I Thailands hovedstad, Bangkok, har der på det seneste været omfattende studenterdemonstrationer i gaderne. Studenterne kræver en række reformer, herunder ikke mindst genindførelse af demokratiet, som blev afskaffet ved et militærkup i 2014.
Da Thailands konge, Vajiralongkorn, aktivt støtter militærregeringen, er demonstranternes vrede naturligt nok også rettet mod ham. Men det er en alvorlig sag på de kanter.
Thailand har nemlig verdens strengeste straffe for majestætsfornærmelse: Enhver, der 'bagtaler, fornærmer eller truer kongen', kan idømmes op til 15 års fængsel, i gentagelsestilfælde betydeligt mere. Og disse bestemmelser bliver i dén grad håndhævet. Såvel over for landets egne borgere som over for udenlandske journalister, der ikke kan rapportere kritisk om kongen, førend de er kommet ud af landet.
I Danmark har vi også tidligere haft meget strenge bestemmelser om majestætsfornærmelse eller majestætsforbrydelse, som det egentlig hedder. Ifølge Christian V's Danske Lov fra 1683 var straffen for fysisk eller verbalt anslag mod kongen henrettelse ved halshugning.
Men forinden skulle gerningsmanden have hugget højre hånd af, og efter henrettelsen skulle kroppen parteres og udstilles på hjul og stejle, ligesom hoved og hånd skulle sættes på en stage til skræk og advarsel for andre. Det var denne paragraf, som Struensee og hans medhjælper Brandt i 1772 blev dømt efter.
Sidenhen er straffen heldigvis blevet betragtelig mildnet. Men selv efter enevældens fald i 1848 og grundloven af 1849 blev kongen længe ved med at spille en aktiv rolle i politik. Således havde han vetoret og ret til at udnævne den regering, han måtte ønske, uden at tage hensyn til folketingsflertallet.
Der var derfor mange, der var i opposition til regeringen, der selvfølgelig også var kritiske over for den konge, der havde udnævnt den. Men det var ikke uden risiko. Præsten og politikeren Vilhelm Birkedal blev således i 1865 afskediget fra sit embede, fordi han offentligt havde kritiseret kong Christian IX og blandt andet i kirkebønnen bedt Gud 'give kongen et dansk hjerte, om det er muligt'. Og i 1886 måtte en borger tre måneder bag tremmer for at have ytret sig kritisk om kongens støtte til den siddende Højre-regering.
Men siden er bestemmelserne yderligere blevet lempede. I dag er fredsforstyrrelse, frihedsberøvelse, voldshandlinger, mordforsøg og mord begået mod en konge eller en dronning en skærpende omstændighed, der kan medføre op til en fordobling af straffen i forhold til, hvad denne normalt er.
Da nogle Greenpeace-aktivister under klimatopmødet i København i 2009 skaffede sig adgang til verdensledernes gallamiddag hos Dronningen, ville anklagemyndigheden efterfølgende have dem dømt for majestætsfornærmelse. Men det gik dommeren ikke med til. I stedet blev de dømt efter en mildere paragraf.
Når det drejer sig om verbale majestætsfornærmelser, gælder den almindelige injurielovgivning. Men det hindrer som bekendt hverken kritik af monarkiet som sådan eller af udvalgte medlemmer af kongehuset, lige så lidt som det på nogen måde lægger nogen dæmper på løjerne, når Ulf Pilgaard eller Preben Kristensen parodierer dronning Margrethe.
