Kiosker, som forhandler de små patroner med lattergas, må stramme op, lyder det fra Venstres sundhedsordfører.

»Detailhandlen har et enormt stort ansvar. Det må man være sig bevidst, for det er på alle måder forargeligt og forkasteligt, at nogle kiosker kan finde på at sælge hele pakker til unge,« lyder det fra Jane Heitmann.

Dansk Folkepartis sundhedsordfører, Liselott Blixt, er åben for at begrænse salget af de små chiffonner.

Eksempelvis det kun er isenkræmmere og leverandører til fødevarebranchen, der sælger dem.

»Vi bør se på, om det skal købes i kiosker. Det er et produkt, der hovedsageligt bruges af professionelle,« siger hun.

Det kvitterer Jane Heitmann for.

»Jeg synes, det er godt, at Dansk Folkeparti spiller sig på banen. Der er mange veje at gå, og jeg synes, vi skal drøfte alle forslag,« siger hun.

Kioskerne overtræder loven, hvis de sælger lattergaspatronerne til kunder, der ønsker at opnå den berusende effekt, det giver at inhalere gassen fra patronerne, som egentlig er beregnet til drivmiddel i flødeskumschiffoner.

Hos Nærbutikkernes Landsforening, som omkring en tredjedel af landets cirka 1.200 kiosker er medlem af, opfordrer formand Torben Pedersen kioskerne til at overveje hvad de gør.

»Man skal da tænke sig om, inden man sælger produktet til unge. Forhåbentlig er vi alle enige om, at sundheden er det vigtigste,« siger han.

Chiffonerne er beregnet til at lave flødeskum med. Mange kiosker sælger slet ikke fløde. Så er det her egentlig et kioskprodukt?

»Jeg hverken kan eller vil bestemme, hvilke varer kioskerne sælger. Men jeg tror, man skal huske, at hvis ikke kioskerne sælger lattergaspatroner, køber de unge dem bare et andet sted.«

Agenturcentret ejer rettighederne til varemærket ISi herhjemmme, der blandet andet producerer lattergaspatroner. Virksomheden oplyser til B.T., at man har gjort alt, hvad man kan, for at sørge for, at patronerne ikke havner i kiosker - men at man i sidste ende ikke kan styre det, fordi grossister kan sælge varerne videre.

Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen, er helt på linje med Jane Heitmann, når det kommer til at karakterisere de kiosker, der sælger lattergaspatroner. Han ser også gerne mere kontrol.

»Hvis patronerne står synligt i kioskerne, vil jeg stemple dem som brodne kar. Så er man ikke bevidst om, hvad det er for et farligt produkt, man sælger. Jeg vil gerne appellere til butikkernes moral,« siger han og fortsætter:

»Det er måske de samme butikker, som sælger alkohol og tobak til mindreårige.«