I den ydmyge rolle som 3. målmand - reservens reserve - er Peter Kjær nederst i fodbold-landsholdets hierarki, for han kommer næppe nogensinde til at spille blot en eneste gang for Danmark. Alligevel nyder han at være med, og det er til at forstå. Han har tjent små to millioner. På turene med landsholdet har Silkeborg-målmanden på en kamp-mæssigt ren turistklasse-billet nemlig - ifølge hans egen opgørelse og inklusive EM - tjent små to mio. kr. fra Dansk Boldspil-Union, og de er blevet fornuftigt investeret i familiens drømmehus.

"Det er mange penge, og selvfølgelig er jeg glad for dem, for det er jo en ekstra indtægt oveni den løn, der efterhånden er blevet god i Superligaen (Peter Kjær ligger langt over en million i årsindtægt i Silkeborg, red.).

Indtægterne fra landsholdet har været med til at sikre min fremtid.

Jeg har simpelthen lagt bonus-kronerne i byggeriet af min kones og mit drømmehus, og nu kan familien blive siddende i det, selv om min kone Pia og jeg en dag begge to skulle være arbejdsløse.

Man kan sige, at det er min pensions-forsikring fra fodboldlivet. Men selv hvis jeg ikke fik en krone for det, ville jeg nyde at være med ved EM," understreger Peter Kjær.

Ved den danske EM-triumf i 1992 var Kjær faktisk også tredjemålmand, men dengang var der kun to keepere med i Sverige, så han måtte nøjes med at sidde hjemme i Danmark med hånden hvilende på telefonen, hvis nu en af de to kolleger i Sverige skulle gå i stykker.

"Jeg holdt sommerferie på danskvand og fik hverken medalje eller bonus," husker Peter Kjær med et skævt smil.

Det høstede han til gengæld, da han blev fløjet ind som ekstra målmand til King Fahd Cup i Saudi Arabien midt i en juleferie - dengang i 1993, da Danmark vandt Intercontinentalfinalen over Argentina.

Og så var han som karrierens højdepunkt med ved VM i Frankrig.

"VM var min største oplevelse, men EM bliver også stort. Det er en kæmpe-forløsning at blive udtaget, for jeg har arbejdet brandhårdt på det i et halvt år, lige siden kvalifikationen gik i orden," fortæller Peter Kjær, der godt ved, at han har noget at betale tilbage til familien, konen Pia og drengene Jakob på 8 og Jesper på 4, når han vender hjem fra Holland/Belgien.

"Det er gået ud over dem derhjemme, men vi har talt om min situation, og min kone har accepteret, at jeg går op i det her lort med liv og sjæl. Jeg har været mere muggen og indædt, mere besværlig og fokuseret end nogensinde før, ligesom jeg til træningen i Silkeborg har presset mig selv 5 procent ekstra, møvet mig ind foran de andre til mere massage og besøgt styrkerummet lidt oftere.

Jeg er ked af de familiefødselsdage, jeg har misset, og at jeg har forsømt familien, men det må jeg betale tilbage, når jeg kommer hjem. Jeg har bare ikke haft andet i tankerne i et halvt år end EM," lyder det alvorligt fra Peter Kjær.

Men hvorfor alle disse afsagn for en plads i skyggen af Peter Schmeichel og Thomas Sørensen og uden realistisk chance for overhovedet nogensinde at komme i kamp for Danmark.

"Jeg elsker simpelthen at være med landsholdet. Det kan godt være, at det lyder rosenrødt, men man er sammen med de bedste spillere, og alle kommer med et godt humør.

Det er virkelig en stor famlilie, og nogle vil sikkert brække sig over at læse det, men sådan er det bare. Jeg ved godt, at det ikke er mig, som journalisterne kaster sig over efter en kamp, men der er ikke den store forskel på, hvordan folk i og omkring landsholdet behandler mig eller verdens bedste målmand.

Det er altså ikke sådan, at jeg bare får smidt de svedige trøjer i hovedet efter en gang træning med en besked om, at "du samler ind"," siger Peter Kjær.

På samme tid indordner han sig i det praktiske hierarki, som ifølge tredjemålmanden til enhver tid bør eksistere på et fodboldhold.

"Det er da logisk nok, at det er mig og ikke Peter Schmeichel, der slæber et mål på plads før træning. De 11 mand, der skal starte inde, skal koncentrere sig og bruge deres kræfter det rigtige sted, og så er det vores andres job at hjælpe dem - at bære et mål for dem en gang imellem," understreger Peter Kjær.

Det er blevet til 15 kampe for ligalandsholdet og 13 for U21 i sin tid, men aldrig en officiel landskamp, og det accepterer målmanden, selv om den ærekære Kjær godt lige ville have en enkelt landskampnål.

"Jeg har været med mod Sverige, hvor de talte kampen som A-landskamp, men det gjorde Danmark ikke. Måske for at spare en bonus væk, eller hvad ved jeg. Desuden har mange af mine ligalandskampe talt som rigtige officielle kampe for modstanderne, men aldrig for os.

Den dag, jeg stopper, begynder de nok at tælle rigtigt," lyder det lidt små-bittert - men heller ikke mere fra keeper-Kjær.

"Med mit talent har jeg nået alt, hvad jeg kunne nå. Jeg har godt nok ikke spillet 100 landskampe - eller bare en enkelt, og det er jeg da lidt ked af, men jeg har vundet det danske mesterskab med min klub, og jeg har været med til både VM og EM.

Mit uheld er Peter Schmeichel, fordi det har været umuligt nogensinde at true hans position for os andre målmænd, men han har også været mit held, for han har givet utroligt meget til både det danske landshold, til mit eget spil, ja til hele målmandsspillet, som han over hele verden har gjort meget mere populært.

I min søn Jakobs klub kommer de i Schmeichel-trøjer og vil gerne stå på mål - og det kunne man ikke få de små drenge til for 15-20 år siden."

Silkeborg-keeperen debuterede på bænken i Schmeichels debutkamp på banen mod Grækenland i 1987, og da den daværende United-målmand i 1998 rundede sin kamp nummer 100 mod Cameroun, var Kjær igen hans reserve - og stadig med sin debut til gode.

Der har aldrig været jalousi fra Peter Kjærs side, for han kender sin egen plads i forhold til Peter Schmeichel.

"Min far sagde engang for at opmuntre mig, at hvis man var reserve for Schmeichel, kunne man stadig godt være verdens næstbedste målmand.

Det siger jeg absolut ikke, at jeg er, men der har aldrig været nogen form-nedgang eller skader i hans karriere, som har åbnet en dør på klem for os andre.

Det er jo ikke bare mig, men i mindst lige så høj grad Lars Høgh og Mogens Krogh, der har stået i skyggen bag Schmeichel, og med hans styrke er det ikke nogen skam at stå der," fastslår Peter Kjær, der faktisk har et stort problem med Peter Schmeichel, som han aldrig har afsløret offentligt.

"Det har på et bestemt punkt gjort uhyre ondt at se hans fantastiske spil for Manchester United i så mange år. Jeg er nemlig glødende Liverpool-fan," røber Peter Kjær.

Han accepterer også, at han er blevet overhalet indenom af unge Thomas Sørensen, og Kjær ved godt, at dette meget vel kan blive hans egen sidste slutrunde.

"Jeg kunne aldrig finde på at sige: "Nu vil jeg ikke tage flere tjanser som tredjemålmand - jeg dropper landsholdet."

For mig er det den største ære at blive udtaget og de største oplevelser. I 13 år har jeg mere eller mindre været inde i billedet til en plads i landsholdstruppen, og det har på en lidt diffus måde været motivation for mig i hele karrieren.

Landsholdet har altid været i mine tanker," siger 34-årige Peter Kjær.

I de seneste par år har han også på en anden måde gjort sig tanker om landsholdet - nemlig som et led i sin selvskabte uddannelse til et job efter den aktive karriere.

"Jeg suger til mig af indtryk og viden og forsøger at lære noget, jeg kan bruge efter spiller-karrieren.

Jeg vil utroligt gerne blive i faget og ser mine mange år i fodbold som en livslang uddannelse, hvor landsholdet har været en stribe eksklusive ekstra-kurser.

Jeg bliver nok aldrig elektriker igen," griner Peter Kjær.

Målmanden er måske nok nederst i hierarkiet hos de rød-hvide, men han elsker sin plads som firmaets mand.

Han nyder oplevelserne, er glad for bonuspengene, lærer en masse - og så har han i øvrigt et - indtil nu - hemmeligt ønske, der hermed er givet videre til resten af landsholdet.

"Ved vores første kamp under EM sidder jeg på bænken for 25. gang - gad vide om der også er en lille gave fra gutterne for det jubilæum, selv om det foregår ude i skyggen..."