Den tidligere Arsenal-angriber Billy Vigar er død. Blot 21 år gammel.

Det skriver flere britiske medier. Blandt dem The Sun og Sky Sport

Vigar var bare 14 år, da han som stortalent kom til Arsenals fodboldakademi.

I 2022 skrev han sin første professionelle kontrakt med klubben. 

Sidste sommer forlod han dog London-klubben uden at have spillet på førsteholdet. 

På det seneste har han spillet for klubben Chichester City, som lørdag mødte Wingate & Finchley. 

Og det var under den kamp, at han kom ud for et frygteligt uheld.

Vigar stødte ind i en bande under en kamp i weekenden og kom slemt til skade.

Sammenstødet var så voldsomt, at han fik en alvorlig skade i hovedet. 

Kampen blev midlertidig stoppet, og Vigar blev fløjet på hospitalet i en helikopter.

Derefter blev kampen helt stoppet. 

»Efter at pådraget sig en betydelig hjerneskade lørdag, blev Billy Vigar lagt i kunstig koma. Tirsdag skulle han opereres for at forbedre eventuelle chancer for bedring,« lyder det i en udtalelse fra hans familie. 

»Selvom det hjalp, viste skaden sig for stor for ham, og han døde torsdag morgen,« skriver de og slutter beskeden:

»Hans familie er knust over, at dette er sket, mens han udøvede den sport, han elskede.«