Det er ikke mere end seks måneder siden, hun skiftede Statsministeriet ud med det prestigefyldte kontor på Christiansborgs mellemetage. Kontoret er kendt som et af de mest prominente, og tidligere har både Svend Auken og Anker Jørgensens navne stået på det lille skilt til højre for døren.
Da Helle Thorning-Schmidt (S) torsdag formiddag inviterer Berlingske indenfor, ligner kontoret sig selv. Men det enorme smil på den tidligere statsministers ansigt tydeliggør, at hun er stolt over det jobskifte, der har fyldt medierne det seneste døgn.
Det var egentlig planen, at det først skulle have været afsløret torsdag morgen. Men onsdag først på aftenen løb medierne med nyheden, før nogen havde nået at informere medarbejderne om, at Helle Thorning-Schmidt fra april er ny direktør for Red Barnet International.
Det nye job betyder, at hun forlader dansk politik, men også Danmark. Hun beskriver det selv sådan, at den dør, hun nu lukker, har gemt på en god tid for både hende selv, men også for Danmark.
»Jeg synes, jeg har gjort en kæmpe forskel for mit land og for mit parti. Og det er forskelle, der vil bestå i meget lang tid fremadrettet,« siger Helle Thorning-Schmidt til Berlingske torsdag.
Og det er en fremtrædende politisk skikkelse, vi siger farvel til. I 1993 meldte hun sig ind i Socialdemokraterne, og seks år senere blev hun valgt til Europa-Parlamentet et mulehår foran den dengang meget velkendte John Iversen.
Det var allerede på det tidspunkt, at hun på grund af sit dyre tøj fik øgenavnet »Gucci-Helle« af en af sine partikollegaer, Freddy Blak, og navnet har klistret sig til hende lige siden på godt og ondt.
I 2005 blev hun for første gang valgt ind i Folketinget i sin kreds på Østerbro, og efter godt tre måneder som folketingsmedlem blev hun Socialdemokraternes leder.
Hun vandt over Frank Jensen i formandsopgøret med ordene »jeg kan slå Anders Fogh«, men det kunne hun altså ikke. Til gengæld vandt hun over Lars Løkke Rasmussen (V) ved valget i 2011.
I dag peger hun selv på, at hendes største bedrift som statsminister har været at »bringe Danmark trygt og sikkert gennem en økonomisk krise«, men der er også sket noget med Socialdemokraterne gennem de ti år, hun var ved roret.
»I en tid, hvor socialdemokratier i mange europæiske lande har det hårdt, er det lykkedes os at blive det markant største parti i Danmark og få en vælgerfremgang. De ting, vi gjorde i min regeringstid, har blivende karakter, og det samme gælder det, jeg har gjort som formand for partiet,« siger hun.
Iagttagere af hendes politiske virke har ofte rost hende og sagt, hun er en dygtig politiker, men de har også skudt på, at hun har manglet politiske pejlemærker.
I årene op til valget i 2011 fandt Socialdemokraterne og SF i stigende grad fandt fælles fodslag, som manifesterede sig i de to politiske planer »Fair forandring« og »Fair løsning«.
Store dele af de udførlige planer skrottede Socialdemokraterne, da de Radikale nægtede at tilslutte sig dem under forhandlingerne om regeringsgrundlaget efter valget i 2011 på Cown Plaza - i det såkaldte sorte tårn.
Ikke så overraskende mener Helle Thorning-Schmidt ikke selv, at hun har manglet pejlemærker i sit politiske virke.
»Mit vigtigste pejlemærke har været at bringe Danmark ud af en økonomisk krise, som var meget voldsom, men samtidig sikre, at vi har et stærkt velfærdssamfund på den anden side. Og på en måde tror jeg, at alle de reformer og den måde, vi tænkte politik på, er af blivende karakter. Jeg er stolt af det projekt, og jeg er stolt af, at det lykkedes at gennemføre det i en vanskelig parlamentarisk situation,« siger Helle Thorning-Schmidt.
Nu skal hun være arbejde for det, hun selv kalder »en fantastisk organisation«. Men allerede sidste år gik der rygter om, at hun var i spil som ny EU-præsident, og i efteråret 2015 blev hun indstillet til posten som FNs flygtningehøjkommissær.
Direkte adspurgt til, om Red Barnet-jobbet så var det, hun drømte om, siger hun, at »det i hvert fald er en sag, som ligger mit hjerte meget nært«:
»Og derfor er jeg selvfølgelig utrolig glad for at få lov til at arbejde med, hvordan vi kan sikre børns rettigheder i hele verden. Der er desværre alt for meget at gøre på de områder stadig, og det får jeg lov til at bidrage med«.
