Tre personer er kommet alvorligt til skade i en busulykke torsdag eftermiddag i svenske Linköping.
Otte andre er kommet til skade.
Det skriver Expressen.
Bussen er tilsyneladende væltet ned i en grøft.
Der var i alt 60 personer med bussen.
I bussen sad studerende og ansatte fra Linköpings Universitet.
To personer sad fastklemt, men de er kommet fri og er bragt til hospitalet.
Der blev erklæret storalarm med ni ambulancer sendt afsted.
Politiets talsmand, Olle Älveroth, siger til Expressen:
»Jeg har lige modtaget oplysninger om, at der i alt er elleve sårede personer, hvoraf tre betragtes som meget alvorligt sårede. Jeg ved ikke præcis, hvilken type skader det drejer sig om.«
Kommunikationsansvarlig ved Linköpings Universitet, Karin Söderlund, siger:
»Vores krisestab er i møde lige nu.«
Efter mødet vil der blive truffet foranstaltninger til at modtage de berørte på Campus Valla i Linköping.
