Den danske landsholdslegende Christian Eriksen har nu indledt træningen i VfL Wolfsburg.
Men inden han tog mod det tyske, hvor der er underskrevet en kontrakt frem til 2027, nåede han lige at tage fusen på sin svenske kollega – igen. Han er simpelthen for god, må man forstå.
Christian Eriksen holdt nemlig formen ved lige hos Malmö FF.
Den tidligere Premier League-spiller Pontus Jansson blev meget overrasket, da han så ham første gang.
»Jeg var faktisk chokeret, da jeg så, at han kom ind (til Eleda Stadium). Men det er dejligt, at han er her,« sagde han til Fotbollskanalen.
De to spillede sammen i en kort periode i Brentford, og ikke meget har ændret sig siden 2022, hvor de var holdkammerater.
»Det er fire år siden, jeg sidst spillede med ham – men det er snyd at have ham med på det her niveau. Jeg følte også, at i Premier League, da jeg spillede med ham der, at han var en snyder, han var for god. Den første træning var så som så, men nu synes jeg, man kan se, at han er på et andet niveau end mange her,« siger Pontus Jansson.
Men det blev altså ikke i det svenske, den 33-årige landsholdsspiller skulle fortsætte karrieren.
Den kører nu videre i det tyske, hvor han og Wolfsburg lørdag møder 1. FC Köln. Klubben udelukker ikke, at Eriksen kan få lyndebut.