Efter fem års arbejde i 336 meters højde, har Anzhaite-hængebroen fået den sidste bøtte røde maling og er nu åbnet for biler og gående.
Det er verdens længste og højeste hængebro over en kløft, som Kina netop har indviet i Jishou i provinsen Hunan.
Læs også: 10 broer med vilde rekorder
Arbejdet med konstruktionen af broen begyndte i 2007, og nu er den 1.176 meter lange og 336 meter høje hængebro åbnet for trafik.
Broen skal lette trafik-presset i Jishou, som hidtil har haft problemer med smalle og meget stejle gader, så trafikanter kan nu kigge ned over Dehang Canyan, mens de kører på den firesporede bro, der forbinder to tunneller.
Også gående kan nyde udsigten til dalen, for under vejbanerne er der konstrueret en gangsti. Om natten er broen lyst op af 1.888 spotlights.
Se video med broen her:
Se også: 10 skylines du aldrig glemmer