Her er det nye score-Danmark: Unge mænd på togt fylder sig på én gang med alkohol og potenspiller, inden det går løs. ____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Alkoholen nedsætter potensen, men giver psykisk mod til at score.

Potenspillen modvirker alkoholens potensnedsættelse, så der er fuld tryk på potensen trods drikkeriet.

Denne score-maskine kører uden myndighedernes kontrol.

Læge og praktiserende sexolog Gert Erichsen, Charlottenlund:

- Det er almindeligt kendt, at potenspiller til unge mænd handles uofficielt overalt på offentlige steder. De sælges til tre gange indkøbsprisen i udlandet.

- Potenspillerne skaffes dels over internettet, dels tages de med hjem fra ferien sydpå. I Spanien f.eks. kan pillerne købes i håndkøb. Man køber f.eks. for 5.000 kr. potenspiller, tager dem selv med hjem i bagagen og sælger dem for 15.000 kr. Det er en ganske almindelig praksis.

Men er det ikke usundt, at unge mænd griber til lægemidler, der var tiltænkt som støtte for mænd oppe i årene?

- Det ved jeg da ikke. I årevis har unge piger taget p-piller for at få sex uden at blive gravide. Er det så forkert, at unge mænd tager potenspiller?

Hvis unge mænd med god fysik drikker mod psykiske problemer, var det så ikke de problemer, der skulle væk i stedet for en kur med potensmidler?

- Jeg kan kun svare, at der på pakningen med potenspiller netop står, at pillerne virker mod psykiske problemer, siger Gert Erichsen med 15 års lægeerfaring på området.

Smerter efter Viagra-sex
Den tilsvarende udvikling i Norge har vakt opsigt, efter at den seksuelle aktivitet hos unge er blevet så stor, at de unge klager over smerter efter den megen sex, skriver avisen Verdens Gang.

I Danmark, hvor potenspiller er receptpligtige og normalt forbeholdt modne mænd, holder ToldSkat skarpt øje med ulovlig indførsel af receptpligtige lægemidler, herunder potenspiller.

Sidste år blev 2.611 forsendelser af lægemidler stoppet alene i Københavns Lufthavn.

Ud af dem var ca. 800 potensmidler.

- Vi har fået et boom i importen af den slags fra juni sidste år. Vi ved i virkeligheden ikke, hvad der er i forsendelserne, for de bliver destrueret uden undersøgelse.

- Men vi ved, at de største forsendelser af den type kommer fra Thailand, Indien og Israel, så medicinalpakker derfra konfiskerer vi først, siger funktionschef Lone Fournais, ToldSkat.

Det er ikke strafbart at forsøge at indføre et receptpligtigt lægemiddel. Det bliver bare destrueret, og modtageren bliver underrettet ligesom Lægemiddelstyrelsen, oplyser Lone Fournais.

leh@bt.dk