Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Bølgerne gik højt til Enhedslistens og Alternativets høring om åbenhed i debatten om kampflyindkøb.

Fra tilhørerrækkerne i Fællessalen på Christiansborg kunne de Konservatives Rasmus Jarlov ikke holde sig tilbage til Enhedslistens og Alternativets høring om »åbenhed om kampfly«.

Journalist på Information og Cavling-vinder Charlotte Aagaard havde netop fra talerstolen forklaret forsamlingen af interesserede privatpersoner, fagpersoner og politikere, at man som journalist har svære kår, hvis man vil skrive historier og skabe debat om kampflyindkøbet.

Det er simpelthen helt grundlæggende besværligt at få svar på spørgsmål om kampflyindkøbet.

Årsagen er ifølge Information-journalisten blandt andet, at hverken Forsvarsministeriet, kilder i forsvaret, lobbyister eller forsvarspolitikere fra andre partier end Enhedslisten og Alternativet er særligt villige til at »bide til bolle«.

Simpelthen ikke rigtigt

Men den påstand faldt Rasmus Jarlov for brystet.

»Du føler du berettiget til at sige, ingen af os tør udtale os. Hvor mange gange har du haft ringet til mig,« spurgte den konservative forsvarsordfører, da han efterfølgende fik mikrofonen på gulvet.

»Den opfattelse, jeg har, er ikke nødvendigvis ens for alle. Og jeg har beskæftiget mig med andre ting end kampfly i den seneste tid,« nåede Charlotte Aagaard at svare, før forsvarsordføreren fortsatte.

»Du siger noget, der ikke passer. At vi ikke vil udtale os. Det er simpelthen ikke rigtigt, at der ikke er andre end A eller EL, som vil udtale sig. Hvis du var politiker og sagde sådan noget, så blev du slagtet. Der er en pointe i, at der er nogle informationer, der er svære at få. Men man skal ikke stå og lyve til en offentlig høring,« sagde Rasmus Jarlov.

Kernen i debatten og årsagen til, at Alternativet og Enhedslisten havde arrangeret onsdagens høring, er, at der ifølge de to partier ikke har været tilstrækkelig offentlig debat om det nært forestående kampflyindkøb.

»Vi har i Enhedslisten stillet hundredvis af spørgsmål, og det har været utroligt tyndt, hvad vi har kunnet få at vide om processen, tidsplanen og finansieringen. Det er min kritik, at det hele er foregået i forligskredsen, og at det har været så sparsomt med oplysninger i Folketingssalen og dermed offentligheden,« sagde Eva Flyvholm (EL) og henviser til, at regeringen formentlig snart vil fremlægge dens anbefaling til indkøbet.

»Nu bliver der måske lagt et beslutningsgrundlag frem meget snart. Så må vi se, hvor meget offentligheden får at se af det. Uanset hvad er det meget sent. Vi får måske kun få ugers offentlig debat. Og det er fuldstændig utilstrækkeligt i betragtning af, at vi kunne have haft den her debat over de seneste mange år, hvis forligskredsen havde villet det.«

Ifølge EL-forsvarsordførerens opfattelse har »størsteparten af de politiske partier bag indkøbet syntes, at det har været ubelejligt med en stor offentlig diskussionen«.

»Det kan man også se ved, at den her beslutning blev udskudt til efter folketingsvalget sidste år,« sagde Eva Flyvholm og understregede, at det ikke er alle partier i forligskredsen, hun anser for at være lukket om processen.

EL-ordførerens opfattelse blev til høringen bakket op af journalist Steffen MgGhie fra Ingeniøren, som kunne fremvise talrige anonymiserede dokumenter, hvor alle oplysninger er streget over, indhentet via aktindsigt i processen.

En anden tilhører kommenterede imidlertid også Charlotte Aagaards oplæg om lukkethed. Blogger Andreas Krogh fra nytkampfly.dk var nemlig uenig i, at processen har været så lukket, som journalisten beskriver.

»Det er imponerende med al den lukkethed, at jeg så har lykkedes at skrive mere end 800 artikler om emnet de seneste år,« bemærkede han sarkastisk og forklarede, at Forsvarsministerens såkaldte kampflykontor to gange er stillet op til møde med ham for at fortælle om kampflyindkøbet.

»Men det er vel også derfor, vi skal skynde os at have en debat om lukkethed, for om ganske få timer så kommer den her skønne offentlige debat,« sagde Andreas Krogh.

Andre læser også