Parrene skal mødes på den berømte getaway, som byder på voldsomme følelser, voldsomme tømmermænd og et ekstremt akavet øjeblik, der tilsyneladende bliver en game changer i programmet.

Vi er nået til sjette afsnit af DR's 'Gift ved første blik'. Her får du B.T.'s dom.

Nu skal det jo ikke blive gammel vin på nye flasker her i spalterne, men igen i denne uge kommer vi altså ikke udenom Mette og Thomas.

De var godt nok var et par 'slow starters', men nu virker de virkelig til at have fundet melodien.

Smilet i Thomas' mundvig, da han fortæller, hvordan han har sovet hos Mette i nat. 

Måden de konstant tager hinandens hånd eller lige giver et lille kys. 

Foto: Snowman productions
Vis mere

Mette, skønne Mette, der hele tiden er et stort lykkeligt smil og sødt hopper tilbage til Thomas, da hun en enkelt gang får stillet sig lidt langt fra ham.

De joker med, at de heldigvis ikke er forelsket, og at de tager det helt roligt.

Men jeg er altså næsten forelsket i jer, Mette og Thomas.

Jeg kan næsten ikke bære, hvis de to ikke holder i sidste ende.

Tine og Jan kæmper virkelig det bedste, de har lært, og det er beundringsværdigt, at de kommer ud af de fleste konflikter med kram og et smil på læben.

Da Tine eksploderer fuldkommen, fordi Jan påpeger, hun har en facade, blev det vist tydeligt for enhver, at de to desværre ikke kommer til at blive et romantisk par.

Og så er der selvfølgelig Lasse og Dorthe.

De har svævet på en stor, lyserød sky siden programmets start - men nu slår fundamentet i den grad sprækker.

Foto: Snowman productions
Vis mere

Da parrene skal sidde i rundkreds og bekende deres problemer for psykolog-Trine og gruppen, tager Dorthe hul på bylden og bekender, at hun simpelthen har det svært ved Lasses rod og noget ustrukturerede væsen. 

Det gør, at hun føler, der ikke er styr på tingene, og hun frygter, at hun i et fremtidigt forhold skal stå med alt ansvaret.

Dorthes sædvanlige, gigantiske tandsmil er pludselig forsvundet, og selvom de holder den gode tone, ser det ikke godt ud.

Av, av, av. Sagde hun virkelig det?

Det eksploderer for alvor mellem Dorthe og Lasse, da Mette pludselig blander sig.

Hun fortæller, at hun genkender Dorthes følelser. Ikke fordi det minder om hendes forhold til Thomas - men fordi, det minder hende om det forhold, hun har til sine børn.

Lige dér krummer mine tæer sig virkelig sammen, og det bliver næsten for akavet.

Foto: Snowman productions
Vis mere

Faktisk gør næsten ondt at se, hvor hårdt den kommentar faktisk rammer Lasse, som forsvarer sig og fortæller, at han altså selv har to børn, han fint kan tage vare på.

Parret får lidt oprejsning, da de er de første til at samle en Ikea-kommode senere på turen, men der er ingen tvivl om, at Dorthe og Lasse bestemt ikke er et stensikkert par længere.

Jeg synes jo egentlig, Otto har fået en lidt hård medfart diverse steder, men jeg bliver alligevel nødt til at spørge - hvad er det dog for et par solbriller, du har på Otto?

Man må selvfølgelig gå med lige det, man har lyst til. Men de solbriller vil i hvert fald frem i verden.

Otto har taget et par umanerligt farvede solbriller på i ugens afsnit.
Otto har taget et par umanerligt farvede solbriller på i ugens afsnit. Foto: Snowman productions
Vis mere

I kategorien 'deltagernes beklædning' er det også en sjov detalje, at Lasse først bliver sammenlignet med et barn - for efterfølgende at bære en Supermario-trøje resten af programmet.

Man kan sagtens have en Supermario-trøje og stadig være et solidt voksent menneske.

Det spidser til! 

Vi har ikke mange programmer tilbage, og det bliver spændende, om Amalie og Otto - eller 'Yin og Yang' som de kalder sig selv - kan holde duracell-kanin-energien oppe, når hverdagen fortsætter.

Jeg håber virkelig på de to og på Mette og Thomas.

Dorthe og Lasse står på vippen - falder de i? Eller klarer de skærene sammen? Det bliver det helt store spørgsmål.