For nylig fortalte sangeren Erann DD, at han og hustruen gennem næsten to årtier, Lizette Mikkelsen, var ved at blive skilt.
Og nu er parret også kommet af med deres fælles bolig i Vedbæk, som de købte for 3.101.100 kroner i 2001.
Det fremgår af tinglysningen ifølge Se og Hør.
Erann DD og Lizette Mikkelsen har forsøgt at komme af med boligen på 153 kvadratmeter siden maj 2023.
Her blev villaen sat til salg for 18,3 millioner, mens den blev sat ned til 14,9 millioner tidligere på året.
Nu er boligen så solgt med et afslag på yderligere 600.000 kroner.
Det var tidligere på måneden, at Erann DD fortalte, at han var ved at blive skilt.
»Jeg skal genopfinde mig selv. Jeg er nødt til at blive forelsket på ny i noget helt andet. Og ved du hvad? Jeg er fucking still believing, mand. Der kommer en FED energi ud af at smadre snotten ind i en væg,« sagde Erann DD i et stort interview med Weekendavisen.
Den 57-årige musiker med det borgerlige navn Erann David Drori Mikkelsen og Lizette Mikkelsen har tre børn sammen.