Der er et flertal blandt grønlænderne, der ønsker selvstændighed. Tirsdag er valgdag til parlamentet i Nuuk.

Nuuk. Fiskekvoter, mangel på arbejdspladser, social ulighed, affolkning og løsrivelse fra Danmark.

Det er temaer, der præger den grønlandske valgkamp, der skal afgøres tirsdag den 24. april.

Én ting står klart siden landstingsvalget i 2014: Ønsket om selvstændighed fylder stadig mere.

Det gør det, på trods af at Grønland langt fra er økonomisk selvbærende, hvis det årlige danske bloktilskud på omkring 3,7 milliarder kroner forsvinder.

Men der er også andre udfordringer forbundet med selvstændighed. Den samlede ledighed er over dobbelt så høj i Grønland, som den er i Danmark, og der er mange, der falder fra på ungdomsuddannelserne.

Dertil er der få højtuddannede, og det betyder, at selvstyret ofte må importere kvalificeret arbejdskraft udefra.

Advarende røster sætter spørgsmålstegn ved, hvordan Grønland med sine 56.000 indbyggere ikke har folk nok til at besætte de poster, det kræver at være en selvstændig stat.

Grønland skrumper, fordi befolkningen siver ud af landet.

Den udvikling er en bombe under Grønlands økonomi og dermed også under selvstyredrømmen. Det mener Sara Olsvig, formand for det venstreorienterede Inuit Ataqatigiit (IA).

- Vi skal have Grønland til at vokse ikke skrumpe. Vi får brug for at være mindst 70.000-100.000 borgere i landet, hvis vi skal klare os økonomisk.

- Vi kan ikke blive ved med at vende blikket væk fra det åbenlyse: Både unge og ældre fravælger i disse år i stigende grad at leve deres liv i Grønland, siger hun til Kamikposten.gl.

Hun og Siumuts Kim Kielsen er favoritter til at blive ny formand for landsstyret (Naalakkersuisut).

Stærkt omdiskuteret i valgkampen har været et krav fra tidligere landsstyreformand Hans Enoksen, om at danskere skal smides ud af bestyrelserne for Grønlands selvstyreejede selskaber.

Kun "hjemmehørende grønlændere" skal kunne stå i spidsen for offentlige virksomheder, siger Enoksen, som leder Partii Naleraq, til Sermitsiaq AG.

Kravet ville betyde, at 7 bestyrelsesformænd og 23 bestyrelsesmedlemmer skulle forlade toneangivende selskaber som Royal Greenland, Tele Greenland, Kalaallit Airports og Nuna Oil.

- Vi er dybt uenige. Det fremmer ikke Grønlands position på verdensmarkedet eller vores selskaber, sagde IA's Sara Olsvig til KNR.

Trods kritikken fra etablerede partier taler Enoksen ind i den dybe skepsis, mange grønlændere nærer over for den gamle kolonimagt Danmark.

/ritzau/