Søndag blev løbet Royal Run afholdt i fem danske storbyer, og her løb kronprins Frederik med i både Sønderborg, Odense og København.

Det var et hit blandt danskerne – og det mærkes også på Instagram-profilen @andershemmingsendk

»Kongehuset hitter altid. Folk elsker Kongehuset og især Frederik,« forklarer manden bag profilen, Anders Hemmingsen, der har mere end en million følgere.

Søndag delte han et billede af Kronprinsen, der i sit Royal Run-løbetøj ankommer på elløbehjul til sit sidste løb i København – en 10 kilometer lang rute rundt i hovedstaden.

Med mere end 93.500 likes er det nye billede af Kronprinsen allerede blevet en sand topscorer på memeprofilen.

»Det er noget, følgerne rigtig godt kan lide. Der er altid nogen, der er imod Kongehuset, men overordnet så er det noget, der giver mange likes,« siger Anders Hemmingsen med et grin.

Han har også en god fornemmelse af, hvorfor kronprins Frederik på løbehjul bliver taget så godt imod.

»Når Kongehuset laver noget, som er normalt, noget folk kan relatere til – som at køre på løbehjul eller har Nike-sko på eller er til landskamp og har landsholdstrøje på – så tænker man, at de er ligesom os, samtidig med at det er sjovt, at de faktisk gør sådan nogle ting. At se Kongehuset i nogle hverdagssituationer er ret sjovt,« forklarer instagrammeren.

Anders Hemmingsen tog en selfie med prinsesse Isabella til EM-landskamp tidligere på året. Det sjældne billede lagde han op til stor opmærksomhed på sin Instagram-profil.
Anders Hemmingsen tog en selfie med prinsesse Isabella til EM-landskamp tidligere på året. Det sjældne billede lagde han op til stor opmærksomhed på sin Instagram-profil. Foto: Privat
Vis mere

Anders Hemmingsen har før fået stor opmærksomhed for sine billeder af Kongehuset, ikke mindst da han tog en selfie med prinsesse Isabella.

Generelt er han heller ikke bleg for at hylde det danske kongehus på profilen, forklarer han.

Særligt ikke, når de tør at vise en side af sig selv, der minder danskerne om, at de trods deres royale status også bare er mennesker.

»Alt mit indhold er noget, som danskerne kender til, og som kan skabe den her fællesskabsfølelse, og Kongehuset er jo også sat til for at være fællesskabende i Danmark. Det holder danskerne sammen, og om man kan lide dem eller ej, så kender man i hvert fald til dem. Så når jeg bruger Kongehuset, så er det noget, som alle kan nikke genkendende til,« forklarer Anders Hemmingsen.

Kronprins Frederik stod ikke kun på løbehjul ved Royal Run. Han startede med at løbe en mil i Sønderborg, dernæst samme distance i Odense, før han nåede til København, hvor han løb to gange. Først æresrunden med hjemvendte OL- og PL-atleter, som ses her. Dernæst 10 kilometer-ruten rundt i hovedstaden, hvilken han klarede i tiden 48 minutter og 51 sekunder.
Kronprins Frederik stod ikke kun på løbehjul ved Royal Run. Han startede med at løbe en mil i Sønderborg, dernæst samme distance i Odense, før han nåede til København, hvor han løb to gange. Først æresrunden med hjemvendte OL- og PL-atleter, som ses her. Dernæst 10 kilometer-ruten rundt i hovedstaden, hvilken han klarede i tiden 48 minutter og 51 sekunder. Foto: Mads Claus Rasmussen
Vis mere

Derudover har Anders Hemmingsen delt flere sjove øjeblikke med de kongelige ved Royal Run på sin Instagram-story.

Blandt andet en frisk løber, der filmer, at han siger til kronprins Frederik, at det ser hårdt ud, hvortil Kronprinsen svarer: »Det er det ikke!«

Ikke mindst har Anders Hemmingsen også videredelt memes, hvor andre gør sig morsomme over at se kronprins Frederik på løbehjul.

Såsom denne: