Tirsdag valgte Kongehuset ganske overraskende at udsende en pressemeddelelse, hvor det tog afstand fra en usand historie om prinsesse Marie. Det er ganske uhørt, lyder det fra eksperten Lars Hovbakke Sørensen.

Normalt når Kongehuset udsender pressemeddelser handler det om bryllupper, fødsler eller - i enkelte tilfælde - skilsmisser. Men i dag tirsdag den 13. oktober drejede meddelelsen fra Hoffet om noget ganske andet - nemlig prinsesse Maries påståede brystoperation, som ifølge ugebladet Her & Nu skulle have fundet sted i Litauen.

Og det er fuldstændig uden fortilfælde, mener historiker og kongehusekspert Lars Hovbakke Sørensen.

»Det er helt usædvanligt, at Kongehuset har krævet en dementi. Jeg kan ikke komme i tanke, at det nogensinde er sket før,« fortæller Hovbakke Sørensen til BT.

Kongehuset udsendte tirsdag denne pressemeddelelse om berigtigelsen i HER&NU. Klik på 'Se stort billede' for at se teksten i STOR version.
Kongehuset udsendte tirsdag denne pressemeddelelse om berigtigelsen i HER&NU. Klik på 'Se stort billede' for at se teksten i STOR version.
Vis mere

Normalt vælger Kongehuset meget bevidst ikke at kommentere den type historier:

»I Kongehuset har man en opfattelse af, at man ikke skal kommentere alt muligt. Der bliver jo skrevet rigtig meget om Kongehusets medlemmer, så hvis man gik ind i det, ville man opleve, at Hoffet ville havne i en egentlig diskussion med både danskerne og pressen. Og det er jo netop meningen, at de skal holde sig højt hævet over den slags,« forklarer han.

Fredag den 14. august 2015 havde H.H. Prins Henrik første skoledag. Prins Joachim og Prinsesse Maries søn starter i 0. klasse på Sct. Joseph Søstrenes Skole i Ordrup.
Fredag den 14. august 2015 havde H.H. Prins Henrik første skoledag. Prins Joachim og Prinsesse Maries søn starter i 0. klasse på Sct. Joseph Søstrenes Skole i Ordrup. Foto: Bax Lindhardt
Vis mere

Men hvorfor er det så netop nu, at Kongehuset vælger at bryde med tradtionen? Hovbakke Sørensen er ikke i tvivl:

»Det tror jeg hænger sammen med, at det er en meget mere privat og personlig sag end mange andre. Det er meget intimt, så det gør så, at Kongehuset – meget forståeligt – trækker en streg i sandet. Det er simpelthen sagens karakter der gør, at man siger: 'Hertil og ikke længere',« vurderer Hovbakke Sørensen.

Det er ellers ikke første gang, at et ugeblad spekulerer i, at den 39-årige prinsesse Marie har fået ændret på sit udseende.

I december 2012 skrev Se & Hør en artikel om, at Prinsessen havde været på privathospital i Frankrig under overskriften: »Marie hemmeligt indlagt. Behandlet af plastikkirurg«

Så hvorfor er det først nu, at Hoffet vælger at kommentere sådan en sag?

»Det er fordi, at Kongehuset vil undgå, at det bliver en glidebane. Man vil ikke risikere, at man hver gang kan gå lidt tættere på. Det har man set i udlandet, og det vil man ikke risikere, at det sker herhjemme,« forklarer Lars Hovbakke Sørensen.