Journalist Simon Riedel stiller hver uge kendte danskere spørgsmål, der går helt tæt på og får dem til at overveje sig selv og deres liv. Vi kalder det 'ERKENDELSE - helt ind til tanker og følelser'. I denne uge med sanger Stine Bramsen.
Jeg tror, min sangstemme skyldes ... en god blanding af medfødt talent og en masse øvelse. Jeg har sunget, siden jeg var fire år, og da jeg var otte år, var jeg på scenen første gang. Man bliver jo dygtigere og dygtigere, jo mere man gør noget, og nu er jeg nået til et punkt, hvor jeg tør slippe teknikken og lade mig rive med.
Det dejlige ved at være vokset op i Ry er ... at det var en dejlig lille by, hvor man kunne tegne med kridt på vejen uden at være bange for, at der kom biler, og vi kunne og løbe på rulleskøjter om aftenen, uden mine forældre skulle være nervøse. Det vil jeg nok være, hvis mine børn skulle gøre det i København, hvor jeg bor nu. Og vi kunne selv cykle til den lokale badesø. Der var ikke så meget kontrol, som der er i dag. Jeg fik relativt meget frihed og kunne selv gå hjem fra privatfester, ikke noget med at jeg skulle hentes. Det var også dejligt at være omgivet af smuk natur og badesøerne, meget unikt og jysk. Jeg gik på en lille, kreativ skole, med kor og musicals, og min venindes mor Pernille Schiøtz var meget musikinteresseret og var en af de ildsjælde, der fik mig sat i gang med et band allerede i anden klasse.
Det er upassende, når ... jeg har ligget på operationsbordet eller hos gynækologen, og de gerne vil snakke om min offentlige person, i den situation, hvor man meget gerne vil være Stine fra Ry, som de måske ikke engang ved hvad hedder. Det er ikke lige i den situation, man har lyst til at tale om, hvad ens næste single hedder. Det at blive mindet om, at de ved, hvem man er. Det overrasker mig gang på gang, at folk ikke har den situationsfornemmelse.
Jeg kan godt li’ mænd, der ... er lidt cocky har lidt selvtillid også måske lidt mere, end de har grund til at ha’. Dem, der smålyver lidt til jobsamtaler for at lande jobbet, det kunne jeg godt lære lidt af. Og så synes jeg, skaldede mænd er meget sexede - ja, min mand er også skaldet. Det er nok lidt oldschool, at jeg har de holdninger i en tid, hvor vi gerne skal være så lige, men jeg tror ikke, man skal kimse ad, at der er noget dyrisk i det med, at man har brug for at mærke, at manden er potent, og at han nok skal redde det hele, hvis det falder fra hinanden. Det tror jeg også er vigtigt med mit erhverv, jeg er en offentlig person, og så er det også vigtigt, han er en stærk mand og har passion og ambitioner. Vi er to vindertyper, og det giver en fed gnist.
Tekster kommer til mig, når ... jeg kan blive inspireret hvor som helst. Om jeg er ude at cykle eller i badet, eller ser en film, der pludselig minder mig om noget. Alle mine sange er ret personlige og tager nogle stærke følelser med fra noget, jeg har været igennem, og som jeg pludselig bliver mindet om.
Alphabeat er nu på pause, fordi ... vi alle havde brug for det. Vi havde været i gang i ti år og trængte til at trække vejret, for vi var bange for at gå på autopilot. Dna’et i vores musik er det umiddelbare og lystbetonerede, som man ikke kan forcere frem, og vi kunne bare mærke, det var tid til at sige ’Hey, vi skal lige holde en pause og se, hvornår vi ikke kan lade være igen.’ Det er ved at være fire år siden, tror jeg. Vi mødes af og til, og især min medforsanger Anders SG ser jeg ofte.
En (forkert) fordom om musikere er ... at de bare vælter sig i penge, det synes jeg tit, jeg hører, også da vi var i London, var de meget chokerede, hvis vi havde taget bussen et sted hen. De mente, vi skulle køre med privatchauffør. Men vi var jo megajyske: »Hvorfor ikke ta’ bussen, den holder jo lige udenfor?«. Det var heller ikke, fordi det væltede ind med penge. Altså vi havde det helt okay økonomisk, men da vi hittede med nummeret ’Fascination’ og satte rekord på den engelske hitliste med en fjerdeplads, var vi slet ikke begyndt at tjene gode penge i England. I det store hele er det koncerterne, der giver penge.
Jeg er god til at ... skyde med haglgevær - jeg har rimeligt meget taget røven på min svigerfar, som har været jæger i 30 år. Første gang han syntes, vi skulle skyde efter en dåse, for lige at teste mig lidt, var han sikker på, jeg slet ikke ramte. Men han kunne godt se, jeg havde ramt plet, da vi kiggede nærmere. Det var fedt at tage røven på ham. Da jeg gik i syvende klasse, gik jeg faktisk til skydning i Ry. Nok mest, fordi de søde drenge gik deroppe. Og så er jeg jo meget konkurrencemenneske, så hvis jeg ikke havde været god til det, var jeg stoppet. Vi var et par piger, der fulgtes ad og håbede, der måske lige var nogle, man kunne blive kæreste med, hehe.
Jeg er til gengæld elendig til ... at rydde op og være huslig i det hele taget. Jeg har altid håbet, at det kom med alderen, men jeg har aldrig lært det, så når min mand tjekker ud et døgns tid, hvis han er syg eller har tømmermænd, så sejler hjemmet fuldstændig. Jeg lærte vist ikke derhjemme at rydde op. Fordi jeg var så langsom til det, overtog min søster og min mor. Det havde nok været godt for mig, hvis jeg havde fået den hårde behandling: Du kommer ikke ud af dit værelse, før der er orden. Jeg bliver bare ikke særlig forstyrret af rod. Det ville være skrækkeligt, hvis jeg blev til sådan en samlertype en dag - jeg har helt klart potentiale til at komme med i et program om ’hoarders’.
Jeg var hunderæd, da ... mange gange! Siden jeg mødte min mand, og ligesom har fattet, at livet er flygtigt, kan jeg godt blive meget dramatisk i mit hoved, hvis han ikke kommer hjem til den aftalte tid. Jeg kan få opbygget de værste forestillinger om, at han er garanteret kørt galt, og ’hvad skal der blive af os?’. Det skrev jeg også en sang om. Den blev oversat af Sebastian med titlen ’Den dag du går fra mig’. Den handler om, at når man har fundet lykken, og de store følelser manifesteres i kroppen, kommer også frygten for at miste.
Jeg var nødt til at være barsk ... da jeg skulle tilbage på sommertur efter min søns ulykke, (hvor han faldt ud ad et vindue red.), da syntes jeg, jeg var en stærk kvinde, der formåede at stille mig op på scenen og se folk i øjnene, selvom nogle af dem havde alle mulige ikke særligt venlige ideer om, hvordan jeg var som mor. Jeg er stolt over, at jeg gjorde det. Der vil altid være nogle haters, der gør sig kloge på noget, de ikke ved noget om, og skriver, at det aldrig kunne være sket for dem. Det var helt vanvittigt med de reaktioner for os oven i den traumatiske oplevelse. Det var barskt.
Jeg kommer aldrig helt til at forstå ... behovet for at kombinere musik og nøgenhed, det har altid provokeret mig lidt. Hvorfor talentfulde kvinder, som har skrevet god musik, kun har undertøj på i deres musikvideo? Det har meget sjældent relevans og mudrer egentlig budskabet mere, end det gavner, i mine øjne. Det synes jeg ikke gør noget godt for mit køn. Men jeg har jo aldrig haft den der modelkrop, hvis jeg havde haft den, så kan det jo være, jeg mente noget andet. Men man lever jo med det, man har, og får værdier ud fra det.
Jeg blev dybt uretfærdigt behandlet, da ... jeg var med i et ret ærligt portrætinterview for nogle år siden og åbnede for en ret svær tid, jeg engang havde haft på en efterskole, hvor jeg blev kaldt opmærksomhedskrævende. Jeg følte, vi havde en god snak, journalisten og jeg, men så blev overskriften: ’Se mig, se mig’ og handlede om, hvordan jeg higede efter opmærksomhed. Den følelse af, at ens tillid bliver misbrugt, det er meget provokerende for mig. Det var en freelance kvindelig journalist.
En rigtig helt er for mig en ... der virkelig vier sit liv til en større sag. Det er smukt og imponerende. F.eks de dedikerede mennesker på hospitalerne, der kan redde menneskeliv, og som konstant arbejder over. Jeg endte selv med akut kejsersnit med min søn. Vi har fået så god behandling på hospitalet.
