Igen forsøger Ole Sohn at beklage sin tid som formand for kommunisterne. Samtidig opfordrer han alle involverede fra dengang til at træde frem og fortælle historien en gang for alle.
Med en kronik i dagens Berlingske følger erhvervs- og vækstminister Ole Sohn ønsket fra SFs top om, at han må frem på banen og reflektere over sine fire år som formand for Danmarks Kommunistiske Parti, DKP.
LÆS OGSÅ:
Sohn beklager sin fortid ved at skrive, at »jeg har fortrudt det og ærgret mig over det lige siden«.
Samtidig kommer han for første gang med en opfordring til historikere om at kaste sig over perioden, og ganske bemærkelsesværdigt skriver han videre, at »jeg vil opfordre alle, der var med dengang til at stille deres viden til rådighed«.
Sohn kommer dog ikke selv med nye oplysninger om det mest dramatiske i fortællingen om DKP: Penge i brune kuverter afleveret af sovjetiskte agenter, sådan som det skete for flere af Ole Sohns forgængere som DKP-formænd, blandt dem Knud Jespersen og Jørgen Jensen. Ifølge Sohn, så er det beskyldninger, som han ikke kan håndtere på anden måde end ved blot at gentage sin uskyld:
LÆS OGSÅ:
»Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke har været involveret i eller været vidende om sorte penge i form af kontanter. Men hvor beklageligt det end er, så ser jeg mig desværre ikke i stand til at bevise min uskyld med andet end ord. Og at jeg ikke personligt har modtaget brune kuverter med dollarsedler i ændrer ikke ved, at der kom støtte ind,« skriver Sohn.
Ole Sohn forsvarer sig med, at han ikke selv havde indblik i økonomien før januar 1990, hvor han endelig fik flertallet i DKP. Kilder fortæller Berlingske, hvordan Ole Sohn således aldrig hilste på partisekretær Poul Emanuel, selv om deres kontorer lå lige ved siden af hinanden. Emanuel var stalinist og sad tungt på økonomien. Hver morgen fra 1987, da Sohn blev formand, gik Emaunel ind på sit kontor uden at værdige Sohn et blik. Sådan fortsatte det i tre år.
LÆS OGSÅ:
Sohn beklager i sin kronik, at han fulgte sine rådgiveres råd om at lade Poul Emanuel styre økonomien. Dansk Folkeparti kræver flere forklaringer
Det blev anderledes fra januar i 1990, da Sohn endelig fik taget opgøret. Sidste år forklarede han til TV 2, at han brugte magten til at afvikle støtten fra Moskva, så snart han fik øje på den. Det var ikke penge i brune kuverter, men overfakturering i form af eksorbitante overpriser. Eksempelvis betalte Sovjet i nutidspriser en halv million kroner for at trykke små 3.000 eksemplarer af magasinet Glasnost - per måned.
I kronikken beklager Sohn, at han gav et forkert indtryk af sin rolle. Pengene fra Moskva rullede ind, og Sohn skubbede sågar på: »Jeg bliver bedt om at medvirke til, at magasinet Glasnost, som det sovjetiske bureau APN i København stod for, forblev kunde hos Terpo Tryk. Begge dele involverede jeg mig i, i et forsøg på at undgå, at de mange medarbejdere blev smidt på gaden i en øjeblikkelig konkurs.«
Han nævner også de seneste dages beskyldninger i Ekstra Bladet om, at så sent som i 1990 blev der ansøgt om 350.000 dollar. Sohn skriver, at det endte med 150.000 dollar, men fortæller ikke, hvordan pengene kom.
Dansk Folkepartis Søren Espersen mener, at kronikken er utilstrækkelig. »Vi kender godt historien om overfakturering, så dette får ikke os til at stoppe med at stille spørgsmål. Vi vil have regeringen til at henvende sig til Rusland og få dem til at åbne præsidentarkivet. Her findes svaret på, hvem der i Danmark modtog kontanter,« siger Søren Espersen.
