»Børn skal have lov til at lave det, de har lyst til. Jeg bliver ikke den mor, der siger, hun skal lave lektier, hvis hun stejler helt vildt på det.«
Sådan siger den 38-årige mor Line Bredal Jensen. Hun er en af de forældre, der har valgt at udnytte corona-lockdown til at ‘unschoole’ sit barn.
Hun vil altså forsøge at undgå alt, hvad der har med skole at gøre.
Og hun er langtfra den eneste forælder, der har valgt at se helt bort fra skemaer, opgaver, læringsplatforme, og hvad skolelæreren ellers tilsender i disse dage.
I denne artikel kan du møde tre forældre, der har valgt at følge deres mavefornemmelse, i forhold til hvad der er bedst for deres barn, og derfor ser stort på skolepligter.
Line Bredal Jensen fra Tornby i Nordjylland er hjemmegående med tre børn, hvor den ældste datter Edith på syv går i børnehaveklasse.
Inden skolen for alvor lukkede ned i starten af ugen, var hun og datteren forbi skolen for at hente to mapper med opgaver, som læreren havde fortalt, at børnene skulle lave i løbet af de to uger.
Ved udgangen af den første lockdown-uge står de to mapper stadig uåbnede tilbage derhjemme.
»Det er ikke noget, jeg kommer til at sige, hun skal lave. Hun ved, de er der, og hvis hun får lyst til at kigge i dem, så kan hun det,« siger Line Bredal Jensen.
Til gengæld har datteren frivilligt taget nogle gamle opgavehæfter frem, der havde ligget derhjemme længe, og som hun ellers aldrig havde været interesseret i, fortæller moren:
»Hun søger selv at få lov at lave noget, men hun vælger så bare nogle andre ting end lige dem, læreren har sagt, hun skal lave. Og jeg kommer ikke til at sige, hun skal lave det.«
Der er altså ikke meget, der tyder på, at syvårige Edith får lavet de opgaver, som hun har fået udstukket af sin lærer, og som de andre børn i klassen laver. Men det tager Line Bredal Jensen ganske stille og roligt.
»Det må vi snakke om med læreren, når vi kommer i skole igen. Jeg tror ikke, der er noget problem,« siger hun og fastslår, at hun ikke er bekymret for, at hendes datter kommer bagud i forhold til de andre elever.
»Jeg tror ikke på, der er læring i, at du skal sidde og terpe. Jeg tror, læringen kommer igennem leg og nysgerrighed.«
Vil du fortsat have den indstilling, når din datter kommer op i de større klasser?
»Ja. Det har jeg besluttet for mig selv, at sådan vil jeg være. Sådan tror jeg på, at mine børn kommer til at lære bedst. Det der med at blive presset gør kun, at man bliver skoletræt.«
47-årige Stine Roldgaard fra Hvidovre har fem børn, hvor to af dem stadig går i folkeskole.
Den ældste, der går i ottende finder selv ud af det med skolen, hvor hendes yngste datter i børnehaveklasse skal have hjælp.
Men det er ikke hjælp til skoleopgaver, der bliver prioriteret i hjemmet i Hvidovre.
»Vi sidder ikke og laver opgaver.«
»Jeg har faktisk ikke engang været inde at tjekke, hvad der ligger af opgaver,« siger Stine Roldgaard.
I stedet ser moren en mulighed for at lære sin datter en masse andet på andre måder end at sidde og terpe.
»Vi har lavet frokost til resten af familien, og det er både noget med deciliter og gram, så noget med matematik og regning, og så snakkede vi om ovnen, og hvor varm den skulle være,« siger hun og fortæller, at de også har været ude at plante frø i haven.
Stine Roldgaard kan godt forstå, hvis andre forældre bliver stressede over at skulle nå at lave alt det, som læreren har lagt op på skolens intranet.
»Jeg kender godt det der med, man er lidt autoritetstro,« siger hun og fortsætter:
»Men jeg bliver også nødt til at være lidt mere fornuftig og se på, om det er for at tilfredsstille lærerne, eller er det for, at mit barn faktisk kan blive klogere og dygtigere.«
30-årige Camilla Holm Kristensen, der har tre børn med en ældste dreng i 1. klasse, fortæller, at de hjemme hos dem udnytter, at skolerne nu er lukkede for en stund, så de i stedet kan sætte fokus på intuitionen og evnen til at mærke efter i sig selv.
»Det er netop det, som unschooling-tankegangen rammer ned i, hvor den normale skole-tankegang holder det lidt tilbage, fordi det handler om at præstere,« siger Camilla Holm Kristensen.
Ifølge moren kommer det naturligt til sønnen, når han har lyst til at lære, og det er derfor ikke noget, hun vil pådutte ham:
»Det øjeblik, vi sætter os og siger, vi skal lave noget, som skolen har sagt, vi skal, så kan jeg faktisk mærke, at han mister motivationen og er svær at få i gang,« siger hun og fortæller, at han i stedet har været kreativ de sidste dage ved at bygge huler i hjemmet og også engang imellem selv har taget initiativ til at skrive lidt.
Forskningschef ved Forskningscenter for pædagogik og dannelse Andreas Rasch-Christensen er ikke just imponeret over at høre, at flere forældre vælger at 'unschoole' deres børn under denne corona-lockdown.
»At fravælge skolen er en risikofyldt strategi. Jeg synes, unschooling er problematisk i al almindelighed, og jeg synes også, det er problematisk i den situation, vi står i nu,« lyder det fra forskningschefen, inden han fortsætter:
»Det er ligesom at kaste sine børn ud med badevandet.«
»Det svarer til, at man tager til Rom. Så lærer man noget om Rom ved at gå rundt i byen, men man lærer ikke de sider af Roms historie, som man lærer gennem undervisning, der varetages af en professionel, uddannet lærer,« siger Andreas Rasch-Christensen
Ifølge ham står skolerne også i en vanskelig situation for tiden:
»Og præcis derfor synes jeg faktisk, det er vigtigt, at man som forældre forsøger at bakke op omkring det, som skolen forsøger at sætte i værk.«
