For to år siden blev Malthe Thomsen igen en fri mand, efter han blev falsk anklaget for at have krænket flere børnehavebørn i New York. I hvert fald i teorien. For han er endnu ikke helt fri af sagen. Slet ikke mentalt. Den har både betydet, at han har svært ved at sove. At han kæmper mod en depression. Og at han måtte skifte drømmen om et job i en vuggestue eller børnehave ud med en anden, fordi det ville være for svært for ham nu.

To år efter Malthe Thomsen igen blev en fri mand, har han stadig svært ved at sove. Mareridt plager ham. Både de almindelige, der bare er uhyggelige. Og dem, der handler om New York.

»Det kan for eksempel være, at jeg styrter ned i et fly over byen. Eller have noget med fængslet at gøre. Det er ikke det samme mareridt, jeg skal igennem. De er forskellige. Men flere gange har de en forbindelse til New York og alt det, der skete der.«

Malthe Thomsens stemme over telefonen er tydelig. Og træt.

For to år siden blev hans liv vendt på hovedet. Mens han var i praktik i en daginstitution på Manhattan i New York, blev han falsk anklaget for at have begået seksuelle overgreb mod nogle af børnene.

Han blev afhørt i timevis. Betjentene løj og sagde, at de havde en video af krænkelserne. På grund af presset sagde Malthe til sidst, at han ingen erindring havde om hændelserne. Men hvis de havde ham på video, så måtte det jo være sandt.

Det tog politiet som en tilståelse. I juli blev han varetægtsfængslet i det berygtede arresthus Rikers Island.

Tretten dage sad han der. Og først fire måneder senere fik han den 13. november for to år siden endelig at vide, at sagen mod ham var droppet. Politiet havde presset en falsk tilståelse ud af ham.

Er ikke fri mentalt

Han var igen en fri mand.

I hvert fald i teorien. For han er endnu ikke helt fri af sagen. Slet ikke mentalt. Det har både betydet, at han har svært ved at sove. At han kæmper mod en depression. Og at han måtte skifte drømmen om et job i en vuggestue eller børnehave ud med en anden, fordi det ville være for svært for ham nu.

Nogle dage er bare dårlige, uden at han kan sætte en finger på, hvorfor han har det sådan.

Meget af det kan dog skyldes, at han er træt. At han ikke får sovet nok.

»Jeg har rigtig mange søvnproblemer. Jeg får mange mareridt. Det er noget, der virkelig påvirker, for når man forsøger at få dagene til at hænge sammen, så skal man selvfølgelig have sin søvn bare engang i mellem. Så det er en af de store udfordringer,« siger Malthe Thomsen, der i dag er 25 år.

»Der er både gode og dårlige dage. Men jeg må nok indrømme, at der er flest af de dårlige.«

Foto: BRENDAN MCDERMID
Vis mere

Søvnproblemerne opstod, da han blev fængslet på Rikers Island, der er en fængselsø lidt uden for byen. Selvom han var der kort tid, føltes det som længere. Han blev rykket rundt mellem afdelingerne, skulle hele tiden frem og tilbage til retten, og han skulle også holde styr på, hvem der var omkring ham det nye sted.

»Jeg sov næsten ikke derinde. Jeg kan tydeligt huske, da jeg kom ud, at jeg var helt vanvittigt træt. Men det var der slet ikke plads til at være derinde. Der handlede det meget om at være opmærksom. Hele tiden. Det var nærmest adrenalin døgnet rundt,« husker han.

Avisforside førte til dødstrusler

Der gik ikke lang tid, før han i fængslet begyndte at få de første trusler. Dødstrusler. New Yorker-avisen Daily News havde bragt en historie om Malthe på forsiden. Han blev betegnet som et 'sexmonster', der havde forgrebet sig på flere børn.

»Det var tilfældigvis den avis, der også gik rundt inde i fængslet. Så mange havde set den forside, og de tænkte ikke nærmere over, om det var sandt eller falsk.«

Selvom han var blevet flyttet til beskyttet varetægt, skulle han stadig spise i et stort fælleslokale. Det var der, han første gang blev truet. Nogle sagde, at han hellere måtte skynde sig at spise sin mad og smutte tilbage til sin celle. Og da han en dag sad i en ventecelle, før han skulle ind i retten, sagde en anden fange, at han måske 'havde noget skarpt på sig', så når Malthe kom ud, skulle han 'huske, hvem det var, der havde skånet hans liv'.

»Der nåede ikke at ske noget, mens jeg var derinde, men det var også rigeligt,« siger Malthe og fortsætter:

»Så søvnproblemerne opstod helt klart der. Men selv da jeg kom ud fra fængslet, gik der stadig flere måneder, hvor jeg ikke vidste, om jeg skulle tilbage eller ej. Det var mindst lige så foruroligende, så der sov jeg måske endda dårligere. Og det er bare ikke vendt tilbage til at være godt igen.«

Har måtte ændre pædagogdrømmen

Den manglende energi, manglen på søvn og depressionen har også gjort, at han i dag har svært ved at passe sit studie. Da han kom hjem fra New York, færdiggjorde han sit pædagogstudie og fortsatte i sommer med at læse en kandidatuddannelse i uddannelsesvidenskab.

Det gør han, selvom hans drøm før praktikopholdet i New York var at komme til at arbejde i for eksempel en vuggestue eller børnehave.

»Hvis alt det her ikke var sket, så var jeg nok ude at arbejde i en børnehave eller vuggestue nu. Men det følte jeg mig ikke parat til. Hvis jeg skulle være der, så tror jeg, jeg havde haft den der frygt i mit baghoved: 'Hvad tænker folk nu, når jeg står og skifter en ble?' Men det er slet ikke noget, jeg har oplevet. Det har været mere i mit hoved, end det har været andre steder,« siger Malthe.

Hans mål har derfor ændret sig. Om det er midlertidigt eller permanent, ved han ikke endnu.

»Jeg tror, det vil være svært for mig. Jeg havde det meget i tankerne derovre, at det ikke skulle have lov til at ændre noget, og at jeg bare skulle hjem og gøre min uddannelse færdig. Men jeg kunne bare mærke, da det begyndte at nærme sig, at jeg ikke kunne se mig selv i praksis være pædagog,« fortæller han og tilføjer:

»Og nu har jeg den anden uddannelse, som jeg gået i gang med for ligesom at søge andre veje. Så må vi se, hvad det ender med. Jeg går meget op i, hvor meget undervisning man skal give små børn. Hvor meget de skal lære, og hvor meget de skal lege. Det er stadig det område, jeg gerne vil arbejde med, men nok bare på en anden måde. Nok ikke helt så 'hands on'.«

Der blev i 2014 holdt demonstrationer mod Malthe Thomsens fængsling i Danmark. Her foran den amerikanske ambassade på Østerbro i København.
Der blev i 2014 holdt demonstrationer mod Malthe Thomsens fængsling i Danmark. Her foran den amerikanske ambassade på Østerbro i København. Foto: Simon Skipper
Vis mere

Søger en mening

Noget af det, der hjælper ham gennem de mere mørke dage, er hans venner, hans familie, at træne. Og at gøre noget, som for ham giver mening.

Derfor valgte han også sidste år at sige ja, da han blev spurgt, om han ville være med i et dokumentarprojekt, der skal sætte fokus på de mange - især i USA - der bliver presset af politiet til at afgive en falsk tilståelse.

I 'In The Closed Room', som dokumentaren skal hedde, følger man Malthe Thomsen, hans advokat Jane Fisher-Byrialsen og to andre, der er blevet presset til at tilstå noget, de ikke har gjort.

En af dem er Korey Wise, der som blot 16-årig blev afhørt i tre døgn, slået og nægtet at se sin mor, før han følte sig presset til at sige, at han havde deltaget i voldtægten af og drabsforsøget på den 28-årige motionsløber Trisha Ellen Meili i New Yorks Central Park i 1989.

Korey blev dømt, selvom det eneste bevis mod ham var hans tilståelse. I 13 år og fire måneder sad han fængslet i sagen, der blev kaldt 'Central Park Jogger Case', før den rigtige gerningsmand stod frem og tilstod sin forbrydelse. Korey blev løsladt og renset.

For Malthe Thomsen var det nemt at sige ja til at medvirke i dokumentaren, som man lige nu kan støtte via denne indsamling på Kickstarter, hvor 'alt kan bruges, stort som småt'.

»Efter jeg selv havde været udsat for det, er jeg blevet opmærksom på, hvor mange det egentlig sker for. Og så synes jeg, det var noget, jeg rigtig gerne ville prøve at bidrage til og prøve at påvirke lidt,« siger Malthe.

Malthe Thomsen med sin mor i New York efter retssagen mod ham blev droppet.
Malthe Thomsen med sin mor i New York efter retssagen mod ham blev droppet. Foto: BRENDAN MCDERMID
Vis mere

'Jeg er ikke der, hvor jeg gerne vil være'

Efter Malthe kom hjem til Danmark, godkendte en amerikansk landsdommer, at han kunne køre en erstatningssag mod anklagemyndigheden og staten New York. I den forbindelse forsøgte han og advokaten at få indført et krav om, at man i fremtiden skal filme hele afhøringen, så man på den måde bagefter kan se, hvad der er foregået, så man kan undgå sager som hans.

Men det lykkedes ikke.

»Derfor synes jeg, det var rigtig godt at finde en anden måde, hvor jeg kunne arbejde med at sætte fokus på det,« siger Malthe om dokumentaren.

Siden i sommer har han skypet med den psykolog, han havde en USA. Det bragte en masse minder frem, så det hele begyndte at gå nedad for ham, men den seneste måneds tid er det begyndt at gå bedre.

»Så er det bare med at holde fast i de ting, der virker,« forklarer han.

»Men det er svært at sige, hvad det lige er. For det hele er stadig med små skridt, og jeg er ikke der, hvor jeg gerne vil være. Faktisk er jeg pænt langt fra. Men lige så snart, jeg har gjort noget, som jeg synes er fornuftig eller giver mening, så føler jeg, at jeg har fået noget ud af dagen. Så må det blive bedre hen ad vejen,« tilføjer han.

Håber på at få en afslutning snart

Den 20. september 2016 indgik Malthe et forlig i erstatningssagen, han havde anlagt mod anklagemyndigheden og staten New York. Han modtog en halv million kroner. Nok til at dække godt halvdelen af de udgifter, han og hans forældre havde i forbindelse med sagen mod ham.

Resten håber han at kunne få, når sagen mod den tidligere kollega, der dengang anmeldte ham til politiet, går i gang. Højst sandsynligt engang til foråret.

Den håber han samtidig kan fungere som en afslutning, så han kan lægge det hele bag sig.

»Det kan gøre, at det hele bliver en smule lettere. Gennem de seneste to år har det været svært at få øje på en afslutning. Det har været uoverskueligt. Så nu gælder det om at blive mentalt klar på det, og få det overstået. Få lukket sagen én gang for alle og så tage den derfra,« siger han.

»Før jeg tog til New York, boede jeg for mig selv og arbejdede som en helt almindelig voksen. Nu har jeg svært ved at passe mit studie og finde energien til at lave aftensmad. Det er rigtig tit, jeg må besøge mine forældre i stedet, så jeg kan spise hos dem.«

Selvom det hele foregår med små skridt, og han er langt fra der, hvor han gerne vil være, ved han, hvad han vil hen til. Han vil have sin hverdag tilbage.

»Og det skal jeg nok også få. Det tager bare tid at komme dertil,« siger Malthe og slutter:

»Jeg var virkelig glad i flyet, da jeg kunne se dansk jord under os. Det tænker jeg tit på, når jeg har det dårligt. At jeg er hjemme. Det kunne have været meget værre.«

Andre læser også