 i udekampen mod Stoke. Få overblik over lørdag eftermiddags PL-kampe her

17:53 - FODBOLD - OB besejrer Viborg
OB rejser sig efter sidste spillerundes 2-4-nederlag i Esbjerg ved at besejre Viborg 2-0. Kenneth Zohore scorede til 1-0, mens Lasse Kryger afgjorde kampen i slutfasen. Kort efter fik Viborgs Serge Deblé direkte rødt for en alt for voldsom tackling.
Superliga: Foto: Johnny Anthon Wichmann / BILLEDBYROET
Superliga: Foto: Johnny Anthon Wichmann / BILLEDBYROET Foto: Johnny Anthon Wichmann / BILLEDB
Vis mere


17:40 - FODBOLD - Scoring og udvisning i Odense
Der er vildt gang i den i Odense. Lasse Kryger gjorde det til 2-0 hjemme mod Viborg og kort efter kastede Viborg-angriberen Serge Deblé sig ind i en tackling. Det kostede direkte rødt.

17:25 - FODBOLD - Dobbelt op for Dost
Nicklas Bendtner fik en sjælden startplads i hjemmekampen mod Hertha Berlin, men det blev alligevel det normale førstevalg Bas Dost, der stjal hovedrollen i 2-0-sejren. Kort efter hollænderen afløste Bendtner efter cirka 70 minutter scorede han til 1-0 og kort før slutfløjt afgjorde han kampen på en straffesparksscoring. KLIK HER OG LÆS OM ALLE DANSKERNES EFTERMIDDAG I BUNDESLIGAEN
Bas Dost
Bas Dost Foto: PETER STEFFEN
Vis mere

Resultater fra lørdagens Bundesliga-kampe:

Werder Bremen - Ingolstadt: 0-1
Darmstadt - Bayern München: 0-3
Hamburger SV - Frankfurt: 0-0
FC Köln - Borussia Mönchengladbach: 1-0
Wolfsburg - Hertha Berlin: 2-0

17:20 - TENNIS - Danmark godt med mod Nadal og Verdasco
Den danske Davis Cup-double Frederik Løchte Nielsen og Thomas Kromann fører 3-1 i andet sæt mod verdensstjernen Rafael Nadal og Fernando Verdasco. Desværre tabte danskerne første sæt 4-6.

17:07 - FODBOLD - Bendtner pillet ud
Cirka 70 minutter fik Nicklas Bendtner på banen i hjemmekampen mod Hertha Berlin, inden han blev pillet ud. Desværre blev det ikke til nogen dansk scoring. I stedet har afløseren Bas Dost, som Bendtner havde fortrængt fra startopstillingen, netop bragt Wolfsburg foran 1-0.

16:56 - HÅNDBOLD - Sejre til Skanderborg og Århus
To kampe i Herreligaen er færdigspillet. Skanderborg vandt 26-21 over Mors-Thy, mens Århus besejrede Nordsjælland 26-20. LÆS MERE HER

16:45 - FODBOLD - Zohore med ny scoring
Kenneth Zohore har bragt OB foran i hjemmekampen mod Viborg på et flot timet hovedstød. Det var den store angribers andet mål på stribe. Han scorede også i sidste spillerunde mod Esbjerg og er nu oppe på tre sæsonscoringer. Der er nu pause i Odense.

16:42 - TENNIS - Dansk double bider skeer med Nadal
Frederik Løchte Nielsen og Thomas Kromann yder god modstand i Davis Cup-kampen mod den spanske stjernedouble Rafael Nadal og Fernando Verdasco. Danskerne brød tilbage til 3-3 i første sæt. Spanien fører landskampen 2-0 efter singlesejre til Rafael Nadal og David Ferrer.

16:32 - FODBOLD - Wenger raser over Diego Costa
Arsenal-manager Arséne Wenger er bestemt ikke kendt for at være nogen god taber. Heller ikke i dag, hvor man dog dårligt kan fortænke ham i at have et horn i siden på Chelsea-spydspidsen Diego Costa, der i flere tilfælde var heldig med at undgå en udvisning.
»Jeg ville nødig være Mike Dean (kampens dommer.red.) i aften. Costa skulle havet været smidt ud to gange,« siger den dybt frustrerede franske manager, der i stedet kunne se Arsenal blive ramt af to røde kort.
»(...) at vi får to udvisninger og Costa bliver på banen er skammeligt,« raser han videre.
LÆS MERE HER

16:20 - FORMEL 1 - Sebastian Vettel i pole
Kvalifikationen til søndagens grand prix i Singapore er netop blevet færdig, og det endte med en lille overraskelse. Tyske Sebastian Vettel snød Mercedes-teamet og gik i pole, mens Lewis Hamilton og Nico Rosberg starter på henholdsvis femte og sjette position.
Læs mere om lørdagens kvalifikationsræs her

16.08 - FODBOLD - Lørdagsbold i Suppen
Så har vi fløjet lørdagens eneste Superligakamp i gang. Den spilles i Odense, hvor OB tager imod Viborg. Hjemmeholdet har ukrainske Maksym Koval i målet. Det er OBs fjerde målmand i aktion i denne sæson. OB jagter oprejsning efter de senest tabte 2-4 i Esbjerg 

15.55 - HÅNDBOLD - Skanderborg og Århus Håndbold foran ved pausen
I den danske Boxer Herreliga er Skanderborg foran 14-8 i hjemmekampen mod Mors-Thy ved pausen. Århus Håndbold fører ligeledes 11-9 over Nordsjælland ved pausen.

15.40 - FODBOLD - Bendtner tæt på scoring
Nicklas Bendner er for en sjælden gangs skyld at finde i Wolfsburgs startopstilling. I kampens indledning mod Hertha Berlin var Bendtner tæt på at score allerede efter syv minutter, da han jagtede bolden fra Hertha Berlins målmand, men desværre for Bendtner og Wolfsburg manglede afslutningen lige det sidste.

15.34 - FODBOLD - Hazard sikrer Chelsea-sejr
Eden Hazards skud blevet rettet af af Arsenals Calum Chambers, og derved bragte han hjemmeholdet foran 2-0. Sikke en kamp med masser af dramatik!

15:26 - FODBOLD: Mourinho piller Diego Costa ud
Diego Costa er netop blevet erstattet af Willian, og det virker som en fornuftig disposition af Jose Mourinho. Den spanske angriber burde have været smidt ud tidligere og har for få minutter siden igen været i infight med en modspiller.

15:24 - FODBOLD: Nyt rødt kort på Stamford Bridge
Santi Cazorla fra Arsenal er netop vist ud på Stamford Bridge. Arsenal-spilleren gik ned i en glidende tackling mod en Chelsea-spiller, men en anelse for voldsomt. Korrekt gult kort, og da han havde et i forvejen, måtte han gå tidligt i bad.

15:22 - FODBOLD: Kent Nielsen vrager Emil Larsen
Emil Nielsen er ikke at finde i OBs startopstilling til kampen mod Viborg, men hjemmeholdet stiller naturligvis stadig med 11 mand - her kan du finde ud af hvilke.

15:12 - FODBOLD: Chelsea i fuld kontrol
Chelsea fører 1-0 på Stamford Bridge med lidt over 20 minutter tilbage af opgøret - og Mourinhos mandskab kontroller fuldstændig. Hjemmeholdet er en mand i overtal og har haft flere muligheder for at bringe sig i front med 2-0.

15:06 - FODBOLD: Ronaldo nød sig selv foran spejlet
Selveste Sir Alex Ferguson fortæller om, hvordan det var at være træner for Cristiano Ronaldo, men ikke så meget i forhold til spillet på banen...

Læs historien med Fergusons udtalelser om Ronaldo her.

14:57 - FODBOLD: Mååååååååål!
Chelsea på 1-0 mod Arsenal. Cesc Fabregas sparkede et frispark ind i panden på forsvarsspilleren Kurt Zouma, der var gået med frem fra de bagerste rækker. Zouma headede sikkert føringsmålet ind.

Til nye læsere vil jeg anbefale at scrolle lidt længere ned for at læse om den bizarre situation, der udspillede sig omkring det røde kort i første halvleg. Diego Costa var, naturligvis, fristes man til at sige, involveret.

14:55 - FODBOLD: Tre øvrige danskere starter også inde i Bundesligaen
Jannik Vestergaard starter inde for Werder Bremen hjemme mod Ingolstadt, og Frederik Sørensen og Andreas Christensen starter inde for henholdsvis Köln og Gladbach.

14:49 - FODBOLD: Bendtner starter for Wolfsburg
Nicklas Bendtner starter inde i Wolfsburgs Bundesliga-kamp hjemme mod Hertha Berlin. Det er første gang i denne sæson, at Nicklas Bendtner får chancen fra start i Wolfsburg, men han har gjort flere gode indhop undervejs. Danskeren er blevet foretrukket på bekostning af det normale førstevalg Bas Dost.

Vi følger naturligvis med i, hvordan det går for Bendtner og Wolfsburg. Kampstart klokken 15.30.

14:37 - CYKLING: Yates erstatter Geraint Thomas
Adam Yates (Orica GreenEdge) er nu officielt indkaldt som erstatning for Geraint Thomas, der har meldt fra til VM i Richmond på grund af træthed.

Fredag trak Mark Cavendish sig fra det britiske hold.

14:31 - FODBOLD: Dramatik i London
Arsenal-spilleren Gabriel Paulista er netop blevet vist ud for at sparke ud efter Diego Costa, og han tændte efterfølgende af, så hans holdkammerater nærmest måtte eskortere ham af banen.

Forinden havde Diego Costa været i infight med Koscielny, og så blandede Gabriel sig ved at gå i totterne på Costa. Både Costa og Gabriel fik efterfølgende et gult kort. Costa kunne sagtens have været vist ud, for han svingede en flad hånd lige i ansigtet på Koscielny lige forinden, men i stedet var det Gabriel, der ikke kunne kølne raseriet, efter han og Costa ellers havde stået skoleret ved dommer Mike Dean i første omgang.

14:16 - FODBOLD: Chelsea presser på for en føring
Chelsea har været tæt på at bringe sig foran mod Arsenal. Det er hjemmeholdet, der har bolden mest, og der kunne godt være dømt et straffespark til Eden Hazard, der kom i nærkamp med en Arsenal-forsvarer.

Straffesparket blev dog ikke dømt, men José Mourinho vil formentlig godt kunne finde argumenter for, at der skulle have været fløjtet.

Stadig 0-0 på Stamford Bridge.

14:11 - FODBOLD: Syrisk flygtning møder Ronaldo
Læs her om en syrisk flygtnings møde med verdensstjernen Cristiano Ronaldo.

14:02 - FODBOLD: Et kvarter spillet på Stamford Bridge
Chelsea og Arsenal har indledt opgøret i et hæsblæsende tempo. Chelsea har været i kontrol de seneste minutter, men uden at blive rigtig farlige. 0-0.

13:45: FODBOLD: Mourinho tvinger Wenger til at give ham hånd
En børnehave vil nogen kalde Jose Mourinhos og Arsene Wengers ageren over for hinanden. Netop nu har et nyt scenarie lige udspillet sig mellem Jose Mourinho og Arsene Wenger før startfløjtet på Premier League-kampen mellem Chelsea og Arsenal.

De to trænere kan ikke fordrage hinanden, og der har været meget snak om, hvorvidt de to trænere ville give hinanden hånden i forbindelse med mødet.

Mourinho gjorde i hvert fald sit til at få et håndtryk af sin kollega, for han blev ganske simpelt stående foran spillertunnellen på Stamford Bridge, så Wenger ikke kunne undgå at støde ind i ham. Og vurderet ud fra tv-billederne, så ligner det, at Wenger faktisk gav sin kollega hånden uden dog at kigge ham i øjnene.

Og sådan fik vi skudt opgøret i gang.

13:35 - FORMEL 1: Vettel hurtigst i sidste træning i Singapore
Ferraris Sebastian Vettel var hurgtigst i den sidste træning i Singapore inden søndagens grandprix.

Holdkammeraten Kimi Raikkonen, Red Bulls Daniil Kvyat og Daniel Ricciardo kom ind i som de hurtigste herefter.

Det var overraskende, at Mercedes-køreren Lewis Hamilton var hele 1,120 sekunder langsommere, hvilket kun rakte til en femteplads.

13:02 - CYKLING: Cykelrytter opereret med 50 skruer i ansigtet
Kris Boeckmans kom slemt til skade under Vuelta a España, og nu har han så været igennem en omfattende operation.

Læs mere om hans tilstand her.

12:49 - FODBOLD: Så er der startopstillinger til Chelsea-Arsenal

Se startopstillingerne herunder, hvor det mest bemærkelsesværdige må siges at være, at John Terry for Chelsea er bænket:

12:36 - FODBOLD: Chelsea-spillere ankommer til Stamford Bridge
Chelseas spillere er netop ankommet til Stamford Bridge forud for hjemmekampen og opgøret mod London-rivalerne fra Arsenal.

Der er kick-off klokken 13.45, og vi holder dig naturligvis opdatere på kampen i denne artikel, når vi når så langt.

12:04 - CYKLING: BMC til start med skræmmende hold
BMC har netop offentliggjort sit hold til VM i holdtidskørsel, som mandag bliver kørt i Richmond, USA. Og et hurtigt kig på de seks navne kan ikke være rar læsning for konkurrenterne:

Rohan Dennis, Silvan Dillier, Stefan Küng, Daniel Oss, Taylor Phinney og Manuel Quinziato.

Især Rohan Dennis skiller sig ud som en tempospecialist.

BMC har i år vundet tre holdtidskørsler - en i Vueltaen, en i Touren og en ved Dauphine.

11:40 - FODBOLD: Benbrækker har besøgt Luke Shaw
Hector Moreno var så uheldig at give Manchester Uniteds Luke Shaw et dobbelt benbrud, da PSV tog i mod englænderne i Champions League i midtugen.

Efterfølgende har Moreno undskyldt, og nu har han også besøgt uheldige Luke Shaw, der stadig er indlagt på et hospital i Eindhoven.

Luke Shaw gennemgik fredag sin anden operation, og her kan du læse, hvad Shaw netop har skrevet på sin Instagram-profil.

11:38 - FODBOLD: Optakt til Chelsea-Arsenal
Når du har læst bt.dk's 25 ting om Chelsea, Arsenal og hadet mellem José Mourinho og Arsene Wenger, så er der meget, du kan kloge dig på foran vennerne i sofaen til eftermiddagens Premier League-kamp.

Tjek det ud her.

10:36 - FODBOLD: Ronaldo to mål fra Rauls målrekord
De fleste ved efterhånden, at Cristiano Ronaldo har mål i støvlerne. Hvad, der måske er lidt mere overraskende, er, at portugiseren kun er to mål fra Real Madrid-legenden Rauls målrekord.

Raul nåede at score 323 mål på 741 kampe, hvilket nok vil være noget, han med glæde blærer sig med over for sine børnebørn en dag. I skrivende stund er det i hvert fald flest scorede Real Madrid-mål af en enkelt spiller - nogensinde.

Desværre for Raul går der næppe længe, før Cristiano Ronaldo indtager den rekord - portugiseren har scoret 321 mål. På 304 kampe. 304 kampe! Den historie bør Rauls børnebørn nok også have fortalt en dag.

Se en top 10 her:



9:59 - GOLF: Tiger Woods færdig for i år
Amerikaneren Tiger Woods kommer ikke til at spille flere turneringer i år. Læs her hvorfor.

9:34 - FODBOLD: Thomas Frank roser Brøndbys fans - og stikker til FCKs?
Foldboldfans nu til dags er ikke bange for at ytre sig med kritik - det har begivenhederne i Parken, hvor FCKs fans har haft et par bannere med negativ klang rettet mod træner og manager, Ståle Solbakken, med al tydelighed bevist.

Om det er dét, Brøndbys træner, Thomas Frank, hentyder lidt til i sit interview med klubbens egen hjemmeside, må være op til den enkelte at tolke på.

Læs her, hvad Thomas Frank har at sige.

8:52 - FODBOLD: Stort interview med Steinlein
FC Midtjyllands direktør, Claus Steinlein, er kendt for at skabe gode resultater med fodboldholdet - men hvor godt kender du ham egentlig sådan lidt mere personligt? Selvom han udadtil smiler ofte, så tag ikke fejl - han kan godt skrue bissen på.

BTs Rasmus Dam Nielsen har sat direktøren stævne i Herning, og det er der kommet dette interview ud af.

8:26 - CYKLING: Cavendish til MTN-Qhubeka?
Supersprinteren Mark Cavendish har længe været en del af Etixx-QuickStep, som Brian Holm er sportsdirektør for, men meget tyder på, at briten skal finde en ny arbejdsgiver i den kommende sæson.

MTN-Qhubeka, der i forvejen har gode sprintere i Gerald Ciolek, Tyler Farrar og Theo Bos, bliver nævnt som Cavendish' mulige destination. Det skriver Velonews i hvert fald.

MTN-Qhubeka har ikke samme økonomi som de største World Tour-hold, så udfordringen for det afrikanske hold kan blive at skrabe nok penge sammen til at betale en sejrsvant herre som Mark Cavendish. Men vække opsigt, det ville skiftet da.

8:10 - BADMINTON: Boe og Mogensen ude af Korea Open
Den danske herredouble med Carsten Mogensen og Mathias Boe er netop røget ud i semifinalen af Korea Open. Danskerne tabte i tre sæt til koreanerne Lee Yong Dae og Yoo Yeon Seong.

Læs mere om lidt.