De døde for mere end 30 år siden og har endda en gravsten. 

Men ligene af en ældre mand og kvinde har ikke ligget begravet på en kirkegård, men derimod i frysere i Turku i Finland. 

Sådan rapporterer flere finske medier ifølge Aftonbladet

Videre lyder det, at de to personer skulle være døde af naturlige årsager i henholdsvis 1994 og 1995. 

En pårørende til de to personer er nu mistænkt for ulovlig indtrængning på gravpladsen. 

»Den mistænkte har en tankegang, der afviger fra normen,« lød det fra politibetjenten Lasse Höysti til Yle ifølge mediet. 

Det vides ikke præcist, hvordan politiet blev opmærksom på fryserne, men det lyder, at der blev indgivet en politianmeldelse. 

Derfor besluttede politiet at ransage huset, hvor de fandt ligene i frysere i et tilstødende skur til huset.