Grønlænderen Jørgen Boassen fik et regulært chok, da nyheden om skuddrabet på Charlie Kirk, onsdag kom frem på hans iPhone.

»Det var så skræmmende at få den besked,« skriver han i en besked til B.T. 

Jørgen Boassen kender nemlig den konservative aktivist og Trump-støtte rigtig godt. 

Efter skuddrabet onsdag kom frem, har Jørgen Boassen, der selv er Trump-støtte, opdateret sit profilbillede på Facebook med et billede af ham og Charlie Kirke på bar sammen.

Jørgen Boassen oplyser, at han selv har besøgt Charlie Kirk i Washington, hvor han var gæst til en fest afholdt af den konservative organisation Turning Point USA, som Kirk har stiftet. 

Og det var den nu skuddræbte, der personligt kontaktede Jørgen Boassen, da Trump Jr.s meget omtalte besøg i Nuuk i januar skulle planlægges.

Det var da også Jørgen Boassen, der stod for arrangementet, og tog imod både Trump Jr. og Charlie Kirk i lufthavnen i Nuuk, inden de blev vist rundt.

»Charlie Kirk var virkeligt glad for mig, og vi har holdt kontakten,« skriver Jørgen Boassen. 

Følg udviklingen i USA i B.T.s LIVE-blog lige her