Durek Verrett har tidligere langet kraftigt ud efter sin royale svigerfamilie.
I et interview med den amerikanske avis Today lyder der imidlertid helt andre toner fra den amerikanske sharman.
Her fortæller han, hvordan det norske kongepar støttede ham, da han begyndte at danne par med prinsesse Märtha Louise.
Et match der bestemt ikke bekom alle nordmænd vel.
Durek Verrett, der er afroamerikaner, oplevede nemlig at få tilsendt en del racistiske kommentarer.
Og det var her, at kong Harald og dronning Sonja - ifølge Verrets udsagn - tog ham i forsvar.
»Vil du have mig til at græde,« spørger den selvudnævnte sharman retorisk, da journalisten beder ham forholde sig til, hvad det betød for ham.
»At de turde stå frem på den måde med ord, der aldrig før er blevet sagt i et kongehus, har givet mig enorm respekt for hendes familie. De er villige til at tackle svære ting, tale åbent om dem og alligevel finde en måde, hvor man kan bevare sin færdighed, samtidig med at man støtter og elsker hinanden,« siger han i interviewet.
De umage par har skabt overskrifter lige fra det øjeblik, de stod frem som kærester.
Faktisk har den norske prinsesse Märtha Louise altid gået sine egne veje.
Hun har haft en engleskole og påstået, at hun kan kommunikere med både dyr og engle. Hun har flere gange haft svært ved at holde balancen mellem sit royale ophav og sine kommercielle interesser.
Men da hun giftede sig med den amerikanske sharman Durek Verrett, var kritikken voldsom.
Verrett er en kontroversiel person, der blandt andet hævder, at han kan helbrede kræft, at han er halvt reptil, og at han taler med ånder. Han kan efter eget udsagn også rotere med atomkerner og elektroner. Samt forudsige fremtiden og uddrive dæmoner.
På det seneste har kritikken væltet ned over parret på grund af deres nye Netflix-dokumentar 'Rebl Royals: An Unlikely Love Story.'
Mange - inklusiv Märtha Louises bror, kronprins Haakon, mener nemlig ikke, at parret formår at holde kongehuset adskilt fra deres kommercielle virksomhed.
Der er også en del, der er blevet stødt af noget af det Durek siger om kongefamilien i dokumentaren.
På et tidspunkt ser man Verrett gennemgår nogle af de racistiske kommentarer, han har modtaget, hvor han fortæller om kongefamiliens forhold til racisme:
»Da jeg kom ind i hendes familie, vidste hendes far, mor og bror ikke engang, hvad racisme var. Det var vanskeligt, for de så på mig, som om jeg var gal, da jeg sagde, at racisme fandtes,« siger han i dokumentaren.